Vladivostok
Vladivostok Владивосток | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Rusland | ||||
Borgmester (fra 2019)[1] | Konstantin Sjestakov | ||||
Føderalt distrikt | Fjernøstlige | ||||
Økonomisk region | Fjernøstlige | ||||
Kraj | Primorskij | ||||
Grundlagt | 20. juni 1860 [2] Bystatus: 1880[2] | ||||
Postnr. | 690000–690999 | ||||
Telefonkode | 423 | ||||
UN/LOCODE | RUVMS | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 591.628 (2024)[3] | ||||
- Areal | 331 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 1.787 pr. km² | ||||
Stor-Vladivostok | > 800.000 (ansl. 2015) | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC+10 (MSK+7) | ||||
Højde m.o.h. | 8 m, 12 m | ||||
Hjemmeside | vlc.ru | ||||
Oversigtskort | |||||
Primorskij krajs beliggenhed i Rusland | |||||
Vladivostok (russisk: Владивосток, tr. Vladivostok) er Ruslands største havneby ved Stillehavet med 591.628 (2024)[3] indbyggere og det administrative center for Primorskij kraj. Byen ligger ved Zolotoj Rog bugt (russisk: Золотой Рог, dansk: ~ Gyldne Horn) ikke langt fra den russisk-kinesiske grænse. Byen er hjemsted for den russiske stillehavsflåde og endestation for den transsibiriske jernbane.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Vladivostok ligger i det russiske fjernøsten ved kysten af det Japanske hav og nær både den kinesiske grænse og den nordkoreanske grænse. Byen ligger længst ude på den sydlige spids af Muravjov-Amurskijhalvøen (russisk: полуостров Муравьёва-Амурского), der er 30 kilometer lang og cirka 12 kilometer bred.
Byens totale areal er 331 km² og det højeste punkt er Kholodilnik (russisk: гора Холодильник) med en højde på 257 meter. Vladivostok ligger på samme breddegrad som Sapporo (Japan), Firenze (Italien), Marseilles (Frankrig), La Coruna (Spanien) samt Boston og Detroit (USA).
Afstanden til Moskva via jernbane er 9.302 km, i luftlinje er afstanden 6.430 km. Afstanden i luftlinje til Bangkok er 5.600 km, til San Francisco 8.400 km, til Seoul 750 km, til Tokyo 1.050 km og til Peking 1.331 km.
Klima
[redigér | rediger kildetekst]Trods den sydlige beliggenhed har byen på grund af nærheden til Sibirien et kontinentalt klima, januar – 12,6 °C og august + 20,5 °C. Nedbøren er 837 mm. pr. år.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Rusland fik overhøjhed over den maritime provins ved Aigun-traktaten i 1858, og Vladivostok blev grundlagt 20. juni 1860 . Man byggede fæstningsanlæg omkring 1870. Telegraflinjer til Shanghai og Nagasaki blev anlagt i 1871, året hvor handelshavnen blev overført til Vladivostok fra Nikolajevsk-na-Amur. Byens segl er amurtigeren, der stadig lever i området.
Som hovedbase for den sovjetiske stillehavsflåde var Vladivostok lukket for udlændinge i sovjetårene.
Økonomi
[redigér | rediger kildetekst]Vladivostok er et vigtigt økonomisk centrum i fjernøsten og den førende by i Primorskij kraj.[4] Byen har en mangesidet økonomi med udviklede sektorer indenfor fremstillingsvirksomhed (bl.a. maskinfabrikker, skibsbygning, skibsreparation og fødevareproduktion),
engros- og detailhandel, service, transport og kommunikation. De største sektorer er: byggeri, landbrug, energi, gas- og vandforsyning.[4][5] I Vladivostok er der mere end 46 tusinde virksomheder og organisationer; 92,9% af disse er private.[6]
Den samlede værdi af byens produktion udgjorde 87.7677 millioner rubler i 2013.[4] Den gennemsnitlige indkomst er på 41.715,8 rubler, ledigheden er på 0,4%.[7][8] Volumen af bruttonationalproduktet har udviklet sig omkring i byens økonomiske frizone - Sydkystens bymæssige bebyggelse - i 2010 beløb produktionen sig til 242,2 milliarder rubler. (44% af bruttoproduktionen i Primorskij kraj). Den største sektorer i økonomien er: transport og kommunikation (25%), fast ejendom, udlejning og forretningsservice (12%), engros- og detailhandel (11%), fiskeri og dambrug (7%), byggeri (6%), den kommunale administration og sikkerhed, lovpligtig socialforsikring (6%), fremstillingsvirksomhed (6%), elproduktion og distribution, gas og vand (5%) og sundhedssektoren (5%).[119]
2013-udgaven af Forbes placerede Vladivostok som den 30. mest erhvervsvenlige by i Rusland, baseret på de store investeringer i anlægsarbejder og lave udgifter for tilslutning til forsyningsvirksomheder.[9] I 2014 placerede "magasinet Hemmeligheden bag firmaet" Vladivostok på 32. pladsen af "Bedste byer i Rusland", ud fra indikatorerne: menneskelig kapital og iværksætteri.[10] I Vladivostok ligger hovedkvarteret for selskabet CSN, der i følge Forbes indgår i listen over de to hundrede største private virksomheder i Rusland.[11]
Transport
[redigér | rediger kildetekst]Den transsibiriske jernbane blev færdigbygget i 1905 til at forbinde det europæiske Rusland med dets fjernøstlige områder og Stillehavet.
Jernbanen har stadig stor betydning. havnen, søfarten og handel er af stigende betydning, hvilket også gælder luftfarten, hvor Vladivostok Internationale Lufthavn har forbindelser til Japan, Kina, Korea, Vietnam m.fl.
Uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Vladivostok er hjemsted for adskillige højere læreanstalter, herunder seks universiteter:
- Fjernøstens Føderale Universitet (russisk: Дальневосточный федеральный университет)
- Vladivostoks Statslige Økonomi og Service Universitet (russisk: Владивостокский государственный университет экономики и сервиса)
- Stillehavsområdets Statslige Medicinske Universitet (russisk: Тихоокеанский государственный медицинский университет)
- Fjernøstens Kunstakademi (russisk: Дальневосточная государственная академия искусств)
- Det Maritime Statslige Universitet (russisk: Морской государственный университет)
- Fjernøstens Statslige Fiskeritekniske Universitet (russisk: Дальневосточный государственный технический рыбохозяйственный университет)
Ledelsen af Det Videnskabelige Russiske Akademis Fjernøstlige Afdeling lige som ti af dets forskningsinstitutter ligger i Vladivostok sammen med Stillehavsområdets Flådeinstitut (russisk: Тихоокеанский военно-морской институт).
Medier
[redigér | rediger kildetekst]Over 50 aviser og lokalaviser udgives i Vladivostok. Den største avis er Vladivostok med et oplag på 124.000, hvis udgiver også publicerer en engelsksproget avis: Vladivostok News.[12]
Der findes 14 tv-kanaler og syv radiostationer.
Sport
[redigér | rediger kildetekst]Vladivostoks fodboldhold hedder FC Luch-Energia Vladivostok. Basketballholdet hedder Spartak Primorje.
Venskabsbyer
[redigér | rediger kildetekst]Vladivostok er venskabsby med følgende byer:[13]
Personer fra Vladivostok
[redigér | rediger kildetekst]- Igor Ansov - russisk/amerikansk Anvendt matematiker
- Vladimir Arsenev - russisk/sovjetisk geograf og etnograf
- Yul Brynner - russisk/amerikansk oscar-belønnet skuespiller
- Igor Kunitsyn - russisk tennisspiller
- Stanislav Petrov - sovjetisk oberstløjtnant
- Igor Tamm - sovjetisk fysiker og Nobelprismodtager
- Mumij Troll - russisk rockgruppe
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Officiel hjemmeside for Vladivostok: Borgmester i Vladivostok Igor Pusjkarjov Arkiveret 11. juli 2014 hos Wayback Machine (russisk), hentet 6. juli 2014.
- ^ a b Vladivostoks oficielle hjemmeside: Om Vladivostok. Hentet 6. juli 2014, (russisk)
- ^ a b Численность постоянного населения Российской Федерации по муниципальным образованиям на 1 января 2024 года (fra Wikidata).
- ^ a b c Приступ Н. М. (2015). "Экономика города Владивостока: анализ и оценка текущего состояния". International Journal for anvendt- og grundforskning (russisk). Pensa: Akademiet for naturvidenskab. 8-5: 942-946. ISSN 1996-3955. Arkiveret fra originalen (tidskrift) 8. august 2016. Hentet 20. marts 2017.
(dansk: ~ Vladivostoks økonomi: Analyse og vurdering af den aktuelle situation) - ^ Панищенко М. И. (24. maj 2016). "Анализ состояния безработицы в Приморском крае и пути снижения её уровня" (russisk). "Moderne videnskabelig forskning og innovation". Hentet 20. marts 2017.
(dansk: ~ Analyse af arbejdsløsheden i Primorskij kraj) - ^ "Экономический мониторинг города Владивостока, характеризующий состояние и динамику развития экономической, социальной и иных сфер жизнедеятельности, за 2015 год" (PDF) (russisk). vlc.ru. Hentet 20. marts 2017.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
(dansk: ~ Økonomisk overvågning af Vladivostok, der kendetegner dynamikken i udviklingen af økonomiske, sociale og andre områder, 2015) - ^ "Средняя зарплата во Владивостоке составляет почти 42 тысячи рублей" (russisk). Вести Приморье. 19. maj 2015. Hentet 20. marts 2017.
(dansk: ~ Den gennemsnitlige løn i Vladivostok er knap 42 tusind rubler) - ^ "Информация о положении на рынке труда в Приморском крае" (PDF) (russisk). Регионтруд. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. august 2016. Hentet 20. marts 2017.
(dansk: ~ Oplysninger om situationen på arbejdsmarkedet i Primorskij kraj) - ^ "30 лучших городов для бизнеса — 2013: рейтинг Forbes" (russisk). Forbes.ru. 30. maj 2013. Hentet 20. marts 2017.
(dansk: ~ 30 bedste byer for erhvervslivet - 2013: Forbes bedømmelse) - ^ Светлана Горбачева, Юлиана Петрова. (1. april 2014). "Лучшие города России" (russisk). Секрет фирмы. Hentet 20. marts 2017.
(dansk: ~ Top byer i Rusland) - ^ "200 крупнейших частных компаний России — 2015" (russisk). Forbes.ru. 2015-09-24. Hentet 20. marts 2017.
(dansk: ~ De 200 største private virksomheder i Rusland - 2015) - ^ "vladnews.ru". Arkiveret fra originalen 11. august 2005. Hentet 20. august 2007.
- ^ Vladivostoks officielle hjemmeside: Internationale forbindelser Arkiveret 20. marts 2017 hos Wayback Machine (russisk), hentet 19. marts 2017