Spring til indhold

Ulsnæs

Koordinater: 54°34′N 9°45′Ø / 54.567°N 9.750°Ø / 54.567; 9.750
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ulsnæs
Ulsnæs kirke
Ulsnæs kirke
Ulsnæs kirke
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Ulsnæs
Coat of arms of Ulsnæs
Ulsnæs ligger i Tyskland
Ulsnæs
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Sønder Brarup
Borgmester Heidrun Karaca (Lokallisten KWU)
Statistiske data
Areal 19,81 km²
Højde 5 m
Indbyggere 658 (31/12/2018)
 - Tæthed 33 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24897
Tlf.-forvalg 04641
Koordinater 54°34′N 9°45′Ø / 54.567°N 9.750°Ø / 54.567; 9.750
Hjemmeside www.ulsnis.de
Beliggenhed af kommune Ulsnæs i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort
Kort

Ulsnæs (dansk) eller Ulsnis (tysk) er en landsby og kommune beliggende midtvejs mellem Slesvig by og Kappel ved Sliens nordlige bred i Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Sønder Brarup kommunefællesskab (Amt Süderbrarup). Ulsnæs er sogneby i Ulsnæs Sogn. Sognet lå i Slis Herred (Gottorp Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark.

Kommunen omfatter ved siden af landsbyen Ulsnæs byerne Gundeby (Gunneby), Hestoft og Kjus (Kius) og bebyggelserne Affergynt (Affegünt), Brendsdige[1] eller Brensdige[2] (Bremsdieck), Dalager (Dallacker), Dytnæs (Düttnis), Knabretmark (Knappersfeld), Ulsnæs Land og Ulsnæs Kirkeskov. Til byen Hestoft hører også Sli-øen Kidholm (Kieholm).

I kommunen findes flere varierede skovområder som for eksempel Kjus Skov (Kiuser Gehege) eller skoven Hagab ved Gundeby Nor. Kommunens seværdigheder er den forhenværende borganlæg Hesselgaard og Ulnæs Kirke.

Stednavnet blev første gang nævnt i 1349 som Vlfsnees. Området dannede dengang fogderiet Ulsnæs (Vogtei Ulsnis), som tilhørte domkapitlet i Slesvig. I 1544 tilfaldt Ulsnæs gods den danske krone.

Knabretmark (Knappersfeld) er første gang dokumenterert 1854. Navnet er af angeldansk knab(b)ret i betydning ujævn eller knoldret, her altså ujævn mark[3][4].

Tidligere fandtes der en færgeforbindelse fra Ulsnæs Strand til halvøen Hagehoved ved Risby.

Seværdigheder

[redigér | rediger kildetekst]
Klokkestabel ved kirken.
Uddybende Uddybende artikel: Ulsnæs Kirke

Ulsnæs Kirke er en romansk hallekirke fra 1200-tallet. Kirkebygningen er opført i granit og tufsten, hvilket er usædvanligt for kirkerne i Angel. I 1338 blev kirken viet til den hellige Villehad. Over døren til kirkens våbenhus ses Christian 5.s monogram og hans valgsprog Pietate et Iustitia (Ved fromhed og retfærdighed). Klokkestabelen er fra 1600-tallet. I kirkens mur findes flere billedstene. På en af stenene kryber et vinget væsen (en drage) op. Dragen symboliserer i kristen billledkunst traditionelt det onde. Relieffet i tympanon forestiller den tronende Kristus med Kain og Abels offer ved siderne.

Det middelalderlige borganlæg Hesselgaard blev første gang nævnt 1360. Det befandt sig på en plateau midt i en sø tæt ved byen. I 1644 blev borgen ødelagt, men på grund af den i 1862 gennemførte tørlæggelse af søen kunne resterne stadig ses i 1900-tallet.

Kendte fra Ulsnæs

[redigér | rediger kildetekst]
  • Hinrich Detlef Hinrichsen (24. december 1832 - 24. december 1925), dansk-tysk maler
  • Gustav Johannsen (2. august 1840 i Gundeby ved Ulsnæs - 25. oktober 1901), dansk-sønderjysk politker og journalist
  • Gemeinde Ulsnis (Udg.): Chronik der Gemeinde Ulsnis, Ulsnæs 1987.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, side 527
  2. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 424
  3. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 397
  4. ^ sml. Bent Jul Nielsen og Magda Nyberg: Ordbog over den danske dialekt i Angel, København 1995, s. 284