Sterup
Sterup | |
Sterup Præstegård | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Slesvig-Flensborg |
Amt | Gelting Bugt |
Borgmester | Wolfgang Rupp (SPD) |
Statistiske data | |
Areal | 17,14 km² |
Højde | 39 m |
Indbyggere | 1.344 (31/12/2018) |
- Tæthed | 78 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | SL |
Postnr. | 24996 |
Tlf.-forvalg | 04637 |
Koordinater | 54°43′48″N 9°44′15″Ø / 54.73000°N 9.73750°Ø |
Hjemmeside | www.amt- steinbergkirche.de |
Beliggenhed af kommune Sterup i Landkreis Slesvig-Flensborg | |
Sterup er en landsby og kommune beliggende ved Lipping Å cirka 22 km sydøst for Flensborg og tæt ved forbundsvej 199 i det østlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.
Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen Gelting Bugt kommunefælleskab (Amt Geltinger Bucht). Sterup er sogneby i Sterup Sogn. Skadelund hører dog til Eskeris Sogn. Begge sogn lå i den danske tid indtil 1864 i Ny Herred (Flensborg Amt).
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Kommunen omfatter i dag bebyggelserne Barredam (Barredamm), Berristoft eller Berritstoft (tysk Birristoft), Boltoft, Borrevej (Borreweg)[1], Bremholm, Brunsbøl (Brunsbüll) med Brunsbøllund, Dysbjerg[2] eller Dyssebjerg (Duisberg), Kalvevad (Kallewatt)[3], Hjorddam[4] eller Jordam (Jordan)[5], Hoheluft, Lasholt (Laßholz), Ragebøl (Rackbüll), Skadelund eller Skardelund (Schadelund), Snabe eller Snave (Schnabe), Solbjerg (Solberg), SAterupbæk (Sterupbek), Sterupgaard, Tingskov (Dingholz), Østerholm (Osterholm) og landsbyen Grønholt (Grünholz) med Grønholthusum (Grünholz-Husum), hvilket voksede op omkring den 1749 byggede herregård Grønholt. Sterupbæk og Sterupgaard omtaltes i angeldansk folkesprog som æ bæk og æ gård, engstrækningen Sterupmade som æ maj[6].
Landskabet omkring Sterup domineres af store markfelter og flere små skovpartier. En stor del af arealet udnyttes af landbruget.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Sterup er første gang nævnt 1352. Stednavnet kan være afledt af glda. stæthi og oldn. steði (ambolt) i beytdning smedeby eller i overført betydning for et højtliggende terræn, delvis omgivet af den store engstrækning (Sterupmade, Sterupmaj), hvorpå byen ligger, af glda. stæth (bred, åbred) med hensyn til landsbyens beliggenhed ved Lipping Å eller af oldn. stedda (hoppe) i betydning hesteby[7][8][6].
Bremholm er første gang nævnt 1542. Navnet forekommer flere steder både som mark- og bebyggelsesnavn. Navnet kan være afledt af breme eller bremebær som ældre udtryk for brombær-arter (rubus) eller i bredere forstand tornet vækst. Navnet kan også være afledt af bræmme (rand, kant) som terrænbetegnelse[9][10]. Skadelund er første gang nævnt 1488. Stednavnet er afledt af fuglenavnet skade[11]. Brunsbøl er første gang nævnt 1397. Navnet er afledt af personnavnet Brun[12]. Hoheluft eller Højeluft er et nyt opkaldelsesnavn, betegnede en højtliggende agerjord ved Solbjerg[13]. Østerholm er første gang nævnt 1487 og ligger tæt ved Vesterholm i Kværn Sogn (Stenbjergkirke Kommune).
I 1854 bestod byen af ni store gårde, fem kådnersted, præstegården, skolen og smeden. Sterups romanske landsbykirke fra omkring 1230 er viet til Sankt Laurentius.
Sterup Kommune blev dannet i 1871. I 1974 blev den hidtil selvstændige kommune Grønholt indlemmet.
Våben
[redigér | rediger kildetekst]Bølgen i kommunevåben symboliserer Lepping Åen (Lippingau), som passerer byen og munder ved Udmarkhav (Ohrfeldhaff) i Østersøen. Skeen står for den såkaldte allemandsske, som henviser til byens gilde (allemænds-riddere). Allemænd henviser til byens fælled (tysk allmende eller nordisk allmenning). Hver år afholdes også den såkaldte Allmannsfest.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ oprindelig vejen til Duborg Slot (jysk Borre) i Flensborg, sml. Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 113
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 115
- ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 351
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 181
- ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 363
- ^ a b Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 377
- ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 343
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 621
- ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 340
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 181
- ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 342
- ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 341
- ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 363