Spring til indhold

Toril Brekke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Toril Brekke
Født24. juni 1949 (75 år)
Oslo
FarPaal Brekke Rediger på Wikidata
MorBjørg Brekke Rediger på Wikidata
SøskendeBo Brekke Rediger på Wikidata
ÆgtefælleJon Bing (1986-1997) Rediger på Wikidata
BarnKjetil Indregard Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHartvig Nissens skole Rediger på Wikidata
BeskæftigelseForfatter, litteraturkritiker, børnebogsforfatter, biografiforfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRiksmålsforbundets litteraturpris (2000),
Amalie Skram-prisen (2004),
Mads Wiel Nygaards legat (1999) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Toril Brekke (født 24. juni 1949) er en norsk forfatter, oversætter og litteraturkritiker. Brekke er uddannet typograf. Brekke er særligt kendt for sine historiske romaner.

Tidlige og personlige liv

[redigér | rediger kildetekst]

Brekke blev født i Oslo som datter af digteren Paal Brekke og maleren Bjørg Rasmussen. Hun var gift med Martin Indregard fra 1972 til 1982, og deres søn Kjetil Indregard er også forfatter. Hun var gift med professor Jon Bing fra 1988 til 1998. Hun har arbejdet på en brødfabrik, senere som typograf, journalist, lærer, og til sidst som forfatter på fuldtid siden 1982.[1] Hun var medlem af Arbeidernes kommunistparti i starten af 1970'erne, men har senere givet afkald på kommunismen.[1] Hun er uddannet typograf. Brekke har også sat musik til Rudolf Nilsens digt Revolusjonens røst.

Litterære karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Brekke fik sin debut som forfatter i 1976 med romanen Jenny har fått sparken, som handler om kvindelige fabriksarbejdere og deres kamp mod arbejdsgiver. Den gylne tonen (1980) handler om kvinders situation i samfundet, mens Filmen om Chatilla (1983) handler om den libanesiske borgerkrig.[1] Hendes roman Granitt (1994) er en familie-krønike, romanen Ibsens røde lykt (1996) handler om seksuelle overgreb, mens Sara (2001) og Brostein (2003) begge er historiske romaner.[2]

Hun har udgivet flere novellesamlinger bl.a Jakarandablomsten (1985), Blindramme (1997) og Enkenes paradis (2000).[1][2] Blandt hendes børne- og ungdomsbøger er Gutten i regnet (1978), Mannen som hatet fotball (1987) og Roser fra tribunene (2000).[1] Hun har skrevet en bibliografi om hendes far, Paal Brekke. En kunstner. Et liv (2002).[2]

Brekke modtog Mads Wiel Nygaards legat i 1999.[3] Hun modtog Riksmålsforbundets litteraturpris i 2000.[4] Hun var leder af Nordnorsk Forfatterlag fra 1979 til 1980, af Den Norske Forfatterforening fra 1987 til 1991 og af den norske afdeling af International PEN fra 1992 til 1997. Hun var bestyrelsesmedlem i Nationaltheatret fra 1990 til 1992.[1] Fra 2001 til 2006 var hun juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris.

  • Jenny har fått sparkenroman (1976)
  • Gutten i regnetungdomsbog (1978)
  • Mikkel og brødrene hansbørnebog (1980)
  • Den gylne tonen – roman (1981) (Den gyldne tone, Vindrose; 1982)
  • Filmen om Chatilla – roman (1983)
  • Jacarandablomstennoveller (1985)
  • Sølvfalken – roman (1986)
  • Mannen som hatet fotball – børnebog (1987)
  • Den svarte sekken – børnebog (1989)
  • Den hemmelige tvillingen – børnebog (1991)
  • Gjennom øyne av glass – roman (1991) (Min hemmelige bror, Gyldendal; 1. udgave; 1993)
  • Den grå dvergens hemmelighet – ungdomsbog (1992) (Den grå dværgs hemmelighed, Gyldendal; 1994)
  • Fuglegutten og gullfjellet – børnebog (1993)
  • Granitt – roman (1994) (Granit, Hovedland; 1995)
  • Ibsens røde lykt – roman (1996) (Ibsens røde lygte, Hovedland; 1997)
  • Ryddet av veienkriminalroman (1997)
  • Blindramme – (1997)
  • Fiolette trekroner – ungdomsbog (1998)
  • Aske – roman (1999) (Aske, Hovedland; 2000)
  • Enkenes paradis – roman (2000)
  • Roser fra tribunen – ungdomsbog (2000)
  • Sara – roman (2001) (Sara, Hovedland; 2002)
  • Tanta til Linda er en dronning – børnebog (2002)
  • Paal Brekke – En kunstner. Et liv – biografi om Paal Brekke (2002)
  • Historien om Omar og Lilly – drama (2002)
  • Brostein – roman (2003) (Brosten, Hovedland; 2004)
  • Bergskatt – roman (2004)
  • Drømmen om Amerika – roman (2006) (Drømmen om Amerika, Hovedland; 2007)
  • Gullrush – roman (2008) (Guldfeber, Hovedland; 2009)
  • Det lovede landet – roman (2010)
  • En blå kjole fra Herr Hitler – roman (2012)

Kilder og eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d e f Småge, Kim (1999). "Toril Brekke". I Helle, Knut (red.). Norsk biografisk leksikon (norsk). Vol. 1. Oslo: Kunnskapsforlaget. Hentet 20. marts 2013.
  2. ^ a b c Henriksen, Petter, red. (2007). "Toril Brekke". Store norske leksikon (norsk). Oslo: Kunnskapsforlaget. Hentet 21. marts 2013.
  3. ^ "Mads Wiel Nygaards Legat" (norsk). Forfatterportalen.no. Arkiveret fra originalen 18. februar 2012. Hentet 21. marts 2013.
  4. ^ "Språk- og litteraturpriser" (norsk). Riksmålsforbundet. Hentet 21. marts 2013.