Spring til indhold

Tobias Dybvad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tobias Dybvad
Født3. marts 1981 (43 år)
København
BopælFrederiksberg[1]
PartnerMarie Stegger Dybvad
Børn1
Uddannelse og virke
BeskæftigelseStand-up-komiker, stemmeskuespiller, komiker, manuskriptforfatter Rediger på Wikidata
Kendt forDybvaaaaad!
Eksterne henvisninger
Tobias Dybvads hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Tobias Stegger Dybvad (født 3. marts 1981 i København) er en dansk standupkomiker, radio- og tv-vært og manuskriptforfatter. Efter sin standup-debut ved DM i stand-up-comedy i 2002, hvor han kom på anden pladsen, har han siden været en del af DRs satirehold Tjenesten og produceret og været vært på TV 2 Zulus tv-program Dybvaaaaad! (2012-2022). Derudover har han turneret med tre onemanshows Sjov mand, klam personlighed (2013), Er det ikke dig fra Dybvad? (2015) og Levemand (2022) samt at han har medvirket i TV 2s rejseprogram Verdensmænd (2020-2024). For sine præstationer, har han vundet Zulu Comedy Gallas "Läkerol Talent"-pris i 2011 og været nomineret til "Årets komiker" ved samme uddeling tre gange.[2]

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Dybvad havde sin standupdebut i 2002. Dette år kom han på andenplads i DM i stand-up-comedy.[3]

Han har været en del af satireholdet Tjenesten – både på radiokanalen P3 og på fjernsynskanalen DR2 – og lagt stemme til Anders Fogh i animationsfilmen Rejsen til Saturn i 2008.

Han var nomineret til Läkerol Talent-prisen i 2009 ved Zulu Comedy Galla, dog uden at vinde den.[4]

I 2011 blev han igen nomineret Läkerol Talent-prisen, hvor han vandt.[2]

I perioden 2012-2022 producerede og medvirkede Dybvad som vært på det selvbetitlede TV 2 Zulu-program Dybvaaaaad!. I programmet lavede Dybvad stand-up ud fra udvalgte klip fra den forgange uges danske reality-tv, fremført og optaget foran et live publikum i byer rundt om i Danmark. Programmet havde premiere på TV 2 Zulu i 2012 og løb frem til 21. november 2022 med i alt 148 episoder fordelt på 13 sæsoner.

I 2013 blev Dybvad nomineret i kategori "Årets Komiker" til Zulu Comedy Galla for Dybvaaaaad! og sit første oneman show Sjov mand, klam personlighed,[2] og igen året efter for Dybvaaaaad!.[5] Sjov mand, klam personlighed solgte 8.000 billetter[6]

I 2015 turnerede han med onemanshowet Er det ikke dig fra Dybvad?, og blev endnu engang nomineret til "Årets Komiker" for Dybvaaaaad! samt onemanshowet.[7] I 2015 fik Dybvad lavet en tatovering af Kanal 4 og Kanal 5s daværende programchef, Maiken Wexø, på sin ene arm, efter at programmet Dybvaaaaad! igen fik tilladelse til at bruge klip fra Kanal 4 og Kanal 5 i udsendelserne.[8]

I 2018 blev Dybvad politianmeldt af Tobias Holm fra Veganerpartiet, fordi Dybvad havde seksuel omgang med en ko, og efter Holms mening ikke var indenfor de undtagelser der er for det i den danske dyrevefærdslov.[9]

I 2019 deltog Dybvad i rejseprogrammet Verdensmænd sammen med sin komiker-kollega Nikolaj Stokholm og Bo Brønnum, der er bedst kendt som lydmand på programmet Dybvaaaaad!. I 2022 kom sæson to af programmet, hvor Dybvad og Bo rejste med en række danske komikere, herunder Simon Talbot, Linda P, Mark Le Fevre, Mahamad Habane og Heino Hansen.

I 2020 debuterede Dybvad som forfatter, da han, sammen med sin hustru, Marie Stegger Dybvad, udgav børnebogen Drillepind.[10] I bogen forklares alment brugte vendinger og begreber for børn.[11]

I 2022 turnerede Dybvad med showet Levemand.

Dybvad har også været medvært på Natholdet med Anders Breinholt i sæson 5, 6 og 16.

I 2024 medvirkede Dybvad i ottende sæson af TV 2s underholdningsprogram, Stormester.[12]

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

Dybvad blev gift med Marie Stegger Schmidt den 22. juni 2022 på Dragsholm Slot i Kalundborg.[13] Parret havde mødt hinanden gennem datingappen happn i 2017 og blev forlovet i 2018.[14] I 2018 købte de en villa på Frederiksberg til 9,5 mio. kr.[15] Parret har sammen en søn, Charley, (f. 2019)[16] og de venter endnu et barn i 2024.[17]

Filmografi[redigér | rediger kildetekst]

Stand-up Shows[redigér | rediger kildetekst]

  • De Udvalgte (2009)
  • Sjov Mand, Klam Personlighed (2013)
  • Er Det Ikke Dig Fra Dybvaaaaad? (2015)
  • Fasser Partner (2018)
  • Levemand (2022)

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

DanmarkSpire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Artiklen om Tobias Dybvad kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.