Spring til indhold

Sumphullæbe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Sump-Hullæbe)
Sumphullæbe
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]

Næsten truet (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseLiliopsida (Enkimbladede)
OrdenAsparagales (Asparges-ordenen)
FamilieOrchidaceae (Gøgeurt-familien)
SlægtEpipactis (Hullæbe)
ArtE. palustris
Videnskabeligt artsnavn
Epipactis palustris
(L.) Crantz
Hjælp til læsning af taksobokse

Sumphullæbe (Epipactis palustris), ofte skrevet sump-hullæbe, er en 7-65 cm høj orkidé, der er udbredt over det meste af Europa og dele af Nordafrika og Nordasien. De op til 2,5 cm brede blomster, der sidder i en ensidig klase, har en hvidlig læbe med gule pletter. I Danmark findes arten i visse dele af landet i kalkrige moser og enge.

Sumphullæbe har en krybende jordstængel med udløbere. Stænglen, der er dunet øverst, bærer æg-lancetformede blade. Blomsterne sidder i en ensidig endestillet klase og er 1,5-2,5 cm i bredden. De ydre blosterblade er rødbrune, mens de indre er blegrøde. Læben er hvidlig med røde årer og gule pletter og frynset i randen. Blomstringen sker i Danmark i juni-juli.[3][4]

Indikatorværdier
Sumphullæbe
L = 8 T = 5 K = 3 F = 9 R = 8 N = 2

Sumphullæbe findes over det meste af Europa bortset fra de nordligste egne og visse områder ved Middelhavet. Mod øst når den det østlige Tyrkiet, Rusland, Krim, Kaukasus og Iran. Arten vokser i moser, fugtige klitlavninger og heder, oftest i tætte bestande. Den ses op til 1600 moh.[5]

I Danmark er den ret sjælden i Nord- og Østjylland samt på Øerne, hvor den findes i kalkrige enge, væld og kær.[3] I Skandinavien har den en sydlig udbredelse, hvor den foruden Danmark er almindeligst i Skåne og på Gotland, men sjældnere længere mod nord.[6]

Nærbillede af blomster


Søsterprojekter med yderligere information:



  1. ^ Rankou, H. (2011). Epipactis palustris. The IUCN Red List of Threatened Species 2011. Hentet 20. januar 2020.
  2. ^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. januar 2020
  3. ^ a b Signe Frederiksen et al., Dansk flora, side 115. 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  4. ^ M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: Danmarks Vilde Planter, bind 1, side 136. Branner og Korchs Forlag 1958.
  5. ^ J. Williams, A. Williams, N. Arlott (1978): A Field Guide to the Orchids of Britain and Europe. ISBN 0002193140.
  6. ^ Arne og Anna-Lena Anderberg (2011): Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet. Arkiveret udgave fra 13. september 2011 Med udbredelseskort for Norden samt den nordlige halvkugle. (svensk)