Spring til indhold

Sukhoj Superjet 100

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sukhoj SuperJet 100 over Italien
Sukhoi Superjet 100 (Campeche, Mexico)

Sukhoj Superjet 100, også betegnet som SSJ 100, er et russisk narrow body passagerfly udviklet af Sukhoi Civil Aircraft Company i samarbejde med Boeing.[1] Sukhoi Civil Aircraft Company var oprindeligt ejet af den russiske flyvirksomhed Sukhoj (75%) og af Alenia Aeronautica, et datterselskab af italienske Finmeccanica, i dag Leonardo. Leonardo har dog solgt sin andel af Sukhoi Civil Aircraft Company, men samarbejder fortsat om projektet.[2]. I december 2018 foretog Sukhojs moderselskab, det statsejede russiske flykonglomerat United Aircraft Corporation, en omstrukturering, hvor Superjet 100 udvikling og produktion blev flyttet fra Sukhoj til et andet af UAC's datterselskaber, Irkut.

Superjet 100, der oprindeligt var kendt som Russian Regional Jet eller RRJ, er det første passagerfly, der er blevet udviklet i Rusland, siden Sovjetunionen blev opløst. Siden er af United Aircraft Corporation udviklet Irkut MC-21, der fløj første gang i 2017. Superjet 100, der gennemførte sin første flyvning den 19. maj 2008, blev planlagt at blive markedsført i fire udgaver, 78-sæders udgaverne SSJ 100-75 og SSJ 100-75LR, og 98-sæders udgaverne SSJ 100-95 og SSJ 100-95LR (LR er forkortelse for "Long Range", lang rækkevidde). Interessen var dog ringe for 78-sæderne og denne variant blev ikke sat i produktion.

Flyet drives af to PowerJet SaM146 turbofans udviklet i et joint venture mellem franske Safran og russiske NPO Saturn. I 2022 meddelte UAC, at der ville blive udviklet en udgave af flyet, der ikke anvender vestlige komponenter; den nye udgave vil blive udstyret med PD-8 motorer fra Aviadvigate. Aeroflot har bestilt 89 af denne model uden vestlige komponenter.[3]

Pr. juli 2024 har flytypen været udsat for fire ulykker, hvor flyet er gået tabt. 89 er omkommet i ulykkerne.

Specifikationer

[redigér | rediger kildetekst]
Dimensioner SSJ 100-75 SSJ 100-75LR SSJ 100-95 SSJ 100-95LR
Vingespænd 27,80 m 27,80 m 27,80 m 27,80 m
Længde 26,33 m 26,33 m 29,83 m 29,83 m
Højde 10,28 m 10,28 m 10,28 m 10,28 m
Præstationer
Passagerkapacitet 78 78 98 98
Maksimal startvægt 38.820 kg 42,280 kg 42,240 kg 45,880 kg
Maksimal nyttelast 9.130 kg 9.130 kg 12.245 kg 12.245 kg
Marchhastighed Mach 0,78 Mach 0,78 Mach 0,78 Mach 0,78
Rækkevidde 2.900 km 4.550 km 2.950 km 4.420 km
Fremdrift
Motorer 2× PowerJet SaM146 turbofanmotorer 2× PowerJet SaM146 turbofanmotorer 2× PowerJet SaM146 turbofanmotorer 2× PowerJet SaM146 turbofanmotorer
Motorydelser 77,85 kN 77,85 kN 77,85 kN 77,85 kN

Operatører

[redigér | rediger kildetekst]
Superjet 100-95 fra Aeroflot under landing

Den første kommercielle aftager af flyet var det armenske selskab Armavia. Selskabet gik dog konkurs i 2013 og er ikke længere aktivt.

Pr. januar 2014 er Superjet 100 i tjeneste hos følgende operatører:[4]

  • Aeroflot, Rusland (16 stk. 100-95B, to i ordre)
  • Center South, Rusland (2 stk. 100-95B)
  • Gazpromavia, Rusland (8 stk. 100-95LR, en i ordre)
  • Interjet, Mexico (12 stk. 100-95B, otte i ordre)
  • Lao Central Airlines, Laos (1 stk. 100-95B)
  • Red Wings, Rusland (1 stk. 100-95B)
  • Rosoboronexport, Rusland (1 stk. 100-95)
  • Ruslands indenrigsministerium (1 stk. 100-95B)
  • Sky Aviation, Indonesien (3 stk. 100-95B)
  • Sukhoi Civil Aviation (SCA), Rusland, (4 stk. 100-95 og 1 100-95LR)
  • UTair-Express, Rusland (6 100-95LR i ordre)
  • Yakutia Airlines, Rusland (2 stk. 100-95B)
  • VLM Airlines, Belgien (ordre på 2 stk. 100-95LR)[5]

Ulykker og utilsigtede hændelser

[redigér | rediger kildetekst]
Fly 97004 to dage før ulykken, hvor flyet ramte bjerget i Indonesien.
  • Den 9. maj 2012 blev en russisk Sukhoj Superjet 100 totalskadet på en demonstrationsflyvning med 37 passagerer og otte russiske besætningsmedlemmer om bord.[6] Flyet ramte bjerget Mount Salak efter at være lettet fra Halim Perdanakusuma Airport i Jakarta i Indonesien. Efter tyve minutters flyvning anmodede piloterne om tilladelse til at gå ned i 1.800 m højde, hvilket der blev givet tilladelse til. Det var den sidste kontakt med flyet, der på det tidspunkt var ca. 139 km syd for Jakarta i nærheden af det 2.211 m høje Mount Salak.[7] Efter en omfattende eftersøgning i det uvejsomme terræn blev flyet fundet på bjergets side ved en kløft og det kunne udledes, at flyet havde ramt bjerget. Der var ingen overlevende.[8][9]
En officiel undersøgelse af ulykken påviste, at flyets automatiske antikollisionsudstyr fungerede, men at piloterne havde ignoreret faresignalerne, muligvis fordi de anså det som en datafejl, og muligvis fordi flyets pilot på ulykkestidspunktet var travlt beskæftiget i en samtale med en potentiel køber af flyet.[10][11]
  • Den 5. maj 2019 havarerede en Superjet 100-95, der fløj for Aeroflot fra Moskvas lufthavn Sjeremetevo til Murmansk ved flyvning af Aeroflot Flight 1492. Efter starten konstateredes problemer, og flyet vendte herefter tilbage mod Moskva, hvor flyet nødlandede. Ved nødlandingen kollapsede flyets understel og der opstod en kraftig brand i flyets halesektion, der udbrændte. Ombord var 73 passagerer og 5 besætningsmedlemmer, hvoraf 41 omkom og 11 kom til skade. [16]

Galleri

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Boeing and Sukhoi Announce Expanded Agreement, boeing.com
  2. ^ Leonardo Sells Remaining Stake in Sukhoi Civil Aircraft, 12.01.2017, ainonline.com
  3. ^ "Why order for Russian jets will turn Aeroflot into a replica of its former self".
  4. ^ "Liste over operatører på planespotters.net". Arkiveret fra originalen 29. august 2011. Hentet 21. januar 2015.
  5. ^ VLM Airlines Selects Sukhoi Superjet to Resume Schedule Flights from Antwerp, Routesonline.com
  6. ^ Rapport om styrtet på Aviation-safety.net
  7. ^ "Russia’s Sukhoi SuperJet-100 goes off radars in Jakarta, hijacking not ruled out." RT, 9 May 2012. Retrieved 11 May 2012.
  8. ^ " 'No sign of survivors' at Sukhoi SuperJet-100 wreck site." RT, 10 May 2012. Retrieved 10 May 2012.
  9. ^ Salna, Karlis. "No survivors in Indonesia plane crash." Arkiveret 19. juli 2012 hos Wayback Machine 9 News, 10 May 2012.
  10. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 21. december 2012. Hentet 20. januar 2015.
  11. ^ "Superjet Pilots Blamed For Indonesia Crash". Avweb.com. Arkiveret fra originalen 3. juni 2013. Hentet 2012-12-20.
  12. ^ "Flugvél brotlenti á Keflavíkurflugvelli". mbl.is. Hentet 2013-07-21.
  13. ^ "Rapport om hændelsen på Aviation-safety.net". Arkiveret fra originalen 15. august 2020. Hentet 21. januar 2015.
  14. ^ "Sukhoi jet has belly landing in Iceland". Reuters. Arkiveret fra originalen 29. november 2014. Hentet 14. november 2014.
  15. ^ "Repair of the SSJ100 s/n 95005 in Keflavik". Superjet100.info. 16. januar 2014. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2017. Hentet 20. januar 2015.
  16. ^ Only ‘37 out of 78 survived’ Superjet-100 crash-landing & fire – investigators, RT.com, 5.5.2019
  17. ^ "Russia passenger jet crashes near Moscow during test flight". BBC News. 12. juli 2024. Hentet 12. juli 2024.

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  • Pjotr Butowski (2008), "Russian Renaissance, Sukhoi Superjet 100", Air International, vol. 75, no. 1, s. 32-37
[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sukhoj_Superjet_100&oldid=11853999"