Spring til indhold

Store Søndervoldstræde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Store Søndervoldstræde

Store Søndervoldstræde er en gade på Christianshavn, København, som løber mellem Overgaden Oven Vandet og Dronningensgade. Den adskiller sig fra de fleste andre gader i området ved ikke at løbe vinkelret på de omkringliggende gader. Dens krogede forløb skyldes, at den oprindeligt fulgte den sydøstlige del af voldanlægget. Da Christianshavns Vold blev udbygget i 1700-tallet, blev gaden liggende, og samtidig opstod Lille Søndervoldstræde.[1]

Langs gadens vestside ligger en lang, hvid bygning, der blev opført i 1850’erne til Daniel Løweners Jernstøberi, som også havde en afdeling i Lille Søndervoldstræde. Senere husede bygningen Den Danske Filmskole frem til omkring år 2000. I 1960’erne blev der tilføjet en filmsal ud mod Dronningensgade.[1]

På hjørnet af Dronningensgade ligger Brøstes Grund, et boligbyggeri opført i 1989 af Tegnestuen Vandkunsten for Foreningen Socialt Boligbyggeri.[1]