Wilders Plads
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cf/Christianshavns_Kanal_and_Wilders_Plads_from_above.jpg/220px-Christianshavns_Kanal_and_Wilders_Plads_from_above.jpg)
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/72/Udsigt_over_Wilders_Plads_p%C3%A5_Christianshavn._Aften_%281907%29.jpg/220px-Udsigt_over_Wilders_Plads_p%C3%A5_Christianshavn._Aften_%281907%29.jpg)
Wilders Plads på Christianshavn (i København) er en ø, opkaldt efter tidligere ejer Carl Wilder. Pladsen hed førhen Bjørns Holm, efter den oprindelige grundlægger af området: købmanden, skibsrederen og tømmerhandleren Andreas Bjørn.
I 1762 købte mægler Carl Wilder hele pladsen som herefter overtog hans navn. Området blev senere delt i tre; Wilders Plads, Krøyers Plads og Grønlandske Handels Plads, navne der stadig er bevaret den dag i dag.
Broen til øen var oprindelig en vindebro af træ, men er siden ombygget flere gange. Den nuværende faste bro blev opført i 1903 og hedder Wilders Bro.
Området, der tidligere var skibsværft og flydedok, består i dag af både bolig og erhverv, administreret af blandt andre Bo-Vest og Wilders Plads Ejendomme. Sidstnævnte huser bl.a. Institut for Menneskerettigheder.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- www.wildersplads.dk - Wilders Plads Ejendomme
- www.blwp.dk Arkiveret 28. december 2018 hos Wayback Machine – Bådelauget Wilders Plads