Spejderkollegiet Virumgaard
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Spejderkollegiet Virumgaard (I daglig tale forkortet til SKVG) er en forening der driver et kollegium, af samme navn, i Lyngby-Taarbæk Kommune, for kommunens spejdere samt FDF. Modsat et almindeligt Kollegium er der ingen krav om studieaktivitet på Spejderkollegiet Virumgaard, men derimod et krav om at beboerne skal være aktive ledere i kommunen. Kollegiet er dermed ejet og drevet af grupperne i kommunen, og modtager ingen offentlig støtte[1].
Kollegiet har igennem tiden haft en større betydning for unge spejdere og ledere i hele Københavnsområdet. Kollegiets store udfoldelsesmuligheder, beliggenhed nær offentlig transport og motorvej, samt betydningen af at beboerne er fordelt på tværs af spejderkopsne og FDF, har gjort stedet til et attraktivt sted for planlægningsmøder, aktivitetsmøder og sociale begivenheder, herunder mindre koncerter.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Spejderkollegiet Virumgaard blev oprettet i februar 1990 på baggrund af et fælles ønske blandt kommunens spejder og FDF grupper om oprettelse af et fælles lederkollegium. Kollegiet har til huse på Kongevejen i Lyngby-Taarbæk Kommune, i hovedbygningen til den gamle landbrugsskole, der ved kollegiets oprettelse var ejet af Nationalmuseet. I februar 2015 blev kollegiets 25 års jubilæum fejret med reception, en måned efter at Lyngby-Taarbæk Kommune offentliggjort deres køb af grunden og nabogrunden, med henblik på at benytte området til en kommunal driftsplads[2]. I efteråret 2015 modtog kollegiet den officielle ophævelse af lejekontrakten, og Spejderkollegiet Virumgaard flytter ud af dets nuværende bygning ultimo november 2016. På trods af et stort ønske blandt grupperne i kommunen, om forsat at havde et lederkollegium for spejderne, er der pr. forår 2016 endnu ikke fundet erstatning for lejemålet på Kongevejen.
Kollegiet
[redigér | rediger kildetekst]Spejderkollegiet Virumgaard har til huse i den gamle landbrugsskoles hovedbygning, og kan huse ti beboere. I hovedbygningen er der indrettet ti lejemål, fire enkelt- og seks dobbeltværelser, fordelt på stue etagen og første sal. Beboerne har adgang til fælleskøkken, tekøkken, spisestue, tv-stue og en mindre opholdsstue, samt vaskerum og tre toiletter, to med badefaciliteter, og en fælles entré med vindfang og garderobe.
Tilhørende hovedbygningen er en større have, med en stor græsplæne, hvor beboerne igennem tiderne har drevet urtehave, kaninavl, og træavl, blandt andet taks-træ til langbue-fremstilling og beskyttelse af Virumgaard Æblet, hvor træet i haven i dag er én af kun to kendte overlevende fuldvoksne eksemplarer.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Spejderkollegiet Virumgaard startside". Arkiveret fra originalen 18. december 2014. Hentet 25. maj 2016.
- ^ Kommune køber ejendomme af Nationalmuseet - Det grønne område
Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |