Sojabønne

Sojabønne
Sojabønne
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta; (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida; (Tokimbladede)
Orden	Fabales; (Ærteblomstordenen)
Familie	Fabaceae; (Ærteblomstfamilien)
Underfamilie	Faboideae
Tribus	Phaseoleae
Slægt	Glycine
Art	G. max
Videnskabeligt artsnavn
	Glycine max; (L.) Merr.
	Hjælp til læsning af taksobokse

Sojabønne, Soja hispida eller Glycine max, er en enårig urt af ærteblomstfamilien som stammer fra Østasien. I 2010 var USA det største sojabønneproducerende land i verden.^{[kilde mangler]}

Verdensproduktion

Top 10 producenter af sojabønner 2018^[1]
Land	Produktion (Ton)
USA	123.664.230
Brasilien	117.887.672
Argentina	37.787.927
Kina	14.189.217
Indien	13.786.000
Paraguay	11.045.971
Canada	7.266.600
Ukraine	4.460.770
Rusland	4.026.850
Bolivia	2.942.131

Historie

Fra gammel tid har soja været et af de vigtigste næringsmidler i Asien; bønnen dyrkes nu også i Sydeuropa og Amerika.

Anvendelse

Af de olieholdige frø, sojabønnerne, presses sojaolie, som anvendes til fremstilling af bl.a. margarine og sæbe.

Resterne fra presningen anvendes i kraftfoderkager, sojakager, og i sojamel. Af de kogte bønner fremstilles bl.a. sojamælk, tofu, yuba og i en krydderisovs, sojasovs (også kaldet shoyu og tamari).

Yderligere er sojabønnen blevet en meget populær spise på sushirestauranter, i form af misosuppe,

Edamame er en tilberedning af umodne sojabønner, der bruges i det japanske, kinesiske og hawaiianske køkken. Bælgene koges let eller dampes og serveres eventuelt med salt.

Indholdet af flavoner

Det er påvist, at sojabønner og produkter, der er lavet på basis af sojabønner indeholder følgende 12 flavoner (nærmere betegnet: isoflavonoider), fordelt på fire kemiske typer: aglycon (daidzein, genistein og glycitein), glucosid (daidzin, genistin og glycitin), acetylglucosid (acetyldaidzin, acetylgenistin og acetylglycitin) samt malonylglucosid (malonyldaidzin, malonylgenistin og malonylglycitin). Mens de har påviselige, gunstige virkninger på mennesker, udgør de også en risiko i forbindelse med brystkræft, da de har østrogenlignende virkninger i organismen^[2]