Spring til indhold

Snehvid fluesvamp

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Snehvid Fluesvamp)
Snehvid fluesvamp
Snehvid fluesvamp, dødeligt giftig. Bemærk den karakteristiske ring og knold med skede. Kulinarisk værdi: (Dødeligt giftig.)
Snehvid fluesvamp, dødeligt giftig.
Bemærk den karakteristiske ring og knold med skede.
Kulinarisk værdi: (Dødeligt giftig.)
Videnskabelig klassifikation
RigeFungi (Svampe)
RækkeBasidiomycota (Basidiesvampe)
KlasseBasidiomycetes (Basidieklassen)
OrdenAgaricales (Bladhatordenen)
FamilieAmanitaceae
SlægtAmanita (Fluesvamp)
Hjælp til læsning af taksobokse

Snehvid fluesvamp (Amanita virosa) vokser i løvskove på næringsrig jordbund, hyppigst under bøg.

Snehvid fluesvamp er rent hvid overalt, har tydelig ring på stokken en knold, og en skede, der omslutter knolden. Skeden er en rest af det svøb, som har omsluttet svampens frugtlegeme, da den var spæd.

Hatten er 5-10 cm i diameter, klokkeformet, på ældre eksemplarer udbredt.

Lamellerne er hvide, tætte og skarpe.

Stokken er hvid, høj og slank, men udmunder i den kraftige knold, der er omsluttet af en skede. Den har en tydelig, let flosset eller trævlet ring

Lugten er let vammel, især hos ældre eksemplarer. Smagen angives som mild.

Snehvid fluesvamp er dødeligt giftig og har i Danmark forårsaget enkelte dødsfald som følge af indtagelse i svamperetter. Den indeholder bl.a. amatoxion. Amatoxinerne optages i vitale organer, bl.a. leveren. Giftene kan ikke fjernes ved kogning, tørring eller kemisk behandling.

Symptomerne er angiveligt opkastning, diarré og voldsomme mavesmerter. Hvis den forgiftede søger hospital og behandles inden 12-24 timer er der gode muligheder for at redde livet. [1] De vitale organer kan dog have lidt skade.

Kan af mindre kyndige forveksles med hvide champignoner, som dog ikke har rent hvide lameller. [2]

  1. ^ [Korhonen, 1973, s. 41]
  2. ^ De er hos champignoner brunlige eller rosa.