Det er lettest at vise Slater-determinanten for et system af to elektroner i et Coulomb-potential, som det er tilfældet ved helium. Hvis elektronerne ikke interagerer med hinanden er systemets energi blot summen af elektronernes energi :
og systemets hamilton-operator er blot summen af hver elektrons Hamilton-operator :
Det følger, at bølgefunktionen, der opfylder systemets Schrödinger-ligning, er et Hartree-produkt af hver elektrons individuelle spin-orbital. Med to elektroner og to spintilstande op og ned er der fire kombinationer, der giver et Hartree-produkt:
I de to første Hartree-produkter eksisterer elektronerne i samme spinorbital, mens de har forkelligt spin i de to andre produkter. Dog kan ingen af disse produkter være hele løsningen. For fermioner skal bølgefunktionen være antisymmetrisk, hvilket vil sige, at bølgefunktionen skal ændre fortegn, hvis elektronerne ombyttes:
Af de fire mulige Hartree-produkter opfylder ingen af dem denne ligning. Til gengæld kan de to sidste produkter kombineres:
Dette er en blandet tilstand, idet den er en kombination af spin-konfigurationerne op-ned og ned-op. Faktoren sørger for, at bølgefunktionen er normeret. Det ses, at den opfylder den antisymmetriske betingelse, idet
Betingelsen er også opfyldt, hvis elektronerne har ens spin, men bølgefunktionen er da nul:
Det vil sige, at denne tilstand ikke eksisterer. To fermioner kan altså ikke begge være i præcis samme tilstand. Dette kaldes for Paulis udelukkelsesprincip.
Udtrykket for kan skrives mere kompakt som en determinant:
Det er denne determinant af spin-orbitaler, der kaldes for Slater-determinanten. Der er en række for hver elektron og en søjle for hver spin-orbital.[2]
For et system af elektroner er princippet det samme. Udtrykt med Slater-determinanten bliver bølgefunktionen:
Udtrykket indeholder nu elektroner samt mulige spinorbitaler. Endnu mere kompakt kan dette også skrives med bra-ket-notation og kun spin-orbitalerne:
Elektronernes rækkefølge i Slater-determinanten er her underforstået.[2]
Alternativt kan Slater-determinanten skrives som en sum af Hartree-produkter, der gennemgår samtlige permutationer af elektroner i de forskellige orbitaler. For hver permutation skifter leddene fortegn, og udtrykket bliver derfor:
hvor er permutationsoperatoren, og summen er over antallet af samtlige permutationer. For spinorbitaler, er der mulige permutationer. Dette kan alternativt ses som en operator , der virker på et Hartree-produkt for at gøre det antisymmetrisk:
^Szabo, Attila; Ostlund, Neil S. (1996). "2.2 Orbitals, Slater Determinants, and Basis Functions". Modern Quantum Chemistry (revideret 1. udgave). Dover Publications. s. 53-63. ISBN0486691861.
^ abSzabo, Attila; Ostlund, Neil S. "2.2 Orbitals, Slater Determinants, and Basis Functions", Modern Quantum Chemistry (revideret 1. udgave), Dover Publications, 1996, s. 47-53. ISBN0486691861.