Skestork
| Skestork | |
|---|---|
 Skestork (Platalea leucorodia) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Pelecaniformes |
| Familie | Threskiornithidae (Ibisser) |
| Slægt | Platalea (Skestorke) |
| Art | P. leucorodia |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Platalea leucorodia Linnaeus, 1758 | |
| Kort | |
 Udbredelse Sommer Året rundt Vinter | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Skestorken (latin: Platalea leucorodia) er en fugl, der lever i vådområder og er en smule mindre end fiskehejren. Den er hvid og har et bredt langt næb. Næbspidsen er gul og ligeledes det nederste af halsen og i yngletiden også nakketoppen. Skestorken lever af småfisk, muslinger, snegle, haletudser og insekter.
Dens længde er 80-93 cm og den har et vingefang på 120-135 cm. Den kan leve i op til 25 år.[1]
Trods navnet tilhører skestorken ikke storkene, men derimod ibisfamilien.
Dansk bestand
[redigér | rediger kildetekst]Skestorken Platalea leucorodia findes i Asien, Afrika, og Europa (andre skestorke-arter findes i andre dele af verden). Første gang man har kendskab til et ynglepar i Danmark var i året 1900. I årtierne efter ynglede kun få i Danmark og ganske uregelmæssigt, med flerårede perioder hvor der ikke var nogen. Efter fravær på 27 år ankom enkelte fugle, formodentlig fra Holland, til Danmark og begyndte at yngle i 1996. Siden er bestanden vokset meget hurtigt. Den oversteg for første gang 100 par i 2011, 200 par i 2014,[2] og var på over 600 par i 2024.[3]
Danmark er den nordligste yngleforekomst af arten, og dens spredning er hjulpet af de stigende temperaturer.[4] Den kan ses nær kysten i størstedelen af landet (sjældent langt fra kysten), men ynglekolonierne er på mindre isolerede øer i Limfjorden, ved Ringkøbing Fjord (Danmarks klart største koloni er på øen Høje Sande ved Skjern Ås udløb), og på Langli, med enkelte spredte yngleforekomster i andre kystnære dele af Jylland, på Fyn og Peberholm.[2][3][5] Nogle danske kolonier har dog været under pres i de seneste år på grund af ræve, der har været i stand til at komme over til enkelte af de ellers isolerede øer,[6] og det stigende antal havørne.[7] Skestorke trækker sydpå hvert år, og ringmærkning har vist, at de danske skestorke typisk overvintrer i Frankrig, Spanien og Nordvestafrika.[8] Eksempelvis er en skestork som blev ringmærket som ungfugl i 2013 ved Nibe Bredning blevet identificeret i tre vintre i Senegal og i januar 2023 i Mauretanien.[9]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Politikens store fuglebog
- ^ a b Holm, TS; et al. (2020). "Fugle 2018-2019, NOVANA" (PDF). Aarhus Universitet. Hentet 29. juni 2022.
- ^ a b "Skestorken sætter rekord i antallet af danske ynglepar". Dansk Ornitologisk Forening. 18. juli 2024. Hentet 16. august 2024.
- ^ "Varmere klima sender flere fuglearter nordpå til Danmark". Dansk Ornitologisk Forening. 18. juni 2022. Hentet 29. juni 2022.
- ^ "For første gang nogensinde: Skestorken yngler på Fyn". Dansk Ornitologisk Forening Fyn. 11. august 2021. Hentet 9. juli 2023.
- ^ "Fuglekolonier under pres: Ræve er flyttet ind på fugleø i Vadehavet". Dansk Ornitologisk Forening. 21. juni 2022. Hentet 30. juli 2022.
- ^ "Havørne jager skestorke væk fra deres yngleøer". Jyllands-Posten. 22. juli 2022. Hentet 30. juli 2022.
- ^ "Fra limfjordsø til atlanterhavsø: Dansk skestork har valgt De Kanariske Øer som vinterkvarter". Dansk Ornitologisk Forening. 17. januar 2022. Hentet 29. juni 2022.
- ^ Fugleforsker opdagede noget særligt | Nordjyske.dk
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Skestork (Platalea leucorodia). Dansk Ornitologisk Forening. Arkiveret 2014-08-08.
 | Spire Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |