Skakbræt
Udseende
Denne artikel handler om en insektart. For et bræt til at spille skak på, se Skak#Bræt og brikker.
Skakbræt | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Arthropoda (Leddyr) |
Klasse | Insecta (Insekter) |
Orden | Coleoptera (Biller) |
Familie | Coccinellidae (Mariehøns) |
Slægt | Propylea |
Art | P. quatuordecimpunctata |
Videnskabeligt artsnavn | |
Propylea quatuordecimpunctata (Linnaeus, 1758) | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Skakbræt (Propylea quatuordecimpunctata) er en bille i familien mariehøns. Den er udbredt og almindeligt forekommende i Europa, dele af Asien samt i den østlige del af Nordamerika.[1] I Danmark er skakbræt meget almindelig og vidt udbredt.[2]
Kendetegn
[redigér | rediger kildetekst]Den voksne bille er 3,5-4,5mm lang. Den kan variere en del i farve varierende fra cremefarvet over gul til lysorange - samt i mønster, hvor den normalt har 14 mere eller mindre sammenflydende rektangulære felter på dækvingerne. Ben og antenner er gulbrune. Larven er 7mm lang, sort med gule felter samt tilspidset bagkrop.
Levevis
[redigér | rediger kildetekst]Skakbræt lever primært af bladlus, men i mangel af disse æder den gerne frugt som for eksempel blommer.[3] Den findes bl.a. i skove, parker og haver, især i april-oktober.[2]