Spring til indhold

Shawprisen

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Shawprisen
Vinderne af Shawprisen i astronomi i 2006, Saul Perlmutter, Adam Riess og Brian P. Schmidt.
Uddeles forFremragende bidrag inden for astronomi, biologiske videnskaber og medicin samt matematik.
Land Hong Kong
UddelerShaw Prize Foundation
PrisMedalje, diplom og 1.2 millioner dollar.
UddelingsstedHong Kong
HyppighedÅrligt
TidspunktTidlige efterår
TilkendegivelseSommer
Hjemmesidewww.shawprize.org

Shawprisen er et sæt af tre årlige priser uddelt af Shaw Prize Foundation inden for områderne astronomi, biologiske videnskaber og medicin samt matematik.. Prisen blev etableret i 2002 i Hong Kong [1], af Hong Kong underholdningsmogul og filantrop Run Run Shaw (邵逸夫),[2] priserne hædrer "individer, der i øjeblikket er aktive inden for deres respektive områder, og som for nylig har opnået markante og betydelige fremskridt, som har gjort fremragende bidrag inden for akademisk og videnskabelig forskning eller applikationer, eller som på andre domæner har opnået ekspertise."[3] Præmien er blevet betegnet som "Østens Nobelpris".[4][5][6][7]

Beskrivelse af prisen

[redigér | rediger kildetekst]

Prisen uddeles inden for tre områder, astronomi, biologiske videnskaber og medicin samt matematiske videnskaber; den tildeles ikke posthumt. Nomineringer indsendes hvert år i september af inviterede personer. Vinderne offentliggøres om sommeren og modtager prisen ved en ceremoni i det tidlige efterår. Hver pris består af en guldmedalje, et certifikat og $1.2 millioner (før 2015 $1 million). Forsiden af medaljen bærer et portræt af Shaw og navnet på prisen på engelsk og traditionelle kinesiske tegn; bagsiden indholder årstal, kategori, prismodtagers navn og et citat fra den kinesiske filosof Xunzi "制天命而用之" (oversat til dansk: "Få fat i naturens lov og gør brug af den").[8]

Fem til og med 2024 har der været 107 Shaw-pristagere.[9]. Følgende 16 nobelpristagere, Jules A. Hoffmann, Bruce Beutler, Saul Perlmutter, Adam Riess, Shinya Yamanaka, Robert Lefkowitz, Brian Schmidt, Jeffrey C. Hall, Michael Rosbash , Michael W. Young, Kip Thorne, Rainer Weiss, Jim Peebles, Michel Mayor, Reinhard Genzel, og David Julius har også modtager Shawprisen.

Første prisvindere

[redigér | rediger kildetekst]

Den første vinder inden for astronomi blev Jim Peebles, hædret for sine bidrag til fysisk kosmologi.

Inden for biovidenskab og medicin var de første vindere Stanley Norman Cohen, Herbert Boyer og Yuet Wai Kan i fællesskab for deres forskning i DNA og fysiolog Richard Doll for sit bidrag til kræft-epidemiologi.

Shiing-Shen Chern blev tildelt den første Shaw-pris i matematiske videnskaber for sit arbejde med differentialgeometri.

Modtagere af Shawprisen

[redigér | rediger kildetekst]

Astronomi

[redigér | rediger kildetekst]
År Portræt Prismodtager[a] Land[b] Begrundelse[c]
2004 P. James E. Peebles  USA For hans banebrydende bidrag inden for kosmologi. Han lagde grunden for næsten alle moderne undersøgelser inden for kosmologi, både teoretiske og observationelle og fik derved omdannet et meget spekulativt område til en præcisionsvidenskab.[10][11]
2005 Geoffrey Marcy  USA For at opdage og beskrive baner og masser for de først fundne planeter omkring andre stjerner og derved revolutionere vores forståelse for de processer, som danner planeter og planetsystemer.[12][13]
Michel Mayor  Schweiz
2006 Saul Perlmutter  USA For opdagelsen af, at udvidelsen af Universet accelererer, hvilket i sin enkleste fortolkning betyder, at det tomme rums vacuumenergi ikke er nul selv ved fravær af stof og stråling.[14][15]
Adam Riess  USA
Brian Schmidt  Australien
2007 Peter Goldreich  USA I anerkendelse af hans livslange præstationer inden for teoretisk astrofysik og planetvidenskab.[16][17]
2008 Reinhard Genzel  Tyskland I anerkendelse af hans fremragende bidrag til at afsløre, at der i centrum af Mælkevejsgalaksen ligger et supermassivt sort hul.[18][19]
2009 Frank H. Shu (徐遐生)  USA I anerkendelse af hans livslange bidrag inden for teoretisk astrofysik.[20][21]
2010 Charles L. Bennett  USA For deres førende rolle med anvendelsen af Wilkinson Microwave Anisotropy Probe til nøjagtig bestemmelse af fundamentale kosmologiske parametre, heriblandt Universets geometri, alder og sammensætning.[22][23]
Lyman A. Page Jr.  USA
David N. Spergel  USA
2011 Enrico Costa  Italien For deres ledelse af rummissioner, der viste den kosmologiske oprindelse af udbrud af gammaglimt, de mest intensive udbrud af elektromagnetisk stråling i Universet.[24][25]
Gerald J. Fishman  USA
2012 David Jewitt  USA For deres opdagelse og karakterisering af trans-neptunske objekter, hvis oprindelse går tilbage til dannelsen af Solsystemet og som er den længe søgte kilde til kortperiodiske kometer.[26][27]
Jane Luu  USA
2013 Steven A. Balbus  Storbritannien For deres opdagelse og undersøgelse af magnetorotationel ustabilitet, og for at demonstrere, at denne ustabilitet fører til turbulens og er en brugbar mekanisme for overførsel af impulsmomenter i astrofysiske tilvækstskiver.

[28][29]

John F. Hawley  USA
2014 Daniel Eisenstein  USA For deres bidrag til målingerne af detaljer i storskalastrukturen i fordelingen af galakser og anvendelse til at indsnævre kosmologiske modeller, herunder akustiske baryonsvingninger og forvrængning af rødforskydninger. [30][31]
Shaun Cole  Storbritannien
John A. Peacock  Storbritannien
2015 William J. Borucki  USA For hans planlægning og gennemførelse af Kepler-rumteleskopet, som i høj grad fremmede viden om både exoplaneter og stjernernes indre.[32][33]
2016 Ronald W. P. Drever  Storbritannien For planlægning og design af Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory (LIGO), hvis nylige direkte påvisning af gravitationsbølger åbner et nyt vindue i astronomi med den første bemærkelsesværdige opdagelse af sammensmeltningen af to sorte huller med stjernemasse.[34][35]
Kip S. Thorne  USA
Rainer Weiss  USA
2017 Simon D. M. White  Tyskland For hans bidrag til forståelse af strukturdannelse i Universet. Med kraftige numeriske simuleringer har han vist, hvordan små tæthedsudsving i det tidlige univers udvikler sig til galakser og andre ikke-lineære strukturer, hvilket kraftigt understøtter en kosmologi med en flad geometri domineret af mørkt stof og en kosmologisk konstant. [36][37]
2018 Jean-Loup Puget  Frankrig For hans bidrag til astronomi i spektralområdet fra infrarød til submillimeter. Han opdagede den kosmiske infrarøde baggrundsstråling stammende fra stjernedannelse i tidlige galakser, og foreslog, at aromatiske hydrocarboner var en bestanddel af interstellart stof. I forbindelse med Planck-rummissionen har han dramatisk forbedret vores viden om kosmologi under hensyntagen til en forgrund af interstellart stof.[38][39]
2019 Edward C. Stone  USA For hans lederskab i Voyager-projektet, som i løbet af de sidste fire årtier har transformeret vores forståelse af de fire gaskæmper og det ydre solsystem, og udforskningen af det interstellare rum.[40][41]
2020 Roger D. Blandford  USA For hans grundlæggende bidrag til teoretisk astrofysik, især vedrørende den grundlæggende forståelse af aktive galaksekerner, dannelsen og kollimeringen af astrofysiske jetstråler, mekanismen bag energiudvinding fra et sort hul og accelerationen af partikler i chockbølger og de tilhørende relevante strålingsmekanismer.[42][43]
2021 Victoria M. Kaspi  Canada For deres bidrag til vores forståelse af magnetarer, en klasse af neutronstjerner med stærke magnetfelter, der er knyttet til en lang række spektakulære, kortvarige astrofysiske fænomener. Gennem udviklingen af nye og præcise observationsteknikker bekræftede de eksistensen af neutronstjerner med ultrastærke magnetfelter og karakteriserede deres fysiske egenskaber. Deres arbejde har etableret magnetarer som en ny og vigtig klasse af astrofysiske objekter.[44][45]
Chryssa Kouveliotou  USA
2022 Lennart Lindegren  Sverige For deres livslange bidrag til astrometri fra rummet, og især for deres rolle i udformningen og designet af ESAs Hipparcos- og Gaia-missioner .[46][47]
Michael Perryman  Irland
2023 Matthew Bailes  Australien For opdagelsen af hurtige radiostråleudbrud (FRB).[48]
Duncan Lorimer  USA
Maura McLaughlin  USA
2024 Shrinivas R. Kulkarni  USA For hans banebrydende opdagelser om millisekundpulsarer, gammastråleudbrud, supernovaer og andre variable eller forbigående astronomiske objekter.

Biovidenskaber og medicin

[redigér | rediger kildetekst]
År Portræt Prismodtager[a] Land[b] Begrundelse[c]
2004[d] Stanley N. Cohen  USA For deres opdagelser inden for DNA-kloning og genteknologi.[11][49]
Herbert W. Boyer  USA
Yuet-Wai Kan  USA For hans opdagelser indenfor DNA-polymorfisme og betydningen for human genetik.[11][49]
2004[d] Richard Doll  Storbritannien For hans bidrag til mederne kræftepidemologi.[11][49]
2005 Michael Berridge  Storbritannien For han opdagelser af betydningen af calcium for regulering af cellers aktivitet.[50][51]
2006 Xiaodong Wang  USA For hans opdagelse af det biokemiske grundlag for programmeret celledød, en vital proces der balancerer celledød og forsvar mod kræft.[52][53]
2007 Robert Lefkowitz  USA For hans ubønhørlige udredning af det store biokemiske receptorsystem, der medierer reaktionen fra celler og organer på lægemiddeler og hormoner.[54][55]
2008[e] Keith H. S. Campbell  Storbritannien For deres nylige afgørende innovationer til at omvende processen med celledifferentiering hos pattedyr, et fænomen, der fremmer vores viden om udviklingsbiologi og lover godt for behandling af menneskelige sygdomme og for forbedringer i landbrugspraksis.[56][57]
Ian Wilmut  Storbritannien
Shinya Yamanaka  Japan
2009 Douglas L. Coleman  USA For deres arbejde, der førte til opdagelsen af leptin, et hormon, der regulerer fødeindtagelse og kropsvægt.[58][59]
Jeffrey M. Friedman  USA
2010 David Julius  USA For hans skelsættende opdagelser af molekylære mekanismer, hvorved huden sanser smertefulde påvirkninger og varme og frembringer smerteoverfølsomhed.[60][61]
2011 Jules A. Hoffmann  Frankrig For deres opdagelse af den molekylære mekanisme bag medfødt immunitet, den første forsvarslinje mod patogener.

[62][63]

Ruslan M. Medzhitov  USA
Bruce A. Beutler  USA
2012 Franz-Ulrich Hartl  Tyskland For deres bidrag til forståelsen af den molekylære mekanisme bag proteinfoldning. Korrekt proteinfoldning er afgørende for mange cellefunktioner.[64][65]
Arthur L. Horwich  USA
2013 Jeffrey C. Hall  USA For deres opdagelse af molekylære mekanismer, der ligger til grund for døgnrytme.[66][67]
Michael Rosbash  USA
Michael W. Young  USA
2014 Kazutoshi Mori  Japan For deres opdagelse af cellerespons hos endoplasmatisk reticulum, en cellesignaleringvej, der kontrollerer organel homeostase og kvaliteten af proteineksport i eukaryoter.[68][69]
Peter Walter  USA
2015 Bonnie L. Bassler  USA For at belyse den molekylære mekanisme quorum sensing, en proces, hvorved bakterier kommunikerer med hinanden, og som tilbyder innovative måder at vekselvirke med patogene bakterier eller til at modulere mikrobiota til sundhedsanvendelser.[70][71]
E. Peter Greenberg  USA
2016 Adrian P. Bird  Storbritannien For deres opdagelse af de gener og de MECP2-kodede proteiner, der genkender 5-methylcytosin, en kemisk modifikation af det DNA hos kromosomerne, der påvirker genkontrol som grundlag for udviklingsforstyrrelsen Rett syndrom.[72][73]
Huda Y. Zoghbi  USA
2017 Ian R. Gibbons  USA For deres opdagelse af mikrotubule-associerede motor- proteiner: Motorer, der driver cellulære og intracellulære bevægelser, som er afgørende for vækst, deling og overlevelse af menneskelige celler.[74][75]
Ronald D. Vale  USA
2018 Mary-Claire King  USA For hendes kortlægning af det første brystkræft-gen BRCA1. Ved hjælp af matematisk modellering forudsagde og demonstrerede King, at brystkræft kan være forårsaget af et enkelt gen. Hun kortlagde genet, hvilket lettede dets kloning og har reddet tusindvis af liv.[76][77]
2019 Maria Jasin  USA For hendes arbejde, der viser, at lokaliserede brud på begge strenge i DNA stimulerer rekombination hos pattedyrs cellerr. Dette afgørende arbejde var essentielt for og førte direkte til værktøjer, der muliggjorde redigering på specifikke steder i pattedyrs genom.[78][79]
2020 Gero Miesenböck  Østrig For udviklingen af optogenetik, en teknologi, der har revolutioneret neurovidenskaben.[80][81]
Peter Hegemann  Tyskland
Georg Nagel  Tyskland
2021 Scott D. Emr  USA For den skelsættende opdagelse af ESCRT (Endosomal Sorting Complex Required for Transport), som er essentiel i forskellige processer, der involverer membran-biologi, herunder celledeling, regulering ved receptorer på celleoverfladen, spredning af virus, og beskæring af nervesynapser. Disse processer er centrale for liv, sundhed og sygdom.[82][83]
2022 Paul A. Negulescu  USA For skelsættende opdagelser af de molekylære, biokemiske og funktionelle defekter, der ligger til grund for cystisk fibrose og identifikation og udvikling af lægemidler, der retter op på disse defekter og kan behandle de fleste mennesker, der er ramt af denne lidelse. Tilsammen lindrer disse opdagelser og mediciner menneskelig lidelse og redder liv.[84][85]
Michael J. Welsh  USA
2023 Patrick Cramer  Tyskland For banebrydende strukturbiologi, der muliggjorde visualisering, på niveau med individuelle atomer, af de proteinmaskiner, der er ansvarlige for gentranskription, en af livets grundlæggende processer. De afslørede mekanismen bag hvert trin i gentranskription, hvordan korrekt gentranskription fremmer sundhed, og hvordan manglende regulering forårsager sygdom.[48]
Eva Nogales  Spanien &  USA
2024 Stuart H. Orkin  USA For deres opdagelse af de genetiske og molekylære mekanismer, der ligger til grund for skiftet af hæmoglobin mellem foster og voksen, hvilket muliggør en revolutionerende og yderst effektiv genom-redigeringsterapi for seglcelleanæmi og β-thalassæmi, ødelæggende blodsygdomme, der påvirker millioner af mennesker verden over.
Swee Lay Thein  USA

Matematik

[redigér | rediger kildetekst]
År Portræt Prismodtager[a] Land[b] Begrundelse[c]
2004 Shiing-Shen Chern (陳省身)  Kina For hans grundlæggende arbejde inden for global differentialgeometri og hans fortsatte lederskab af feltet, hvilket resulterede i smukke udviklinger, der står i centrum for moderne matematik, med dybe forbindelser til topologi, algebra og analyse, kort sagt, til alle større grene af matematikken i de sidste tres år.[86][87]
2005 Andrew John Wiles  Storbritannien For hans bevis i 1994 af Fermats sidste sætning, et problem, som havde stået uløst i 357 år.[88][89]
2006 David Mumford  USA For David Mumfords bidrag til matematikken og til de nye interdisciplinære områder mønsterteori og computersyn; and for Wentsun Wus bidrag til det nye interdisciplinære område matematisk mekanisering.[90][91]
Wentsun Wu (吳文俊)  Kina
2007 Robert Langlands  Canada For at initiere og udvikle en forenende matematisk vision, der forbinder primtal med symmetri.[92][93]
Richard Taylor  Storbritannien
2008 Vladimir Arnold  Rusland For deres omfattende og indflydelsesrige bidrag til matematisk fysik.[94][95]
Ludwig Faddeev  Rusland
2009 Simon K. Donaldson  Storbritannien For deres mange strålende bidrag til geometrier i rum med dimension 3 og 4.[96][97]
Clifford H. Taubes  USA
2010 Jean Bourgain  USA For hans dybtgående arbejde inden for matematisk analyse og dens anvendelse på partielle differentialligninger, matematisk fysik, kombinatorik, talteori, ergodisk teori og teoretisk datalogi.[98][99]
2011 Demetrios Christodoulou  Schweiz For deres meget innovative arbejder inden for ikke-lineære partielle differentialligninger i Lorentz-transformation og riemannsk geometri og deres anvendelser inden for generel relativitetsteori og topologi.[100][101]
Richard S. Hamilton  USA
2012 Maxim Kontsevich  Frankrig For hans pionerarbejde inden for algebra, geometri og matematisk fysik og især deformationskvantisering, motivisk integration og spejlsymmetri.[102][103]
2013 David L. Donoho  USA For hans dybtgående bidrag til moderne matematisk statistik og især udviklingen af optimale algoritmer til statistisk estimering ved tilstedeværelse af støj og af effektive teknikker ved sparsomme repræsentationer og gendannelse i store datasæt.[104][105]
2014 George Lusztig  USA For hans grundlæggende bidrag til algebra, algebraisk geometri og repræsentationsteori, og for at væve disse emner sammen for at løse gamle problemer og afsløre smukke nye forbindelser.[106][107]
2015 Gerd Faltings  Tyskland For deres introduktion til og udvikling af grundlæggende værktøjer i talteori, der giver dem såvel som andre mulighed for at løse nogle længe udstående klassiske problemer.[108][109]
Henryk Iwaniec  USA
2016 Nigel J. Hitchin  Storbritannien For hans vidtrækkende bidrag til geometri, repræsentationsteori og teoretisk fysik. De grundlæggende og elegante koncepter og teknikker, som han har introduceret, har haft stor gennemslagskraft og er af varig betydning.[110][111]
2017 János Kollár  Ungarn For deres bemærkelsesværdige resultater inden for mange centrale områder af algebraisk geometri, som har transformeret feltet og ført til løsningen af længe udstående problemer, der syntes uden for rækkevidde.[112][113]
Claire Voisin  Frankrig
2018 Luis A. Caffarelli  Argentina For hans banebrydende arbejde med partielle differentialligninger, herunder at skabe en teori om regularitet for ikke-lineære ligninger såsom Monge-Ampère-ligningen og frigrænseproblemer såsom forhindringsproblemet, et arbejde, der har påvirket en hel generation af forskere på området.[114][115]
2019 Michel Talagrand  Frankrig For hans arbejde med koncentrationsuligheder, om infimum og supremum af stokastiske processer og om strenge resultater for spin glasser.[116][117]
2020 Alexander Beilinson  USA For deres enorme indflydelse på og dybtgående bidrag til repræsentationsteori, såvel som mange andre områder af matematikken.[118][119]
David Kazhdan  Israel
2021 Jean-Michel Bismut  Frankrig For deres bemærkelsesværdige indsigter, der har transformeret og fortsætter med at transformere moderne geometri.[120][121]
Jeff Cheeger  USA
2022 Noga Alon  Israel For deres bemærkelsesværdige bidrag til diskret matematik og modelteori med vekselvirkning med især algebraisk geometri, topologi og datalogi.[122][123]
Ehud Hrushovski  Israel
2023 Vladimir Drinfeld  USA For deres bidrag til matematisk fysik, til aritmetisk geometri, til differentialgeometri og til Kähler-geometri.[48]
Shing-Tung Yau  USA
2024 Peter Sarnak  USA For hans udvikling af den aritmetiske teori for tynde grupper og affine sigte ved at samle talteori, analyse, kombinatorik, dynamik, geometri og spektralteori.

Henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "2002年度「邵逸夫獎」新聞發佈會" (kinesisk). Shaw Prize Foundation. 15. november 2002. Arkiveret fra originalen 21. september 2022.
  2. ^ "Grundlæggeren". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 21. september 2022. Hentet 21 september 2022.
  3. ^ "Om Shaw-prisen". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 21. september 2022.
  4. ^ "Jackson Laboratory videnskabsmand vinder Shaw Prize, "Østens nobelpris"". Jackson Laboratorium. 16. juni 2009. Arkiveret fra originalen 26. juni 2009.
  5. ^ "Berkeley Labs Saul Perlmutter vinder Shawprisen i astronomi". Lawrence Berkeley National Laboratory. 21. juni 2006. Arkiveret fra originalen 14. august 2017. Hentet 14. august 2017.
  6. ^ "$1 million 'Nobel of the East' tildelt Sir Michael Berridge , Emeritus Fellow ved Babraham Institute". Babraham Institute. 18. juli 2005. Arkiveret fra originalen 25. juli 2011. Hentet 20. november 2009.
  7. ^ "Solana Beach: Astronomiforsker får Shaw-prisen med 1 million dollars". North County Times. 17. juni 2009. Arkiveret fra originalen 17. januar 2010. Hentet 20. november 2009.
  8. ^ "Medal & Certificate". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 21. september 2022. Hentet 21. september 2022.
  9. ^ "Quick Facts". Shaw Prze Foundation. Arkiveret fra originalen 28. september 2022. Hentet 28. september 2022.
  10. ^ "The 2004 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 28. september 2022.
  11. ^ a b c d Government of Hong Kong (7. september 2004). "Shaw Prize awarded to six scientists". Pressemeddelelse.
  12. ^ "The 2005 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 28. september 2022.
  13. ^ Sanders, Robert (1. september 2005). "Planet hunter Geoffrey Marcy shares $1 million Shaw Prize in astronomy". University of California, Berkeley. Arkiveret fra originalen 9. september 2005.
  14. ^ "The 2006 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 28. september 2022.
  15. ^ "Berkeley physicist Perlmutter wins Shaw Prize for work on expansion of universe". University of California, Berkeley. 22. juni 2006. Arkiveret fra originalen 25. juni 2006.
  16. ^ "The 2007 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 29. september 2022.
  17. ^ "Caltech Astrophysicist Peter Goldreich Wins $1 Million International Shaw Prize". California Institute of Technology. Arkiveret fra originalen 1. juni 2010. Hentet 31. oktober 2009.
  18. ^ "The 2008 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 29. september 2022.
  19. ^ "Six Professors to Share $1-Million Shaw Prizes". The Chronicle of Higher Education. Arkiveret fra originalen 29. september 2022.
  20. ^ "The 2009 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 29. september 2022.
  21. ^ "$1-Million Shaw Prizes Go to 5 Researchers". The Chronicle of Higher Education. 16. juni 2009. Arkiveret fra originalen 29. september 2022.
  22. ^ "The 2010 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 29. september 2022.
  23. ^ MacPherson, Kitta (27. maj 2010). "Princeton scientists win Shaw Prize for helping map the universe". Princeton University. Arkiveret fra originalen 29. september 2022.
  24. ^ "The 2011 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  25. ^ "Enrico Costa and Jerry Fishman share Shaw Prize for gamma ray burst research". SPIE. 20. juni 2011. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  26. ^ "The 2012 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  27. ^ Choi, Christy (19. september 2012). "Q&A: Astronomers Jewitt, Luu on winning Shaw Prize and science as culture". South China Morning Post. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  28. ^ "The 2013 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  29. ^ Strauss, Valerie (30. maj 2013). "U-Va. astronomer wins $1 million 'Nobel of the East' Prize". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  30. ^ "The 2014 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 29. april 2022.
  31. ^ "School's Prof. John Peacock is joint recipient of Shaw Prize in Astronomy". University of Edinburgh. 28. maj 2014. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  32. ^ "The 2015 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  33. ^ Fletcher, Julie (4. juni 2015). "Borucki Awarded 2015 Shaw Prize". NASA. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  34. ^ "The 2016 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  35. ^ "2016 Shaw Prize Awarded to LIGO Founders". California Institute of Technology. 1. juni 2016. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  36. ^ "The 2017 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  37. ^ "Shaw Prize for Simon D.M. White". Max Planck Society. 24. maj 2017. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  38. ^ "The 2018 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  39. ^ "Jean-Loup Puget has been awarded the Shaw Prize". Institut d'astrophysique spatiale. 22. maj 2018. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  40. ^ "The 2019 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  41. ^ "Shaw Prize in Astronomy Awarded to Ed Stone". NASA. 22. maj 2019. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  42. ^ "The 2020 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  43. ^ "Professor Roger Blandford awarded The Shaw Prize in Astronomy". University of Cambridge. 14. maj 2021. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  44. ^ "The 2021 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  45. ^ "Victoria M Kaspi and Chryssa Kouveliotou Receive the 2021 Shaw Prize in Astronomy". International Astronomical Union. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  46. ^ "The 2022 Prize in Astronomy". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  47. ^ Frid, Emelie (25. maj 2022). "Lennart Lindegren is shared recipient of the Shaw Price in Astronomy!". Lund Observatory. Arkiveret fra originalen 30. september 2022.
  48. ^ a b c Shaw Prize 2023
  49. ^ a b c "The 2004 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2022.
  50. ^ "The 2005 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2022.
  51. ^ "$1 million 'Nobel of the East' awarded to Sir Michael Berridge, Emeritus Fellow at the Babraham Institute". Babraham Institute. 18. juli 2005. Arkiveret fra originalen 25. juli 2011.
  52. ^ "The 2006 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022.
  53. ^ "Xiaodong Wang Wins $1 Million Shaw Prize". Howard Hughes Medical Institute. 22. juni 2006. Arkiveret fra originalen 20. april 2015.
  54. ^ "The 2007 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022.
  55. ^ "Shaw Prize In Life Sciences To Lefkowitz". Chemical & Engineering News. 85 (29). 16. juli 2007. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022.
  56. ^ "The 2008 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022.
  57. ^ "Shinya Yamanaka's Road to the 2012 Nobel Prize in Medicine". University of California, San Francisco. 8. oktober 2012. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022.
  58. ^ "The 2009 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022.
  59. ^ "Canadian, U.S. scientists win $1M Shaw prize for obesity work". Canadian Broadcasting Corporation. 16. juni 2009. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022.
  60. ^ "The 2010 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022.
  61. ^ "Julius Named to Receive the Shaw Prize". University of California, San Francisco. 27. maj 2010. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022.
  62. ^ "The 2011 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2022.
  63. ^ "Shaw Prize awarded to immunobiologist". Yale Medicine Magazine (2012 Winter). 2012. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2022.
  64. ^ "The 2012 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2022.
  65. ^ "Horwich and Hartl Awarded Shaw Prize". Howard Hughes Medical Institute. 29. maj 2012. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2022.
  66. ^ "The 2013 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2022.
  67. ^ "Rosbash, Hall and Young awarded Shaw Prize". Brandeis University. 30. maj 2013. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2022.
  68. ^ "The 2014 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  69. ^ Leuty, Ron (27. maj 2014). "Cellular 'life or death' switch nets $1 million prize for UCSF researcher". American City Business Journals. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  70. ^ "The 2015 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  71. ^ "The Shaw Prize awarded to E. Peter Greenberg and Bonnie Bassler (Princeton) in Life Science and Medicine". University of Washington. 17. juni 2015. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  72. ^ "The 2016 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  73. ^ Almond, B. J. (31. maj 2016). "Trustee Huda Zoghbi wins Shaw Prize". Rice University. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  74. ^ "The 2017 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  75. ^ Sanders, Robert (25. maj 2017). "Ian Gibbons awarded Shaw Prize for discovery of molecular motors". University of California, Berkeley. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  76. ^ "The 2018 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  77. ^ "Geneticist Mary-Claire King to receive Shaw Prize in China". University of Washington. 14. maj 2018. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  78. ^ "The 2019 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  79. ^ "World-Renowned Molecular Biologist Maria Jasin Wins the Shaw Prize in Life Science and Medicine". Memorial Sloan Kettering Cancer Center. 21. maj 2019. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  80. ^ "The 2020 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  81. ^ "Peter Hegemann receives 2020 Shaw Prize". Einstein Center for Neurosciences Berlin. 25. maj 2020. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  82. ^ "The 2021 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  83. ^ Blackwood, Kate (1. juni 2021). "Emr wins $1.2M Shaw Prize in Life Science and Medicine". Cornell University. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  84. ^ "The 2022 Prize in Life Science & Medicine". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  85. ^ "Welsh wins 2022 Shaw Prize in Life Sciences and Medicine". Roy J. and Lucille A. Carver College of Medicine, University of Iowa. 25. maj 2022. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022.
  86. ^ "The 2004 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2022.
  87. ^ Sanders, Robert (6. december 2004). "Renowned mathematician Shiing-Shen Chern, who revitalized the study of geometry, has died at 93 in Tianjin, China". University of California, Berkeley. Arkiveret fra originalen 14. april 2009.
  88. ^ "The 2005 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2022.
  89. ^ Institute for Advanced Study (7. juni 2005). "Institute For Advanced Study Congratulates 2005 Shaw Prize Laureate Andrew Wiles". Pressemeddelelse.
  90. ^ "The 2006 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2022.
  91. ^ "Mumford and Wu Receive 2006 Shaw Prize" (PDF). Notices of the American Mathematical Society. 53 (9): 1054-1055. 2006. Arkiveret fra originalen (PDF) 18. august 2022.
  92. ^ "The 2007 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022.
  93. ^ Institute for Advanced Study (13. juni 2007). "Two Faculty Members Named 2007 Shaw Prize Laureates". Pressemeddelelse.
  94. ^ "The 2008 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022.
  95. ^ "Arnold and Faddeev Receive 2008 Shaw Prize" (PDF). Notices of the American Mathematical Society. 55 (8): 966. 2008. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. oktober 2022.
  96. ^ "The 2009 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022.
  97. ^ "$1 Million Shaw Prize Goes to Simon Donaldson and Clifford Taubes". Mathematical Association of America. 25. juni 2009. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022.
  98. ^ "The 2010 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022.
  99. ^ "Jean Bourgain Named 2010 Shaw Prize Laureate in Mathematics". Institute for Advanced Study. 1. juni 2010. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022.
  100. ^ "The 2011 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022.
  101. ^ Meyer, Florian (8. juni 2011). "ETH Zurich researcher wins "Asia's Nobel Prize"". ETH Zurich. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022.
  102. ^ "The 2012 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022.
  103. ^ Levisen, Christina (7. juni 2012). "Maxim Kontsevich awarded The Shaw Prize". Aarhus Universitet. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022.
  104. ^ "The 2013 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022.
  105. ^ Kelly, Morgan (28. maj 2013). "Alumnus Donoho receives Shaw Prize in mathematics". Princeton University. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022.
  106. ^ "The 2014 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022.
  107. ^ Schroeder, Bendta (2. juni 2014). "George Lusztig awarded the Shaw Prize in Mathematical Sciences". Massachusetts Institute of Technology. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2022.
  108. ^ "The 2015 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022.
  109. ^ "Shaw Prize in Mathematical Sciences Awarded to Gerd Faltings". Max Planck Institute for Mathematics. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022.
  110. ^ "The 2016 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022.
  111. ^ "Oxford professor awarded Shaw Prize in Mathematical Sciences". University of Oxford. 31. maj 2016. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022.
  112. ^ "The 2017 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022.
  113. ^ "LMS Honorary Member shares 2017 Shaw Prize". London Mathematical Society. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022.
  114. ^ "The 2018 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022.
  115. ^ "Luis Caffarelli receives 2018 Shaw Prize in Mathematics". University of Texas at Austin. 15. maj 2018. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022.
  116. ^ "The 2019 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022.
  117. ^ "Shaw Prize 2019 awarded to Michel Talagrand". European Mathematical Society. 21. maj 2019. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022.
  118. ^ "The 2020 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022.
  119. ^ "Beilinson and Kazhdan Awarded 2020 Shaw Prize" (PDF). Notices of the American Mathematical Society. 67 (8): 1252-1253. 2020. Arkiveret fra originalen (PDF) 8. oktober 2022.
  120. ^ "The 2021 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022.
  121. ^ "Jean-Michel Bismut, Emeritus Professor at the Mathematics Department, is awarded the 2021 Shaw Prize". Paris-Saclay University. 2. juni 2021. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022.
  122. ^ "The 2022 Prize in Mathematical Sciences". Shaw Prize Foundation. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022.
  123. ^ Elwes, Richard (24. maj 2022). "Shaw Prize in Mathematical Sciences 2022 awarded to Alon and Hrushovski". European Mathematical Society. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Shawprisen&oldid=11973148"