Spring til indhold

Seat Arosa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Seat Arosa
SEAT Arosa (1997−2000)
Produktion
ProducentSEAT
KoncernVolkswagen Group
ModelArosa
Produktionsår1997−2004
ProduktionsstedWolfsburg,  Tyskland
Martorell,  Spanien
DesignerJozef Kabaň
Karrosseri og platform
TypeMikrobil
Karrosseriformer3-dørs hatchback
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest

(Volkswagen Lupo, 2000)[1]
BeslægtedeVolkswagen Lupo
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,0−1,4 liter (37−74 kW)
Diesel:
1,4−1,7 liter (44−55 kW)
Gearkasse5-trins manuel
4-trins automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2323 mm
Længde3551 mm
Bredde1639 mm
Højde1460 mm
Egenvægt864−985 kg
Kronologi
ForgængerSEAT Marbella
EfterfølgerSEAT Mii

SEAT Arosa (type 6H) var en mikrobil produceret af SEAT mellem 1997 og 2004. Den oprindelige model blev præsenteret i marts 1997 på Geneve Motor Show, mens den faceliftede model blev præsenteret i oktober 2000 på Paris Motor Show. Bilen delte platform med Volkswagen Lupo.

Oprindelig version (1997−2000)

[redigér | rediger kildetekst]

Arosa var opkaldt efter Vilagarcía de Arousa, som er en kommune i provinsen Pontevedra i Spanien. Den var kendetegnet ved små udvendige mål samtidig med en forholdsvist stor kabine. Bilen havde fire siddepladser og et lille bagagerum, som kunne udvides ved at klappe bagsædet frem. 1,0-litersversionen havde et brændstofforbrug på 6,4 liter benzin pr. 100 km,[2] mens 1,7 SDI brugte ca. 5 liter diesel ved blandet kørsel.[3]

Udvendigt var Arosa stort set identisk med Volkswagens mikrobil Lupo, som kom på markedet i 1998. Begge biler var bygget på Volkswagens A00-platform, som var en forkortet version af A03-platformen som blev brugt til de større Volkswagen Polo og SEAT Ibiza.

Oprindeligt blev Arosa bygget på Volkswagens fabrik i Wolfsburg i Tyskland, men i maj 1998 blev produktionen flyttet til SEAT i Martorell, Spanien. Modellen var designet af Jozef Kabaň, som også har designet Bugatti Veyron 16.4.

Modellen var i produktion fra februar 1997 til august 2000. Den vandt prisen Das Goldene Lenkrad i Tyskland i 1997.[4]

Faceliftet version (2000−2004)

[redigér | rediger kildetekst]

Modellen fik et facelift i oktober 2000, og samtidig ophørte den danske importør med at markedsføre modellen.

I modelprogrammet afløste Arosa den Fiat-baserede SEAT Marbella, men fik ikke selv nogen afløser da produktionen ophørte i juni 2004. En efterfølger kom først med SEAT Mii i januar 2012. Ud over nyt eksteriør havde den faceliftede version en nydesignet kabine med et nyt instrumentbræt.

I første omgang fandtes modellen med en 1,0-liters benzinmotor med 37 kW (50 hk) og en 1,4-litersmotor med 44 kW (60 hk). 1,4'eren fandtes først kun med automatgear, men senere også manuelt gear. Senere blev programmet udvidet med en 1,7-liters sugedieselmotor, en 1,4-liters turbodieselmotor og en effektøget 16V-benzinmotor på 1,4 liter.

Tekniske data

[redigér | rediger kildetekst]
1.0 1.4 Racer 1.2 TDI 3L 1.4 TDI 1.7 SDI
Byggeår 2/1997–6/2004 11/1998–2/2000 2/1997–9/1999 7/1999–6/2004 2/2000–6/2004 Ikke serieproduceret 10/1999–9/2003 8/1997–9/2003
Motordata
Motorkendebogstaver AER, ALL, ALD,
ANV, AUC
AHT AEX, APQ, AKV AKK, ANW, AUD AFK, AUB, AQQ AVY ANY AMF AKU
Motortype R4-benzinmotor R3-dieselmotor R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 2 4 2
Ventilstyring OHC, tandrem OHV, kæde OHC, tandrem DOHC, tandrem OHC, tandrem
Fødesystem Multipoint Pumpe/dyse Direkte
Trykladning Turbolader, ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 67,1 × 70,6 mm 72,0 × 61,2 mm 76,5 × 75,6 mm 76,5 × 86,9 mm 76,5 × 86,4 mm 79,5 × 95,5 mm 79,5 × 86,4 mm
Slagvolume 999 cm³ 997 cm³ 1390 cm³ 1598 cm³ 1191 cm³ 1422 cm³ 1716 cm³
Kompressionsforhold 10,5:1 10,2:1 10,5:1 11,5:1 19,5:1
Maks. effekt ved omdr./min. 37 kW
(50 hk)
5000
44 kW
(60 hk)
4700
44 kW
(60 hk)
5000
74 kW
(100 hk)
6000
92 kW
(125 hk)
6500
45 kW
(61 hk)
4000
55 kW
(75 hk)
4000
44 kW
(60 hk)
4200
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 86 Nm
3000−3600
84 Nm
3250
116 Nm
2800−3200
115 Nm
3000
128 Nm
4400
152 Nm
3000
140 Nm
1800−2400
195 Nm
2200
115 Nm
2200−3000
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel 6-trins manuel 5-trins automatiseret 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 4-trins automatisk
Præstationer[a]
Topfart 151 km/t 160 km/t
(155 km/t)
160 km/t
(156 km/t)
188 km/t 205 km/t 164 km/t 170 km/t 157 km/t
Acceleration 0-100 km/t 17,4 sek. 14,1 sek.
(16,2 sek.)
14,2 sek.
(16,4 sek.)
10,0 sek. 8,0 sek. 14,7 sek. 12,1 sek. 16,6 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 5,8 liter
Blyfri 95
6,2 liter
(7,6 liter)
Blyfri 95
6,1 liter
(7,4 liter)
Blyfri 95
6,6 liter
Blyfri 98
3,6 liter
Diesel
4,4 liter
Diesel
4,3 liter
Diesel
CO2-udslip ved blandet kørsel 139 g/km 148 g/km
(181 g/km)
146 g/km
(178 g/km)
158 g/km 116 g/km 119 g/km
  1. ^ Værdier i parentes gælder for versioner med automatgear

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne er/var den næsten identiske Volkswagen Lupo klassificeret som følger:

  • 2011: Som middelbilen[5]
  • 2017: Mindst 40 % dårligere end middelbilen[6]

Identifikation

[redigér | rediger kildetekst]

Højeste stelnumre for Arosa type 6H:

  • Modelår 1997: VSSZZZ6HZWW005000 (de 24.000 første SEAT Arosa'er blev fremstillet hos Volkswagen i Wolfsburg, hvorefter produktionen i maj 1998 blev flyttet til Martorell, SEAT's hovedsæde ca. 35 km fra Barcelona)
  • Modelår 1998: VSSZZZ6HZWR070000
  • Modelår 1999: VSSZZZ6HZXR054000
  • Modelår 2000: VSSZZZ6HZYR028000
  • Modelår 2001: VSSZZZ6HZ1R -

VSS er betegnelsen for SEAT, Z er udfyldningstegn, 6H betyder Arosa, W-X-Y-1-... er betegnelsen for hvert enkelt modelår, W eller R står for produktionsstederne Wolfsburg (W) hhv. Martorell (R), og de resterende cifre er det fortløbende serienummer. Modelårene er ikke identiske med kalenderårene. Normalt taler man ved modelår om et tidsrum fra f.eks. foråret 1998 til foråret 1999.

SEAT Arosa Racer (Frankfurt Motor Show, 2001)

En Arosa 3L (ligesom Volkswagen Lupo 3L TDI) og en Arosa Racer (ligesom Volkswagen Lupo GTI) blev præsenteret som prototyper, men gik ikke i serieproduktion.

  1. ^ Crashtest af den næsten identiske Volkswagen Lupo, 2000 (hentet 31. august 2018, på engelsk)
  2. ^ Forbrug for 1.0 l-versionen på Spritmonitor (hentet 31. august 2018, på tysk)
  3. ^ Forbrug for 1.7 SDI-versionen på Spritmonitor (hentet 31. august 2018, på tysk)
  4. ^ "The new SEAT Ibiza wins the Golden Steering Wheel prize in Germany, 5. november 2008". Arkiveret fra originalen 29. maj 2010. Hentet 31. august 2018.
  5. ^ Hur säker är bilen? 2011 Arkiveret 14. august 2014 hos Wayback Machine Maj 2011 (hentet 20. januar 2015, på svensk)
  6. ^ Hur säker är bilen? 2017 Arkiveret 13. maj 2018 hos Wayback Machine September 2017 (hentet 31. august 2018, på svensk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]