230 volt-stik
230 volt-stikket, tidligere 220 volt, bruges til at trække strøm fra en stikkontakt i væggen eller en stikdåse gennem en ledning til et apparat.
Stikket skal overholde en række krav og normer i henhold til EU-regler om blandt andet sikkerhed.
Standarden for en dansk stikprop er beskrevet i DEMKO-specifikationens afsnit 107-2-D1 og bruges kun i Danmark, Færøerne og Grønland. De danske stik ligner de tysk/franske kombistik CEE 7/7, men jordforbindelsen skabes med et 3. ben. CEE 7/7 kan bruges i danske stikkontakter, men vil ikke blive jordet. Stikkene i Danmark kan maksimalt belastes med 13 A/250 V, men man skal følge fabrikantens anvisninger. Til computerbrug er der udviklet en afart af det danske stik med "flade" skråtstillede ben, der forhindrer de almindelige runde stik i at blive sat i en computerstikdåse.
Stik kan være anderledes opbygget i andre lande, både som næsten identiske og som meget anderledes modeller.
Ledningsfarver i danske el-installationer
[redigér | rediger kildetekst]Fra år | L1 | L2 | L3 | N | PE |
---|---|---|---|---|---|
R | S | T | 0 | J | |
Fase 1 | Fase 2 | Fase 3 | Nul | Jord | |
2004 | |||||
1973 | |||||
~1955 | |||||
~1925 | |||||
~1890 |
Farverne til L1-3 er kun en anbefaling. Der må benyttes alle farver undtagen gul/grøn. N skal være lyseblå og PE skal være gul/grøn[1].
Se også:
- Ledningsfarver i resten af verden.
- Ledningsfarver på cubus-adsl.dk Arkiveret 14. september 2017 hos Wayback Machine
Ophævelse af monopol
[redigér | rediger kildetekst]Pga. den særlige danske standard har der hidtil været en monopolagtig tilstand vedr. salg af stikkontakter til installation i danske hjem. Men Sikkerhedsstyrelsen besluttede, at der pr. 1. juli 2008 kunne installeres stikkontakter produceret efter fransk-belgisk standard i danske ejendomme [2][3]. Fra 2011 kunne stikkontakter efter Schuko-standarden også installeres. Hidtil har firmaet Lauritz Knudsen domineret det danske el-marked med en andel på over 60 %. Lauritz Knudsen A/S er i dag ejet af det franske firma Schneider Electric SA.
Schuko
[redigér | rediger kildetekst]Schuko eller sidejord er et system af stikkontakter og stikpropper til vekselstrøm. Stikproppen er rund og består af to ben på 4,8 mm i diameter (19 mm lange og 19 mm imellem) for fase- og nul-leder, samt en kontaktflade i toppen og bunden for beskyttelsesleder. Stikkontakten er undersænket og har udover de to huller til benene også en clips i toppen og bunden til kontaktfladen til beskyttelseslederen. Derudover er der små hakker på siderne som i stikkontakten forhindrer indsætning at andre typer lignende stikpropper. Schukostik bruges normalt i 230 V, 50 Hz kredse ved strømme op til 16A.
Schuko har oprindelse i Tyskland, men bruges mange steder i Europa, og blev godkendt til installation i Danmark i 2011. [4]
De fleste apparater i Europa som kræver jordforbindelse bliver leveret med et CEE 7/7 “hybrid”-stik som er kompitabel med begge typer.
“Schuko” kommer fra den tyske betegnelse Schutzkontakt som betyder beskyttelseskontakt.[2]
Standarden for en schuko-stikkontakt beskrives som CEE 7/3 og en stikprop som CEE 7/4.
Pindjord
[redigér | rediger kildetekst]Pindjord (fransk-belgisk standard) minder om Schuko, men har i stedet for clips til beskyttelseslederen et hanben på stikkontakten og på stikproppen et tilsvarende hul. Pindjord har oprindelse i Frankrig, men bruges bl.a. også i Belgien. Pindjord blev lovligt i Danmark i 2008.
Schuko og pindjord i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Der er således faktisk tre forskellige stikkontaktsystemer i Danmark, hvilket er usædvanligt i den vestlige verden. Schuko- og pindjordskontakter har endnu ikke opnået stor popularitet i Danmark, men bruges nogle gange til f.eks. hvidevarer, da de ofte kommer med CEE 7/7 stikprop. Stikkontakterne er ikke kompatible med danske 3-benede stikpropper. Men omvendt passer stikpropper til schuko/pindjord i den danske type K-stikkontakt, dog bliver beskyttelseslederen ikke ført med. Det anbefales, at man skifter stikproppen eller stikkontakten til en kompatibel type således, at beskyttelseslederen bliver ført med til apparatet. [5]
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
Dansk 107-2-D1, standard DK 2-1a, trebenet stik. Jordbenet er halvt rundt.
-
CEE 7/4 standard (Schuko).
-
CEE 7/6 fransk-belgisk Type E standard.
-
CEE 7/7 standard (hybrid mellem Schuko og fransk-belgisk standard).
-
Tre-benet britisk stik med jordforbindelse.
-
Italiensk 10A stik.
-
Schweizisk standard Type J, SEV 1011.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ DS/EN 60364 afsnit 514.3.1.Z1
- ^ a b "SCHUKO trademark association - Home - For the protection of our trademark". Arkiveret fra originalen 15. august 2020. Hentet 15. november 2018.
- ^ "Tyske Schuko-stik er nu tilladt i Danmark | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 10. oktober 2018. Hentet 15. november 2018.
- ^ Tyske Schuko-stik er nu tilladt i Danmark | Ingeniøren
- ^ "Bevar jordforbindelsen, når du tilslutter hårde hvidevarer". Arkiveret fra originalen 10. oktober 2018. Hentet 15. november 2018.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Noget om schukostik Arkiveret 5. oktober 2014 hos Wayback Machine
- 3 stikkontaktsystemer i Danmark Arkiveret 3. marts 2020 hos Wayback Machine