Spring til indhold

LK

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
LK (Lauritz Knudsen)
Virksomhedsinformation
SelskabsformProduktbrand
Grundlagt1893
HovedsædeBallerup
NøglepersonerLauritz Knudsen
ProdukterEl-materiel, intelligente systemer, data- og kommunikationsløsninger
Organisation
Antal ansatte
500-1.000 (jvf cvr.dk)
ModerselskabSchneider Electric Danmark A/S
Eksterne henvisninger
LK.dk

Lauritz Knudsen tidligere LK er en dansk virksomhed der producerer el-artikler til det danske marked. Hovedkontoret er placeret i Ballerup, mens produktionen af komponenterne foregår på en fabrik i det nordlige Ringsted.

Lauritz Knudsen startede i 1893 med at fremstille ure og andre tidsmålere. Elektriciteten var netop begyndt at blive almindelig udbredt, og han satsede så på fremstilling af forskelligt el-installationsmateriel. Fabrikken blev kaldt Lauritz Knudsens mekaniske Etablissement. I 1921 flyttede fabrikken til HaraldsgadeNørrebro. Bygningerne her blev tegnet af arkitekt Alfred Thomsen. Virksomheden producerede også radiomodtagere og højttalere.

I 1968 blev LK fusioneret med Valby-virksomheden NES (Nordisk Elektricitets Selskab) og hed derefter LK-NES i en periode.

I 1986 flyttede virksomheden til Ballerup.

I 1999 blev LK opkøbt af det franske firma Schneider Electric.

Ophævelse af monopol

[redigér | rediger kildetekst]

Lauritz Knudsen har hidtil haft de facto monopol på udformningen af stikkontakter til installation i danske hjem, men Sikkerhedsstyrelsen har besluttet, at der pr. 1. juli 2008 kan installeres stikkontakter produceret efter fransk-belgisk standard i danske ejendomme. Indtil 2008 har Lauritz Knudsen domineret det danske el-marked med en andel på over 60 %.[1] I 2011 blev stikkontakter af typen med sidejord også tilladt.[2]