Saltsøkrebs
Saltsøkrebs | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyreriget) |
Række | Arthropoda (Leddyr) |
Underrække | Crustacea (Krebsdyr) |
Klasse | Branchiopoda (Gællefødder) |
Orden | Anostraca (Ferejer) |
Familie | Artemiidae |
Slægt | Artemia |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Saltsøkrebs, også kaldet saltsørejer (Artemia) er en primitiv type af vandkrebsdyr. De er på trods af navnet, tættere beslægtet med gællefødder, end med ægte rejer og resten af storkrebsene. De findes ikke i verdenshavene, men ellers overalt i saltvand, hvor de typisk optræder som en del af zooplankton. Artemia har en særlig kendt art Artemia salina, som bliver anvendt til foder til fiskeyngel pga. af det store næringsindhold.
Artemia blev opdaget i Lymington, England i 1755.
Saltsøkrebs kan være metabolisk inaktive som embryoer og kan være i denne tilstand i adskillige år i tør oxygen-fri betingelser. Når de lægges i vand, brister den cystelignende embryo i løbet af få timer og vokser op til en gennemsnitlig størrelse på 1 cm. Saltsøkrebs kan leve i op til et år.
Saltsøkrebsenes nauplier eller larver er mindre end 0,5 mm ved klækning. De spiser mikro-alger, men de spiser også gær, mel, soyapulver og æggeblomme.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne links
[redigér | rediger kildetekst]- Artikel om klækning af Artemia salina på AquaInfo.dk Arkiveret 16. august 2016 hos Wayback Machine
- Alireza Asem. 2008. Historical record on brine shrimp Artemia more than one thousand years ago from Urmia Lake, Iran, Journal of Biological Research, 9: 113-114. Arkiveret 1. juli 2010 hos Wayback Machine
Wikimedia Commons har medier relateret til: |