Søren Per Hagen (født 23. januar 1957 i Utterslev), er en dansk maler, kendt for sine stramt komponerede nyrealistiske oliemalerier, hvor der er gjort rede for hver detalje. Hans kunst opererer med mange lag af betydninger, i forbindelse med de manipulationer han tilføjer virkeligheden. Siden sit store gennembrud i 1986 - hvor hans billeder blev antaget på Kunstnernes Efterårsudstilling, fik dem vist i tre landsdækkende aviser og solgte til Ny Carlsbergfondet - har Søren Hagen om nogen manifesteret maleriets genkomst på kunstscenen med sine undertiden monumentale lærreder. Årets Kunstner hos Jyllands-Posten 2003. Tidligere modtager af Akademirådets Pris.[1][2][3]
Søren Hagen, der er søn af en københavnsk klejnsmed, fik som autodidakt kunstner sit store gennembrud i 1986, da han blev antaget ved Kunstnernes Efterårsudstilling, solgte til Ny Carlsbergfondet og blev præmieret af Akademirådet.
Man kan i hans arbejder spore et slægtskab med malere som Niels Strøbek, Søren Elgaard, Richard Estes og Jørgen Boberg. Han har uden at underlægge sig tendenser, stilretninger og strømninger ikke blot dyrket stederne, landskaberne, byrummene med de ting, magtsymboler og de nødvendige installationer mennesker efterlader, men også portrætter. Som det hedder i Weilbachs Kunstnerleksikon: ”Billederne har stadig karakter af samtidsskildringer… men deres mere eller mindre iøjnefaldende forandring i forhold til det oprindelige udgangspunkt gør, at man oplever de i grunden velkendte motiver, som om man så dem for første gang.”[4]
Hagens billeder kommer i tematiske serier. I 2022 har han med separatudstillingen CYKLUS på Galleri Christoffer Egelund som konsekvens af en cirkulær motivverden udelukkende vist cirkelrunde lærreder; naturens evige fornyelse som spirer, modnes og går til i en skabelsesproces så vedvarende, at Hagen undertiden maler på trods af de årstider, som han samler udtryk fra.[5][6]
Søren Hagen blev august 2015 frikendt for at selvplagiere maleriet ”Et sted i Woodstock” i form af en væsentlige større version i et andet lys til en central placering i Kastrupgårdsamlingen. Sagen var anlagt af kunstsamleren James Lorentzon, der frygtede værdiforringelse af sin kollektion af Søren Hagen-billeder. Sagen faldt dog efter en ekspertudtalelse til retten i Glostrup fra museumsinspektør Birgitte Anderberg fra Statens Museum for Kunst, der ikke opfattede det andet billede som en kopi af det første. ”Hun opfattede det ikke som samme maleri,” hedder det i retsakterne. [8]
hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
