Kunstnernes Efterårsudstilling
Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) er en censureret kunstudstilling, der siden 1915 årligt har været afholdt i Den Frie Udstillings bygning i København.
KE blev stiftet i 1900 som en salgsudstilling, der 1907-14 havde til huse på Charlottenborg. Efter 1947 er Kunstnernes Påskeudstilling (KP) afholdt i Århus, og Kunstnernes Sommerudstilling har siden 1973 årligt fundet sted i Tistrup ved Varde.
Mange kunstnere har i tidernes løb udstillet på Kunstnernes Efterårsudstilling. Blandt de mest indflydelsesrige kan nævnes: Vilhelm Lundstrøm, Anne Marie Carl-Nielsen, Asger Jorn, Sonja Ferlov Mancoba, Albert Mertz, Wilhelm Freddie, Poul Gernes, Per Kirkeby, Ursula Reuter Christiansen, Ruth Campau og Jeannette Ehlers.[1]
KE er konstitueret som en forening, hvor alle antagne kunstnere modtager medlemskab i 5 år. [2]
I 2020 udgav KE en bog på forlaget I DO ART Books i forbindelse med 120-års jubilæet for udstillingen. [1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne artikel om kunst er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |