Spring til indhold

Sølvperovskia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sølvperovskia
Sølvperovskia (Perovskia atriplicifolia) Foto: Sten Porse
Sølvperovskia (Perovskia atriplicifolia)
Foto: Sten Porse
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenLamiales (Læbeblomst-ordenen)
FamilieLamiaceae (Læbeblomst-familien)
SlægtPerovskia (Perovskia)
ArtP. atriplicifolia
Hjælp til læsning af taksobokse

Sølvperovskia (Perovskia atriplicifolia), også skrevet Sølv-Perovskia, er en staude eller halvbusk med en busket vækst, gråligt løv og lysviolette blomster. Arten er meget tørketålende og bruges mere og mere i haverne. Alle overjordiske dele af planten lugter kraftigt af æteriske olier.

Sølvperovskia er en flerårig urt eller halvbusk med en opret eller opstigende vækstform. Stænglerne er runde i tværsnit og tæt dækkede af fine, grå hår. De forgrener sig kraftigt i den øverste halvdel. Bladene er modsat stillede, ægformede og fjersnitdelte eller dobbelt fjersnitdelte med tandet rand. Oversiden er grågrøn, mens undersiden er grå eller næsten hvid.

Blomstringen sker i juli-oktober, hvor man finder blomsterne samlet i åbne, endestillede stande. De enkelte blomster er 5-tallige og uregelmæssige med lysviolette kronblade. Frugterne er kapsler med mange frø.

Rodnettet er kraftigt, både dybtgående og udbredt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 1,00 m (100 x 100 cm/år).

Arten er naturligt udbredt fra Iran over Pakistan og Afghanistan til Tibet og Sinkiang i Kina. Den er knyttet til lysåbne voksesteder med tør og veldrænet, gerne kalkholdig jord. I Chiltan-Hazarganji National Parkens bjergrige, tørre landskab i Baluchistan, Pakistan, findes arten nær vandskellet sammen med bl.a. agermorgenfrue, hyrdetaske, Daphne oleoides (en art af dafne), esparsette-arter, europæisk heliotrop, filtbladet kongelys, flyvehavre, gedeøje-arter, gulhvid evighedsblomst, lancetvejbred, ledris-arter, liden tvetand, Melica persica (en art af flitteraks), Nepeta bracteata (en art af Katteurt), Perovskia abrotanoides (en anden Perovskia), smalbladet timian, Stipa arabica (en art af fjergræs), strandmalurt og taghejre[1]

Her ses en biotop fra plantens hjemsted.
Foto: Syed Maqsood Ahmed Shah


Indholdsstoffer

[redigér | rediger kildetekst]

Alle overjordiske dele af planten lugter kraftigt af æteriske olier. Man kan finde 48 forskellige olier, og blandt dem er følgende de mest betydningsfulde[2]:

  • 1,8-cineol (21%),
  • kamferolie (15%),
  • limonen (9%),
  • β-caryofyllen (8%),
  • α-pinen (8%),
  • α-humulen (6%),
  • δ-3-caren (6%)



Søsterprojekter med yderligere information:



  1. ^ www.zsd.gov.pk: Chauldhry M. Shafique and Sohail Barkati: Status and Ecology of Chiltan Wild Goat (engelsk)
  2. ^ M. Dabiri og F. Sefidkon: Analysis of the essential oil from aerial parts of Perovskia atriplicifolia (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)