Prinsesse Alexia af Grækenland
Prinsesse Alexia af Grækenland | |
---|---|
Tidligere Kronprinsesse og Prinsesse af Grækenland, nu Prinsesse af Danmark | |
Ægtefælle | Carlos Javier Morales Quintana (g. 1999) |
Børn |
|
Hus | Huset Glücksborg |
Far | Konstantin 2. af Grækenland |
Mor | Anne-Marie af Danmark |
Født | 10. juli 1965 (59 år) Mon Repos, Korfu, Grækenland |
Prinsesse Alexia af Grækenland og Danmark (født 10. juli 1965), ældste datter af Konstantin 2. af Grækenland og dronning Anne-Marie. Hun er desuden niece til både Dronning Margrethe II af Danmark (hendes moster) og til den nu abdicerede Dronning Sofía af Spanien (hendes faster).
Hun blev ved fødslen førstearving til den græske trone, kronprinsesse, men mistede denne position i 1967, da hendes bror Kronprins Pavlos af Grækenland blev født.
Hun har siden 1999 været gift med Carlos Morales Quintana.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Græsk prinsesse
[redigér | rediger kildetekst]Fødsel og tronfølger
[redigér | rediger kildetekst]Prinsesse Alexia blev født den 10. juli 1965 som det første barn af Kong Konstantin 2. af Grækenland og Dronning Anne-Marie, yngste datter af Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid af Danmark. Da hun blev født, var hendes far konge af Grækenland, hendes morfar var konge af Danmark, og hendes oldefar var konge af Sverige. Hun kom til verden på slottet Mon Repos på øen Korfu, det samme slot hvori Prins Philip, hertug af Edinburgh var blevet født i 1921.[1] Hendes fødsel blev markeret med kanonsalut på 21 skud og ringen med kirkeklokker over hele landet. Hendes fødsel faldt tidsmæssigt sammen med den såkaldte Apostasia i 1965, den politiske krise hvor premierminister Georgios Papandreou trådte tilbage den 15. juli efter sammenstød med Kong Konstantin, hvad der gav anledning til slagordet: "Αλεξία πάρε θέση" (dansk: "Alexia, tag plads").
Som kongens eneste barn var Prinsesse Alexia tronfølger fra fødslen, da Grækenland ved forfatningen i 1952 havde indført delvist kvindelig arvefølge til tronen, dog således at sønner fortsat havde fortrinsret for døtre. Indtil forfatningsændringen i 1952 havde der været mandlig arvefølge i Grækenland, og ikke alle i landet accepterede ideen om en kvinde på tronen. Heller ikke inden for selve kongefamilien var der udelt tilslutning til ændringen af arvefølgereglerne, og Prins Peter, der var den nærmeste arving i mandslinjen efter Kong Konstantin 2., gjorde det offentligt kendt, at han nægtede at anerkende Prinsesse Alexia som den nye tronfølger. Da hendes lillebror Kronprins Pavlos blev født knap to år senere, den 20. maj 1967 , mistede Prinsesse Alexia sin status som tronfølger, og der blev sat en stopper for kontroverserne.[2] Siden da var hun prinsesse af Grækenland og Danmark.
Den 21. april 1967 gennemførte den græske hær et militærkup mod premierminister Panagiotis Kanellopoulos' regering og suspenderede forfatningen, hvilket indledte oberstjuntaens diktatur i Grækenland. I første omgang gik Kong Konstantin med til at anerkende militærregimet, men den 13. december 1967 iværksatte han et modkup med det formål at genoprette demokratiet i Grækenland. Dette modkup var dog en fiasko, og kongefamilien blev tvunget til at flygte fra landet og gå i eksil, uden at monarkiet dog blev officielt afskaffet.[3]
Prinsesse i eksil
[redigér | rediger kildetekst]Prinsesse Alexia voksede herefter op i eksil. Familien slog sig først ned i Rom i Italien, hvor Prinsesse Alexias lillebror, Prins Nikolaos blev født den 1. oktober 1969. Den 1. juni 1973 afskaffede militærjuntaen monarkiet i Grækenland og udråbte republikken. En folkeafstemning den 29. juli bekræftede afskaffelsen af monarkiet. Efter militærjuntaens fald og tiltrædelsen af en civil regering i november 1974 blev der den 8. december 1974 afholdt en ny folkeafstemning, der ligeledes bekræftede afskaffelsen af monarkiet og etableringen af den Tredje græske republik. Kong Konstantin, der havde protesteret mod gyldigheden af folkeafstemningen i 1973, accepterede herefter resultatet.[4] Allerede i 1973 flyttede Prinsesse Alexia med familien til Danmark, hvor de boede på Amalienborg i København.[1]
Uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]I denne vanskelige situation valgte Kong Konstantin i 1974 at flytte med sin familie til England. Alexia og hendes brødre gik derefter på Hellenic College of London, en institution grundlagt af hendes forældre med det formål at kunne give en græsk skolegang til deres børn.[5]
Ægteskab og børn
[redigér | rediger kildetekst]Den 9. juli 1999 blev Prinsesse Alexia gift med den spanske arkitekt Carlos Morales Quintana. Prinsesse Alexia udtrådte i forbindelse med sit giftermål af den legitime arvefølge til den tidligere græske trone, da hendes ægtefælle tilhørte den romerskkatolske kirke. Parret blev gift i London og flyttede efter brylluppet til Barcelona. De bor nu på Lanzarote i et hus, der er tegnet af Carlos Morales Quintana.
Parret har fire børn:
- Arrietta Morales y de Grecia (født 24. februar 2002)
- Ana Maria Morales y de Grecia (født 15. maj 2003)
- Carlos Morales y de Grecia (født 30. juli 2005)
- Amelia Morales y de Grecia (født 26. oktober 2007)
Titler, ordner og dekorationer
[redigér | rediger kildetekst]Alexias fulde titel er; Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexia af Grækenland og Danmark.
Ordner og dekorationer
[redigér | rediger kildetekst]Anetavle
[redigér | rediger kildetekst]Prinsesse Alexia af Grækenlands forfædre i fire generationer
|
---|
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Princess Alexia". The Greek Royal Family (engelsk). 2012.
- ^ Mateos Sáinz de Medrano 2004, s. 237, 365, 387 og 430.
- ^ Mateos Sáinz de Medrano 2004, s. 366-370.
- ^ "Constantine II", Encyclopædia Britannica Online Academic Edition, 2011, hentet 12. november 2011
- ^ Mateos Sáinz de Medrano 2004, s. 384 og 387.
- ^ "Princess Alexia". Arkiveret fra originalen 26. februar 2015. Hentet 16. marts 2018.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Beéche, Arturo E.; Greece, Michael of; Hemis-Markesinis, Helen (2007). The Royal Hellenic dynasty (engelsk). Eurohistory. ISBN 0-9771961-5-1.
- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
- Mateos Sainz de Medrano, Ricardo (2004). La Familia de la Reina Sofίa, La Dinastίa griega, la Casa de Hannover y los reales primos de Europa (spansk). Madrid: La Esfera de los Libros. ISBN 978-8-4973-4195-0. OCLC 55595158.
- Palmer, Alan; Greece, Michael of (1990). The Royal House of Greece (engelsk). Weidenfeld Nicolson Illustrated. ISBN 0-297-83060-0.
- Van der Kiste, John (1994). Kings of the Hellenes. The Greek Kings, 1863-1974 (engelsk). Sutton Publishing. ISBN 978-0-7509-2147-3..
Eksterne links
[redigér | rediger kildetekst]Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- The Greek Royal Family Arkiveret 19. oktober 2019 hos Wayback Machine – Den græske kongefamilies officielle hjemmeside (engelsk)