Povl Olrik
Povl Olrik | |
---|---|
Født | 2. juni 1878 Frederiksberg, Danmark |
Død | 15. februar 1928 (49 år) Hellerup, Danmark |
Gravsted | Mariebjerg Kirkegård |
Far | Henrik Olrik |
Søskende | Benedicte Brummer, Axel Olrik, Dagmar Olrik, Eyvind Olrik, Hans Olrik, Jørgen Olrik |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Billedhugger |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Povl Benedikt Olrik (født 2. juni 1878 på Frederiksberg, død 15. februar 1928 i Hellerup) var en dansk billedhugger.
Uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Povl Olrik kom oprindeligt i snedkerlære. Han er uddannet fra Københavns Tekniske Skole og Kunstakademiet.
Kunstnerisk virke
[redigér | rediger kildetekst]Olrik arbejdede især med træ, men lavede også værker i gips og bronze. Blandt hans værker kan nævnes prædikestolen til Tåstrup Kirke, alterkorset til Nivå Kirke[1] samt alterbilledet til Christiansø Kirke.[2] Han lavede også flere gravmæler, blandt andet til politikeren Vilhelm Lassen.
Endvidere lavede han en del egentlige skulpturer. Han havde værker på Charlottenborg adskillige gange i begyndelsen af det 20. århundrede samt et par gange på Kunstnernes Efterårsudstilling, ligesom han bidrog til Landsudstillingen i Aarhus i 1909.
Familie
[redigér | rediger kildetekst]Povl Olrik var søn af billedhuggeren Henrik Olrik og dennes hustru Hermina Valentiner og dermed bror til Dagmar, Hans, Axel, Eyvind, Jørgen Olrik og Benedicte Brummer (født Olrik).
Han blev i 1905 gift med Harriet Ernesta Marie Hansen (født 1879), datter af skovfoged Søren Hansen og Louise Løhr.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Nivå Kirke". Danmarks kirker (PDF). Vol. 2. Nationalmuseet. 1967. s. 578. Hentet 6. april 2017.
- ^ "Christiansø Kirke". Danmarks kirker (PDF). Vol. 7. Nationalmuseet. 1954. s. 902. Hentet 6. april 2017.