Portal:Sport/Internationale begivenheder/juli 2008
Udseende
Juli
[rediger kildetekst]- 29. juli - Den russiske stangspringer Jelena Isinbajeva forbedrer sin kun 18 dage gamle verdensrekord i stangspring med 1 cm til 5,04 m ved et atletikstævne i Monaco.
- 28. juli - Mountainbike-danmarksmesteren Peter Riis Andersen udelukkes fra at deltage i OL, da han testes positiv for brug af doping.
- 27. juli - Carlos Sastre fra danske Team CSC-Saxo Bank vinder Tour de France 2008 med 58 sek. forspring til Cadel Evans og yderligere 15 sek. til Bernard Kohl.
- 27. juli - Brasilien vinder VM i strandfodbold for tredje gang i træk ved at slå Italien med 5-3 i finalen i Marseille. I bronzekampen vinder Portugal 5-4 over Spanien.
- 26. juli - U19-EM i fodbold bliver for anden gang vundet af Tyskland. I finalen vinder tyskerne 3-1 over Italien.
- 20. juli - Ireren Padraig Harrington vinder den 137. udgave af The Open Championship med scoren 283 slag (+3) – fire slag foran Ian Poulter – og sikrer sig dermed The Claret Jug for andet år i træk..
- 20. juli - Ved ungdoms-VM i håndbold for kvinder i Slovakiet vinder Rusland 27-22 over Serbien i finalen. I bronzekampen vinder Danmark over Frankrig med 24-21.
- 20. juli - Franskmanden Johan Le Bon vinder junior-VM i landevejscykling i Sydafrika. Bronzemedaljen bliver vundet af danske Sebastian Lander, der vinder hovedfeltets spurt – 10 sekunder efter vinderen.
- 19. juli - Italien vinder finalen i U19-EM i fodbold for kvinder med 1-0 over Norge og sikrer sig dermed mesterskabet for første gang.
- 17. juli - Efter at Riccardo Riccò er blevet afsløret i brug af epo, trækker hans hold Saunier Duval-Scott sig helt fra årets Tour de France.
- 13. juli - Ved VM i strandhåndbold i Cadiz vinder Kroatien både verdensmesterskabet for herre- og kvindehold. I mændenes finale besejres Brasilien med 2-1 (21-14, 18-19, 9-4), mens kvindernes finale bliver tabt af værtslandet Spanien med 2-0 (13-10, 14-8).
- 11. juli - Ved Golden League-stævnet i Rom forbedrer russeren Jelena Isinbajeva sin tre år gamle verdensrekord i stangspring med 2 cm til 5,03 m.
- 6. juli - Tennisspilleren Rafael Nadal vinder finalen i herresingle ved Wimbledon Championships 2008 ved at besejre Roger Federer i fem sæt.
- 6. juli - Engelske Lewis Hamilton fra McLaren vinder Storbritanniens Grand Prix i Formel 1 på banen i Silverstone.
- 5. juli - Finalen i damesingle ved Wimbledon Championships 2008 i tennis vindes af amerikaneren Venus Williams over søsteren Serena Williams med 7-5, 6-4.