En nations militære magt kan også spille en central, indenrigspolitisk rolle. Enten ved at overtage magten på eget initiativ ved et millitærkup, eller ved at bevare magten på den siddende regerings hænder uden om en demokratisk proces i et millitærdiktatur.
Borgerkrigen i Syrien udbrød den 15. marts2011, da syriske sikkerhedsstyrker åbnede ild mod en gruppe demonstranter. Det udviklede sig snart til en regulær borgerkrig, som yderligere kompliceredes af, at Islamisk Stat formåede at erobre store dele af landet grænsende til Irak mod øst og her etablerede en selvudråbt republik, ISIL. Takket være indsats fra vestlige lande lykkedes det at eliminere denne igen efter flere års kampe. Med sovjetisk støtte har Assad-styret siden koncentreret sin indsats mod resterne af det demokratiske oprør og mod kurderne i landets nordlige del, som under borgerkrigen har formået at få kontrol over grænseområder. (læs mere)
Krigen i Afghanistan (2001-nutid) begyndte 7. oktober 2001 som en reaktion på terrorangrebet 11. september 2001, hvor USA blev ramt af et terroranslag. Begivenheden 9/11 startede krigen mod terror. Det angivne formål med invasionen af Afghanistan var at fange Osama bin Laden, ødelægge Al-Qaeda og fjerne Taliban-regimet der havde støttet Al-Qaeda og givet netværket et tilflugtssted. USA og Storbritannien førte an i en kampagne, der primært bestod af luftbombardementer, men også med landtropper, der primært udgjordes af Den Nordlige Alliance. I 2002 indgik britiske og amerikanske landtropper også i kampene. Senere deltog også andre NATO-tropper, blandt andet danske, i kampene. (læs mere)
Borgerkrigen i Yemen er en igangværende konflikt der startede i marts 2015 i Yemen mellem to fraktioner, som begge påstår de har retten til at danne regering. Ved siden af er deres støtter og allierede. Sydlige separatister og tropper, der er loyale over for Hadi's regering kæmper mod Houthiernes tropper samt mod de tropper der støtter den tidligere præsident Saleh. Lokale afdelinger af Al-Qaeda og Islamisk Stat har også udført angreb i Yemen, med AQAP-kontrollerede områder i baglandet, og langs strækninger ved kysten. Ali Abdullah Saleh blev dræbt under et angreb på hans hjem under borgerkrigen 4. december 2017, men kampene er fortsat. (læs mere)
Dansk-Baltisk Auxiliær Corps (DBAC) var et danskmilitærtkompagni etableret på privat initiativ i 1919, der bestod af 213 mand med kaptajn Iver de Hemmer Gudme som korpschef og kaptajn Richard Gustav Borgelin som kompagnichef, og som den 26. marts 1919 sejledes til Hangö i Finland om bord på det finske skib M/S Merkur. Korpset indsattes i kamp på estisk side i maj til august 1919 under den estiske krig for uafhængighed og dermed samtidig i den lettiske krig for uafhængighed, hvor korpset i slutningen af maj samt juni måned foretog et 200 kilometer langt fremstød fra Võru i det sydlige Estland mod Jēkabpils i Letland og dermed floden Daugava, hvor det lykkedes dem at afskære bolsjevikkernes forsyningslinjer østfra. Derefter blev korpset trukket i reserve, da de politiske gnidninger mellem Baltische Landeswehr og Letlands Hær lå udenfor korpsets kontrakt. I slutningen af juli 1919 blev korpset indkaldt til kamp på et frontafsnit mellem Ostrov og Porkhov i det russiske Guvernement Pskov, hvilket var en blodig oplevelse og kostede korpset dyrt. Derefter udløb korpsets kontrakt og de fleste var draget hjem i slutningen af august 1919. (Læs mere..)
