Peter Dyvig
Peter Pedersen Dyvig (født 23. februar 1934, død 22. december 2019[1] i Rungsted Kyst[2]) var en dansk jurist, departementschef, diplomat og kammerherre, der gennem 40 år var ansat i den danske udenrigstjeneste.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Peter Dyvig voksede op som landmandssøn i Dyvig på Als, men fulgte ikke faderens plan om at overtage gården. Forstanderen på Nordborg Slots Efterskole så et bogligt talent i sin elev, der derefter kom på Glamsbjerg Kostskole.[3]
Efter studentereksamen fra Sønderborg Statsskole i 1954 flyttede han til København og blev blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1959. Samme år blev han sekretær i Udenrigsministeriet, hvor han fik et legat til at fortsætte studierne i Washington, D.C.[1][4]
I 1965 blev han 1. ambassadesekretær ved Danmarks NATO-delegation i Paris, rykkede i 1967 til Bruxelles, men vendte hjem i 1969 til en stilling som fuldmægtig i Udenrigsministeriet.[4] Han blev kontorchef i 1973 og var fra 1974-1976 souschef ved Danmarks ambassade i Washington, D.C., mens han fra 1980 fik titel af udenrigsråd.[4]
1980-1981 var han leder af Udenrigsministeriets politiske afdeling. Fra 1983 til 1986 var han departementschef.[1] I 1984 var han formand for det regeringsudvalg, der i 1984 fremlagde den såkaldte Dyvig-rapport om Danmarks sikkerhedspolitiske situation i 1980'erne,[1] herunder fodnotepolitikken.[3] Senere sad han i et sagkyndigt panel vedrørende Danmarks udenrigspolitiske historie.[4]
Da han i 1986 stoppede som departementschef fortsatte han en årrække som ambassadør, først i London 1986-1989, dernæst i Washington, D.C. frem til 1995, hvor han rykkede til Paris. Her var han ambassadør frem til 1999.[2] Herefter gik han på pension og fungerede en overgang som gæsteunderviser ved Københavns og Aarhus Universitet.[5]
Fra 1999 til 2005 var han formand for bestyrelsen for Europæisk Center for Mindretalsspørgsmål i Flensborg, mens han fra 2000 til 2004 var bestyrelsesformand for Det Danske Hus i Paris. Han sad også i flere virksomhedsbestyrelser. Fra 2000 til 2009 var han bestyrelsesmedlem i Terma, ligesom han en periode var bestyrelsesformand for Mandag Morgen. Fra 2003 var han medlem af bestyrelsen for Øregaard Museum.[2]
Peter Dyvig var kammerherre og kommandør af 1. grad af Dannebrog og var desuden dekoreret med flere udenlandske ordner,[2] ligesom han modtog den amerikanske Peace and Commerce-medalje.[4]
I sin nekrolog omtalte Jyllands-Posten Peter Dyvig som "efterkrigstidens store diplomat".[3]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Harding, Merete. "Peter Dyvig". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2024-08-13.
- ^ a b c d "Dødsfald: Forhenværende ambassadør Peter Dyvig (85)". Altinget.dk. 7. april 2021. Hentet 13. august 2024.
- ^ a b c Ullerup, Jørgen (4. januar 2020). "Efterkrigstidens store danske diplomat er død". Jyllands-Posten. Hentet 13. august 2024.
- ^ a b c d e Peter Pedersen Dyvig – Dansk ambasssadør og kammerherre på gravsted.dk (Garnisons Kirkegård)
- ^ "Peter Dyvig". arkiv.dk. Hentet 13. august 2024.