Spring til indhold

Palads

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Palads (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Palads)
Palazzo Vecchio set fra Uffizi, Firenze.
Vinterpaladset, et kongeligt palds i Sankt Petersborg, Rusland, der tjente som officiel residens for de russiske zarer.
Kejserslottet i Tokyo, den officielle bolig for Japans kejser.
Escorial (El Real Sitio de San Lorenzo de El Escorial), i Spanien, er et kongeslot tæt på Madrid.
Amsterdams kongelige Palads i Amsterdam, Holland.

Et palads er en storslået bopæl, der er bolig eller hjemsted for et statsoverhoved eller en anden dignitar som en biskop eller en ærkebiskop.[1] Selve ordet stammer fra det latinske navn Palātium for Palatinerhøjen, en af de syv høje i Rom.[1] I Europa anvendes udtrykket også om overdådige private boliger for aristokratiet. Mange historiske paladser bliver i dag brugt til andre formål såsom parlamenter, museer, hoteller eller kontorbygninger. Ordet bruges undertiden også til at beskrive en overdådigt udsmykket bygning, som anvendes til offentlig underholdning eller udstillinger.[1]

Etymologi

[redigér | rediger kildetekst]

Ordet "palads" kommer via Gammelfransk palais (kongelig residens) fra Latin Palātium, navnet på et af de syv høje i Rom.[1] Oprindeligt var "paladserne" på Palatinerhøjen sæde for den kejserlige magt, mens "hovedstaden" på Kapitol var det religiøse centrum i Rom. Lang tid efter voksede byen ud over alle syv høje, mens Palatinerhøjen forblev et Boligområde. Kejser Cæsar Augustus boede med vilje i et beskedent hus langt væk fra sine naboer med to laurbær-træer foran hoveddøren som tegn på triumf givet af Senatet. Hans efterkommere (især Nero) udvidede hans "gyldne hus" til, at det fyldte hele toppen af højen. Ordet Palātium kom til at betyde residens for kejseren i stedet for boligområdet på toppen af bakken.

"Paladset" i betydningen "regeringen" blev sandsynligvis brugt efter en bemærkning af Paulus Diaconus ca. 790. Den beskriver begivenhederne i 660'erne: "Da Grimuald fastsatte Beneventum, betroede han sit palads til Lupus" (Historia Langobardorum, V.xvii). Samtidig prøvede Karl den Store bevidst at genoplive det gamle romerske udtryk i sit "palads" i Aachen, hvor kun hans kapel er tilbage. I det 9. århundrede antydede "palads" også regeringens sæde og de fjorten regerings-sæder bygget af Karl den Store. I den tidlige middelalder forblev Palas regeringens sæde i nogle tyske byer. I det Tysk-romerske rige blev de magtfulde, uafhængige Kurfyrster anbragt i paladser (Paläste). Dette har været brugt som bevis på, at magten blev delt i Kejserriget i modsætning til mere centraliserede monarkier, hvor det kun var monarken, som boede i et palads.

I nyere tid er ordet anvendt af arkæologer og historikere om store konstruktioner, som husede herskere, såvel som rets-bureaukratier i "palads kulturer". Uformelt kan "palads" bruges om en stor bolig af enhver slags.

Paladser

[redigér | rediger kildetekst]

Det tidligst kendte palads var residensen for den egyptiske Farao i Thebes. Den havde en ydermur omsluttet af labyrintiske bygninger og baggårde.[2] Andre tidlige paladser omfatter de assyriske paladser i Nimrud og Nineveh, det minoiske palads i Knossos, og de persiske paladser i Persepolis og Susa.[2]

Paladser i Østasien, såsom de kejserlige paladser i Korea, Japan, Thailand, Vietnam og Kina's Den Forbudte By, består af mange lave pavilloner omgivet af store haver omkranset af mure, i modsætning til de mere enkle men store paladser i middelalderens Vesteuropa.[2]

Paladser blev også bygget i afrikanske kongeriger såsom i Ashanti-riget.[3] Før dets ødelæggelse under den tredje Anglo-Ashanti-krig, blev ashantiernes kongelige palads i Kumasi, Ghana beskrevet af de engelske opdagelsesrejsende Thomas Edward Bowdich og Winwood Reade som "en enorm bygning med en blanding af aflange baner og regulære pladser".[4]

Paladser i de enkelte lande

[redigér | rediger kildetekst]

Amerika

[redigér | rediger kildetekst]

Mexico

[redigér | rediger kildetekst]
Palacio Nacional (nationalpaladset) i Mexico City.

Hovedstaden i Mexico, Mexico City, har det traditionelle tilnavn paladsbyen, som det blev kaldt af Alexander von Humboldt efter hans besøg i byen i slutningen af det 18. århundrede og først i det 19. århundrede.

I det centrale Mexico byggede aztecernes kejsere mange paladser i hovedstaden i deres imperium, Tenochtitlan (nutidens Mexico City), hvoraf nogle stadig kan ses. Efter at have oplevet den store by skrev Hernán Cortés: "Der er i alle distrikter i denne store by mange templer eller paladser... Alle bygningerne er meget smukke. Blandt disse templer er der et, det vigtigste, hvis størrelse og pragt intet menneskeligt tungemål vil kunne beskrive... Bag disse mure er der meget elegante afdelinger med store værelser og korridorer. Der er op til fyrre tårne, og de er alle så høje, at det højeste af dem har halvtreds trin, der fører op til dets hoveddel, og det vigtigste af disse tårne er højere end katedralen i Sevilla..."[5]

Det Nationale Palads eller Palacio Nacional på Mexico Citys centrale torv, Plaza de la Constitución (El Zócalo), blev først bygget i 1563 i hjertet af den mexicanske hovedstad. I 1821 fik slottet sit nuværende navn, og den udøvende, lovgivende og dømmende magt i regeringen befandt sig i paladset, de to sidstnævnte er i dag andre steder. Under det Andet Mexicanske Kejserrige skiftede det for en tid navn til Det Kejserlige Palads. Det Nationale Plads fortsætter i dag med at være det officielle sæde for den udøvende magt, selv om det ikke længere er den officielle residens for præsidenten.

I Mexico City er der også Castillo de Chapultepec eller Chapultepec Castle midte i Chapultepec Park, som huser det Nationale Historiske Museum. Det er det eneste slot eller palads i Nordamerika, som har været beboet af en regent – Kejser Maximilian 1. af Mexico, et medlem af Huset Habsburg og hans kone, Kejserinde Carlota af Mexico, datter af Leopold 1. af Belgien. Slottet har mange kunstgenstande lige fra gaver fra Napoleon III til malerier af Franz Xaver Winterhalter og den mexicanske maler Santiago Rebull.

Uruguay

[redigér | rediger kildetekst]

Palacio Legislativo (Det lovgivende Palads), huser Uruguays Parlament.

Asien

[redigér | rediger kildetekst]

Armenien

[redigér | rediger kildetekst]
Tigran Honents Palads i Ani

Armenien har mange paladser fra sine forskellige historiske perioder. Erebuni-fæstningen i Yerevan har et storslået kongepalads bygget i 782 f.v.t. af Kong Argisthi. Paladset i Erebuni er et af de tidligste eksempler på et Urartisk palads.[6][7]

Under Riget Armenien (antikken) blev mange paladser bygget til de efterfølgende konger. Ruinerne af et kongeligt palads kan findes i den tidlige armenske hovedstad Yervandashat,[8], som blev bygget til at tjene som sæde for Orontid armenske konger af Orontes IV. I perioden med Artaxiad-dynastiet i Armenien byggede herskeren kong Tigranes den store et storslået persifieret palads i den nybyggede by Tigranocerta.[9] Formålet med det armenske Garni-tempel er stadig til debat, men det er foreslået, at templet efter kristningen af Armenien i det 4. århundrede f.Kr. var et sommerpalads for Khosrovidukht (søster til Tiridates III af Armenien) af Arsacid-dynastiet Armenien.[10]

Fæstningen Dashtadem
Melik Haykaz paladset for den armenske Melik Haykazyan
Melik-paladset Dizak
Eksempler på armenske paladser

Efter Arsacids fald blev Armenien styret af en række aristokratiske familier kaldet Nakharar. En af disse Nakharar-prinser, Grigor Mamikonian, byggede et palads i citadellet i Aruch nær Aruchavank-katedralen, nogle vægge i dette palads og en unik armensk trone lavet af [[tufa] ] har overlevet indtil i dag.[11]

Middelalderhovedstaden i Bagratid-kongeriget Armenien, Ani, var også vært for mange paladser. Det første palads i Ani, bygget af det fyrstelige armenske Kamsarakan-dynasti i det syvende århundrede, fungerede som byens vigtigste struktur. Beliggende i hovedcitadellet blev Kamsarakan-paladset brugt som magtbase for Bagratid-kongeriget.[12][13] Derudover var Ani vært for flere andre paladser, såsom Tigran Honents palads, et af de bedst overlevende eksempler fra den tid på sekulær armensk arkitektur,[14] Seljuk-paladset, og Menüçehr (Manuchihr)-moskeen, som kan have været en residens for bagratid-konger, før den blev omdannet til en moske.[15]

Efter at Bagratid-staten blev erobret af det Byzantinerne og derefter seldsjukkerne, blev Armenien igen befriet af den kongelige Zakarid-familie under det forenede Georgiske Kongeriges dronning Tamar (1184-1213). Denne periode med Zakaridernes Armenien frembragte også mange paladser,[16] hvoraf de mest bemærkelsesværdige er fæstningen Amberd og paladset fra det 12. århundrede i fæstningen Dashtadem.[17] Zakariderne blev vasaller af mongolerne, men efter deres sammenbrud, kom en række nomadiske tyrkiske imperier til at regere regionen.

I de forskellige perioder med osmanniske og iranske besættelse efter Timurid-dynastiet, blev Armenien styret af flere lokale fyrstedømmer kendt som melik-dømmer. Hver melik havde deres eget fyrstelige palads. Det mest bemærkelsesværdige er paladset Dizak bygget af Melik Yeganyan i Togh (1737). Andre bemærkelsesværdige melik-paladser er Melik Ahnazar-paladset i Khnatsakh (16. århundrede), Melik Haykaz-paladset i Hüsülü, Lachin, i det nuværende Aserbajdsjan (15. århundrede), Melik Kasu-paladset, paladset for Melik-Barkhudaryanerne i Tegh (1783) og fæstningen Halidzor (1600-tallet), som fungerede som palads for familien Melik Parsadanian.[18][19]

Kina

[redigér | rediger kildetekst]
Den Forbudte By tager form som et storslået kompleks af pavilloner omgivet af kvadratiske mure.

Det fineste eksempel på et kinesisk palads er den Forbudte By, det kejserlige palads for det kinesiske rige fra Ming-dynastiet til slutningen af Qing-dynastiet. Det er de største paladskompleks i verdenen og ligger i midten af Beijing i Kina. Slottets kompleks er et eksempel på Kinesisk statslig arkitektur.[20] Andre eksempler er Summer Palace, som ligger i den nordlige forstad til Beijing og Mukden Palace i Shenyang. Præsidentpaladset i Nanjing viser en europæisk arkitektonisk påvirkning.

Det kinesiske palads er designet med regelmæssige firkanter med de vigtigste bygninger og et stort antal pavilloner omgivet af mure. I modsætning til de meget enkle strukturer i europæiske slotte eller borge har kinesiske paladser et væld af komplekser indeholdende flere store og mindre strukturer, som inkluderer parker og gårdhaver.

Brunei

[redigér | rediger kildetekst]

Istana Nurul Iman er i øjeblikket verdens største palads og er den officielle residens for Sultanen af Brunei, Hassanal Bolkiah, og sæde for Bruneis regering. Paladset ligger på en grøn flodbred ved de store bakker ved floden Brunei River, få kilometer syd for Bandar Seri Begawan, Bruneis hovedstad.

Indien

[redigér | rediger kildetekst]

Indien er hjemsted for et stort antal paladser og mange store imperier. Historien i Indien har indeholdt en lang række af tidligere dynastier, som herskede over forskellige dele af landet. Mens de fleste monumenter fra den periode er blevet ødelagt eller ligger i ruiner, er nogle middelalderlige bygninger bevaret, eller er blevet restaureret, så de i dag er i god stand. Adskillige middelalderlige fæstninger og paladser står stadig over hele Indien. Disse prægtige bygninger er eksempler på de store bedrifter, som arkitekter og ingeniører havde udført på den tid. Paladserne i Indien giver et indblik i livet for de kongelige landet. Mens nogle kongelige paladser er blevet bevaret som museer eller hoteller i løbet af de sidste årtier, er nogle paladser stadig hjem for medlemmerne af de daværende kongelige familier. Disse forter og paladser er de største synlige beviser og arvestykker fra de fyrstelige stater i Indien. Blomsterne, der flyder i springvandene, de glitrende blå vand i de storslåede både og private pools, doriske søjler, dekorative beslag, lyset som strømmer igennem de store vinduer, Indien besidder nogle af de mest fascinerende forter og paladser. Det er et ægte kongeligt refugium. Det giver ikke bare en romantisk længsel efter en kongelig oplevelse, men også en søgen efter det ægte indiske, som trækker de mange historieinteresserede til Indiens paladser.

Rajasthan har stort antal forter og paladser, som er store turistattraktioner i det nordlige Indien. Rajputserne (den kollektive betegnelse for herskerne i regionen) var kendt for at være tapre soldater, der hellere ville dø end at blive fanget. De var også udmærkede kunstkendere og fremragende bygmestre. De berømteste forter og slotte i Rajasthan er i Chittor, Jodhpur, Jaipur, Udaipur , Saphieree, Amber og Nahargarh. Taj Hotels Resorts and Palaces har nogle af de mest ikoniske paladser i regionen: Lake Palace, Udaipur; Umaid Bhawan Palace, Jodhpur; Fort Madhogarh, Jaipur og Rambagh Palace, Jaipur; og tilbyder autentisk kongelige behandlinger til gæsterne i al sin storhed, pragt og herlighed.

Indonesien

[redigér | rediger kildetekst]
Pagarruyung paladset.

I Indonesien er paladser kendt som istana (malajisk og indonesisk), eller kraton (javanesisk og sundanesisk). I Bali kaldes det kongelige palads puri. Paladserne afspejler den lange historie og mangfoldige kultur i den indonesiske øgruppe.[21]

Selv om Indonesien er en republik, fastholder og bevarer nogle dele af og provinserne i Indonesien stadig deres traditionelle kongelige arv, for eksempel sultanatet Yogyakarta, sunanatet Surakarta, fyrstedømmet Mangkunegaran , kratonen Kasepuhan i sultanatet Cirebon, og Kutai i Øst-Kalimantan (Kalimantan Timur). Spor af pladser og kongehuse kan også findes i Banten, Medan, Ternate, Bali og Bima.[21]

Udformningen af de traditionelle balinesiske og javanesiske kratoner ligner det kinesiske koncept med konglomerater af kongelige pavilloner, paladser og haver. De fleste af disse kratoner bestod af træpavilloner kaldet pendopo,[22] medens istana på Sumatra normalt udgøres af en enkelt stor struktur. Typiske eksempler på Minangkabau-folkets folkelige arkitektur er paladset Pagarruyung, Vestsumatra.[23] Et eksempel på et malajsisk palads er Istana Maimun i Medan.[24]

I løbet af VOC og kolonitiden i Hollandsk Ostindien byggede den koloniale regering flere europæiske statslige paladser som residens for Generalguvernørene. De fleste af disse europæiske paladser er nu blevet statspaladser i Republikken Indonesien. De indonesiske statspaladser er neoklassiske, og eksempler på disse er paladserne Merdeka og Bogor.

Japan

[redigér | rediger kildetekst]
Tokyos kejserlige Palads, den officielle residens for kejseren af Japan.
Tokyos kejserlige Palads

Mange af Japans paladser er placeret i Tokyo, såsom Tokyos kejserlige Palads, som huser den japanske kejserfamilie. Kejserpaladset blev bygget på stedet for Edo-borgen.[25] Andre japanske paladser ligger i Kyoto, den tidligere hovedstad i Japan, såsom Kyotos kejserlige Palads og Heian-paladset. De fleste japanske paladser er bygget i form af en stor pagode. Denne konstruktion hjælper angiveligt med at forstærke paladset mod jordskælv.

Korea

[redigér | rediger kildetekst]
Det koreanske Gyeongbokgung palads
Vagtskifte-ceremoni ved Gyeongbokgung Palace.
Vagtskifte-ceremoni ved Gyeongbokgung Palace.
Cheongwadae (Det Blå Hus), den officielle residens for Sydkoreas præsident.

Korea har brugt mange paladser siden oldtiden, selvom mange er blevet ødelagt. Paladser blev bygget inden for, men ikke begrænset til, Seoul, Kaesong, Pyongyang, Gyeongju og Buyeo, såvel som i forskellige byer uden for det moderne Korea. I dag er det kun paladser fra dynastiet Joseon, der stadig er intakte, og selv disse er mindsket i omfang på grund af mange års kolonialisme, krig og forsømmelse. Det mest emblematiske af disse overlevende paladser er Gyeongbokgung,[26] Joseon-dynastiets primære palads. Andre eksempler inkluderer Changdeokgung, Changgyeonggung, Deoksugung og Gyeonghuigung. Alle disse er fra Joseon-dynastiet og overlever den dag i dag, selvom mange skulle rekonstrueres i løbet af de seneste årtier efter deres ødelæggelse under tiden som koloni under japansk kontrol. Andre berømte eksempler omfatter Manwoldae, Goryeo-dynastietss palads beliggende i Kaesong, Silla-paladset Banwolseong i Gyeongju, og Anhak paladset Goguryeo beliggende i Pyongyang.

Malaysia

[redigér | rediger kildetekst]
Istana Negara, den officielle residens for Yang di-Pertuan Agong, Malaysias øverste hersker.
Den monumentale port til Istana Negara i Kuala Lumpur, Malaysia

Malaysia, der består af ni stater, er styret af sultaner, hvis titel går i arv. Hvert femte år vælges en sultan som Yang di-Pertuan Agong (højeste konge), Malaysias statsoverhoved. Yang di-Pertuan Agong har et palads, der omtales som en istana. Hver af de andre sultaner har deres egen istana, der ligger i deres stat. Overalt i landet kaldes de nogle gange Istana Hinggap.

Yang di-Pertuan Agongs officielle boliger er Istana Negara (Det nationale Palads), beliggende i Kuala Lumpur, det kongelige museum og Istana Melawati, et palads og tilflugtssted, beliggende i Putrajaya. Nogle af de andre officielle paladser er Istana Besar, Istana Anak Bukit, Istana Pekan, Istana Maziah, Istana Alam Shah, Istana Balai Besar, Istana Besar Seri Menanti, Istana Iskandariah og Istana Arau. Adskillige udpegede guvernører, også kaldet Yang di-Pertua Negeri, er også udpeget til at have et palads som eget officielt sæde og bopæl.

Filippinerne

[redigér | rediger kildetekst]
Daru Jambangan, et kongeligt palads i Sulu-sultanatet.

I tiden før europæere i 1521 kom til Filippinerne byggede filippinerne store træboliger til den gamle adel og kongelige (såsom lakaner, wanger, rajaher og datuer) kaldet toroganer eller Bahay Lakan ("kongens hus"). En torogan er rigt forsynet med udstående træpaneler udskåret i et geometrisk bølgelignende design kaldet okir.[27] Fælleskøkkenet er en halv meter lavere end hovedhuset og bruges både til madlavning og spisning. Toroganens høje gavltag, der spidser til foroven og flader graciøst ud mod tagskægget, sidder på en stor struktur bygget af tømmer og løftet mere end to meter over jorden af store træstammer placeret på sten i underlaget. Toroganen er fyldt med dekorationer, mange af dem med okir-design.[28]

Befolkningen i den sydlige del af Filippinerne byggede de samme træpaladser som langgal af Tausug-folket. I Sulu-sultanatet blev der bygget et palads til sultanerne, som bar navnet Astana Darul Jambangan, men som blev ødelagt af en tyfon i 1912. En kopi af paladset er blevet genopbygget som en attraktion i Mt. Bayug Eco-Cultural Park i byen Talipao, Sulu.[29]

I løbet af Filippinernes spanske æra byggede regeringen i Spansk Ostindien en række paladser i og omkring Manila til højtplacerede koloniale embedsmænd og religiøse myndigheder. Det mest berømte af disse er Malacañang-paladset fra det 18. århundrede, som oprindeligt husede spanske og amerikanske generalguvernører og siden Filippinernes status som "Commonwealth" under USA i 1935, Filippinernes præsident.

Den tidligere præsident Ferdinand Marcos fik i 1978 bygget Tahanang Pilipino (også kaldet Kokosnødpaladset) for at fremvise landets forskellige anvendelser af kokosnødden. Det tjener som hjemsted og kontor for Filippinernes vicepræsident. I 2004 konverterede præsident Gloria Macapagal-Arroyo det tidligere Aduana (toldhus) i Cebu City til et lille palads, kaldet Malacañang sa Sugbo.

Thailand

[redigér | rediger kildetekst]

Den primære kongelige og ceremonielle residens for monarken og kongefamilien i Thailand.]] Kongelige residenser fra Chakri-dynastiet i Thailand omfatter Grand Palace, nitten kongelige paladser (thai: พระราชวัง; kongens officielle boligs og uparaja fastsat som sådan ved kongelig anordning) og andre paladser (วัง, wang) brugt af kongen eller andre medlemmer af kongefamilien. Bureau of the Royal Household administrerer og administrerer adskillige nuværende kongelige paladser. Historiske paladser fra tidligere perioder findes hovedsageligt i ruinerne af Ayutthaya og Sukhothai.

Europa

[redigér | rediger kildetekst]
Ca' da Mosto, et venetiansk palads, fra det 13. århundrede, som også er den ældste bygning ved Grand Canal.
Karlsruhe Slot i Karlsruhe i Tyskland

Frankrig

[redigér | rediger kildetekst]

I Frankrig har der været en klar sondring mellem et château og et palais. Paladserne har altid været tilknyttet byerne, ligesom Palais de la Cité i Paris, som var det franske kongelige palads, og som nu er den øverste domstol i Frankrig eller som pavens palads i Avignon. De slotte i Loire, der blev bygget uden for Paris, som Château de Montsoreau, blev bygget som palais, men de hedder stadig châteaux.

Et château har derimod altid ligget i landlige omgivelser støttet af hertugernes landområder (demesne), selv om de ikke længere er befæstede. Château de Versailles var residens for kongen af Frankrig. Regeringssædet under Ancien Régime forblev Palais du Louvre. Louvre begyndte som et befæstet Château du Louvre i udkanten af Paris, men som regeringssæde og afskåret fra dets befæstede arkitektur og tilsidst fuldstændig omgivet af byen, udviklede det sig til Palais du Louvre.

Rusland

[redigér | rediger kildetekst]
Peterhof-paladset (1709—1755) i Petergof.

De første paladser i Rusland blev bygget for omkring tusind år siden og blev bygget af hertugerne af Kiev. De blev ødelagt af mongolerne og er ikke bevarede. De første paladser i europæisk stil blev bygget under regeringstiden af zaren Peter den Store og hans efterfølgere. Eksempler på russiske paladser er Facets (1487–91) i Kreml, Dmitry Ivanovich Paladset (1489) i Uglich, Kolomenskoyes Træpalads (1528—1532) i Kolomenskoye, Terem-paladset (1635–1636) i Kreml, Mensjikov-paladset (1710—1727) i Sankt Petersborg, Oranienbaum-paladset (1710) i Lomonosov, Kikin-hallen (1714) i Sankt Petersborg, og Peterhof-paladset (1709—1755) i Petergof.

Serbien

[redigér | rediger kildetekst]

De to dynastier i det post-osmanniske Serbien, Karađorđević og Obrenović, byggede mange boliger i området. De mest fremtrædende og officielle paladser er Stari Dvor (Det Gamle Slot) og Novi Dvor (Det Nye Slot) (som huser henholdsvis den gamle og den nye landsret) i centrum af Beograd og Royal Compound som inkluderer Beli Dvor (Det Hvide Slot) og Kraljevski Dvor (Det Kongelige Slot) i Beograd-forstaden, Dedinje.

Storbritannien

[redigér | rediger kildetekst]
Windsor Castle
Windsor Castle.

I Storbritannien bruges navnet paladser om de officielle boliger for den britiske kongefamilie eller biskopper, uanset om de er beliggende i byen eller på landet. Buckingham Palace var kendt som Buckingham House, før det blev erhvervet af monarkiet. Det er dog ikke alle paladser, der bruger udtrykket i deres navn – Holyrood Palace kaldes således også for Holyroodhouse. Palace of Beaulieu fik først sit navn, da Thomas Boleyn solgte det til Henrik 8. af England i 1517. Tidligere havde det været kendt som Walkfares, men ligesom flere andre paladser har det bibeholdt navnet efter at den kongelige forbindelse sluttede, i dette tilfælde allerede i 1573.

Nogle, såsom Buckingham Palace og Windsor Castle, ejes af kronen (ejerskab af den britiske monark er i kraft af hans eller hendes stilling som konge eller dronning),[30] mens andre som Balmoral Castle og Sandringham House er personligt ejet[31] og har gået i arv gennem generationer. Nogle kongelige paladser, såsom Palace of Westminster (nu brugt som House of Parliament), er ikke længere boliger. Nogle er stadig i uregelmæssig brug til kongelige lejligheder, såsom Hillsborough Castle i Nordirland.

De kongelige paladser nyder visse juridiske privilegier kendt som kongelige anordninger: for eksempel er der en fritagelse for at opkræve afgift på alkoholholdige drikkevarer, der sælges i barerne i Palace of Westminster, og der er undtagelser fra sundheds- og sikkerhedslovgivningen. Ifølge Halsbury's Laws of England er det ikke muligt at arrestere en person inden for "grænsen" af et kongeligt palads (selvom denne påstand modsiges af et memorandum fra Clerk of the House of Commons med hensyn til Palace of Westminster).[32]

De besatte kongelige boliger passes og vedligeholdes af the Royal Households of the United Kingdom.[30] De ubesatte kongelige paladser i England administreres sammen med Hillsborough Castle af Historic Royal Palaces.

I modsætning til de andre nationer i Storbritannien, er der ingen officiel bolig for medlemmer af kongefamilien i Wales;[33] Llwynywermod er prinsen af Wales' private walisiske bolig.

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d American Heritage Dictionary of the English Language (4th udgave). Boston: Houghton Mifflin Company. ISBN 0618082301. (engelsk)
  2. ^ a b c Merriam-Webster's Collegiate Encyclopedia. Springfield, Mass.: Merriam-Webster. 2000. ISBN 0877790175. (engelsk)
  3. ^ The Monthly Review, Or, Literary Journal. 1819. s. 291.
  4. ^ Bowdich, Thomas Edward (september-december 1819). "Mission from the Cape Coast Castle to Ashantee". The Monthly Review. London: J. Porter. XC: 291.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  5. ^ "Mexico-Tenochtitlan: Ancient City". Arkiveret fra originalen 11. juni 2008.
  6. ^ Chahin, Mack (2001). The Kingdom of Armenia. Richmond: RoutledgeCurzon. s. 79. ISBN 0-7007-1452-9.
  7. ^ "Erebuni | ancient palace-fortress, Armenia". Encyclopedia Britannica.
  8. ^ "29.09.2015-Society-THE BEST GIFT FOR THE ARCHAEOLOGIST IS THE PUBLICATION OF HIS COMPILATION OF ARTICLES". Yerevan State University. Arkiveret fra originalen 15. januar 2023. Hentet 15. januar 2023. Det sidste monument, som han udgravede, var paladskomplekset Yervandashat
  9. ^ "Tigranocerta". World History Encyclopedia. Der var også mange faciliteter, herunder et græsk teater, et palads bygget i persisk stil uden for bymurene
  10. ^ James Blake Wiener. "Temple of Garni". World History Encyclopedia.
  11. ^ "Aruch 3: Palace-Mamikonian Palace". Ministry of Culture of Armenia.
  12. ^ "THE PALACE OF THE CITADEL". virtualani.org.
  13. ^ "Archaeological Site of Ani-UNESCO". whc.unesco.org.
  14. ^ "The Merchant's Palace". virtualani.org.
  15. ^ "The Empire the World Forgot". bbc.com. Det oprindelige formål med Menüçehr-moskeen diskuteres både på den tyrkiske og den armenske side. Det er således foreslået, at bygningen engang tjente som palads for det armenske Bagratid-dynasti og først senere blev omdannet til en moske.
  16. ^ "Armenian Architecture". University of Chile. Mod slutningen af det 12. århundrede og begyndelsen af det 13. århundrede ledede to armenske generaler, Zakare og Ivan Zakarian, armenske og georgiske tropper under befrielsen af det nordlige Armenien inklusive Shirak og Airarat. Under de nye forhold blomstrede økonomien, og forretningsaktiviteter, både indenlandske og udenlandske, stimulerede byggeriet af veje, broer, campingvogne, herberger, paladser og forskellige andre religiøse og verdslige bygninger.
  17. ^ "U.S.-Funded Dashtadem Cultural Preservation Project Complete". am.usembassy.gov. 30. april 2019.
  18. ^ Artak Ghulyan. "Castles (Palaces) Of Meliks Of Artsakh And Siunik". Melik-paladserne har hovedsageligt været forsvarscentret, det særlige citadel i residenscentret, og de er af denne grund også blevet kaldt fæstninger (Kashatagh, Kaghakategh, Mokhratagh, Horekavan, Gulatagh, Shushi).
  19. ^ "Kashatagh (Lachin) province". ArCgroup. 2001.
  20. ^ "UNESCO World Heritage List: Imperial Palaces of the Ming and Qing Dynasties in Beijing and Shenyang". UNESCO. Hentet 2007-05-04. (engelsk)
  21. ^ a b "Hundreds of palaces still in existence in Indonesia". The Jakarta Post (engelsk). Hentet 2018-09-08.
  22. ^ "Kraton". www.lonelyplanet.com (engelsk). Hentet 2018-09-08.
  23. ^ "Istano Basa Pagaruyung: Restored to glory". The Jakarta Post (engelsk). Hentet 2018-09-08.
  24. ^ "6 Instagrammable Landmarks in Medan". Indonesia Travel. Hentet 2018-09-08.
  25. ^ "Tokyo Imperial Palace". Japan Guide. 20. maj 2019. Hentet 27. maj 2020.
  26. ^ "Explore Five Beautiful Palaces in Korea - National Palace Museum of Korea". Google Arts & Culture. Hentet 2022-05-25.
  27. ^ "Archived copy" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 27. februar 2017. Hentet 26. februar 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Arkivtitel brugt (link)
  28. ^ "Torogan: The Forgotten Heritage of Dayawan Marawi – HabagatCentral". HabagatCentral. Arkiveret fra originalen 23. januar 2015. Hentet 17. marts 2015.
  29. ^ "Talipao, Sulu: Sleeping Like a Sultan at the Royal Palace Replica". 12. november 2014. Arkiveret fra originalen 13. januar 2017.
  30. ^ a b "Maintaining the Occupied Royal Palaces". Parliamentary website. Hentet 2. april 2019.
  31. ^ United Kingdom, Parliamentary Debates, House of Commons, 16. januar 1995, column 301W. Arkiveret 25. juni 2016 hos Wayback Machine
  32. ^ Jack, Malcolm. "ARREST OF MEMBERS AND SEARCHING OF OFFICES IN THE PARLIAMENTARY PRECINCTS" (PDF). Memorandum by the Clerk of the House. Parliament of the United Kingdom. Hentet 23. august 2011.
  33. ^ "Royal palace in Wales 'could bring £36m'". BBC News. 15. april 2018.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Palads&oldid=11927486"