Roms syv høje
Roms syv høje (latin: Septem colles/montes Romae, italiensk: Sette colli di Roma) ligger øst for floden Tiberen og udgjorde Roms geografiske hjerte, inden for byens mure.
De syv høje[redigér | rediger kildetekst]
De syv høje er:[1]
- Aventinerhøjen (latin: Collis Aventinus; italiensk: Aventino)
- Celiohøjen (Collis Caelius, oprindeligt Mons Querquetulanus; Celio)
- Kapitolhøjen (Mons Capitolinus; Campidoglio)
- Esquilinhøjen (Collis Esquilinus ; Esquilino)
- Palatinerhøjen (Collis eller Mons Palatinus; Palatino)
- Quirinalhøjen (Collis Quirinalis; Quirinale)
- Viminalhøjen (Collis Viminalis; Viminale)
Vatikanhøjen (latin Collis Vaticanus), der ligger nordvest for Tiberen, Pincian-højen (Mons Pincius), der ligger mod nord, Janiculan-højen (latin: Janiculum), der ligger mod vest, og det Hellige Bjerg (latin: Mons Sacer), liggende mod nordøst, regnes ikke blandt de traditionelle syv høje, idet de ligger uden for grænserne for den ældste del af Rom.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Traditionen siger, at Romulus og Remus grundlagde den oprindelige by på Palatinerhøjen den 21. april 753 f.Kr., og at de syv høje først var beboede af små, uafhængige bosættelser. Beboerne på de syv høje begyndte at interagere med hinanden, hvilket skabte bånd mellem grupperne. Byen Rom opstod således, da disse separate bosættelser begyndte at handle sammen, drænede de sumpede dale mellem dem og omdannede dem til markedspladser (fora på latin). Senere – i det tidlige 4. århundrede f.Kr. – blev Serviusmuren bygget for at beskytte de syv bakker.[2]
I det moderne Rom er fem af de syv høje (Aventiner-, Celio-, Esquilin-, Quirinal- og Viminal-højene) nu steder for monumenter, bygninger og parker. Kapitolhøjen huser Roms rådhus, mens Palatinerhøjen er en del af det vigtigste arkæologiske område.
Andre byer med syv bakker[redigér | rediger kildetekst]
Sheffield, Istanbul, Lissabon, Providence og Massachusetts-byerne Worcester,[3] Somerville,[4] og Newton[5] siges også at være bygget på syv høje[6] efter Roms eksempel.
I Det Nye Testamente[redigér | rediger kildetekst]
I Johannes' Åbenbaring sidder Babylon den Store på "syv bjerge",[7][8] ofte forstået af kristne som Roms syv høje og en henvisning til det hedenske Romerrige. Protestanter associerede dem senere med den katolske kirke (da paven er patriark i Rom).[9][10][11][12][13]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Heiken, Grant; Funiciello, Renato (24. oktober 2013). "Chapter 11: Field Trips in and Around Rome". The Seven Hills of Rome: A Geological Tour of the Eternal City. Princeton University Press. s. 174. ISBN 9780691130385. Hentet 14. februar 2019.
- ^ "The Seven Hills of Rome", Italy Magazine italymagazine.com, accessed 14 February 2019
- ^ Barnes, George. "Like Rome, Worcester has its 7 hills". telegram.com (engelsk). Hentet 9. februar 2021.
- ^ "Hills of Somerville, Mass". Hentet 23. oktober 2020.
- ^ Smith, Samuel Francis (1880). History of Newton, Massachusetts : town and city, from its earliest settlement to the present time, 1630-1880. UMass Amherst Libraries. Boston : American Logotype Co.
- ^ "İstanbul'un 7 (Yedi) Tepesi". istanbul.ktb.gov.tr. Hentet 2023-07-30.
- ^
- ^ The King James Version Bible—the New International Version Bible uses the words "seven hills".
- ^ Wall, R. W. (1991). New International Biblical Commentary: Revelation (207). Peabody, MA: Hendrickson Publishers.
- ^ Bratcher, R. G., & Hatton, H. (1993). A Handbook on the Revelation to John. UBS handbook series; Helps for translators (248). New York: United Bible Societies.
- ^ Davis, C. A. (2000). Revelation. The College Press NIV commentary (322). Joplin, Mo.: College Press Pub.
- ^ Mounce, R. H. (1997). "The Book of Revelation." The New International Commentary on the New Testament (315). Grand Rapids, MI: Wm. B. Eerdmans Publishing Co.
- ^ Beckwith, Isbon T. The Apocalypse of John. New York: MacMillan, 1919; reprinted, Eugene: Wipf and Stock Publishers, 2001.