Olympiske mestre i marathon
Marathon som olympisk disciplin
[redigér | rediger kildetekst]Marathon har været på det olympiske program siden starten på de moderne Olympiske lege Athen 1896. Kvinderne fik først lov til at deltage i 1984 i Los Angeles.
Dramaer
[redigér | rediger kildetekst]Marathon har altid budt på dramaer ved OL De mest berømte dramaer er nok, da italieneren Pieri blev hjulpet i mål ved OL i London 1908, for at blive diskvalificeret. Også amerikaneren Lodz, havde prøvet, at snyde sig til et mesterskab, da han i 1900 blev transporteret det meste af vejen i en bil. London 1948 bød også på drama, da belgieren Etienne Gailly kom alene ind på stadion, men han dehydrerede, og måtte se sig overhalet af 2 konkurrenter på selve stadion. Han kom dog i mål, og fik sin bronzemedalje. Man husker også dramaet fra Los Angeles 1984, hvor den schweiziske Grete Andersen, vaklede rundt på stadion, og groggy som en bokser, får sig kæmpet over mållinjen.
Tætte afgørelser
[redigér | rediger kildetekst]Ellers har dramaet bestået i tætte afgørelser I 1920 sejrede Kohlemainen, da han satte verdensrekord med 13 sekunder over letten Juri Lossman. I Atlanta 1996 vandt Josia Thuywane med en margen på 3 sekunder foran koreaneren Lee Bong LimaJuu.
Udefrakommende faktorer
[redigér | rediger kildetekst]Også udefrakommende faktorer har spillet en rolle ved OL. I 1972, hvor Frank Shorter sejrede, havde en student i ført sig løbetøj, og havde brudt politiets sikkerhedskæde, og løb jublende ind på stadion. Ved OL I Athen 2004, overfaldt en irsk aktivist den førende brasilianer de Lima, og fratog ham muligvis guldmedaljen.
Olympiske vindere mænd
[redigér | rediger kildetekst]År | Sted | Navn | Land | Tid |
1896 | Athen | Spiridon Loues | Grækenland | 2.58.50. |
1900 | Paris | Michel Teato | Frankrig | 2.59.45 |
1904 | St. Louis | Thomas Hicks | USA | 3.28.53 |
1908 | London | John Hayes | USA | 2.55.15 |
1912 | Stockholm | Kenneth MacArthur | Sydafrika | 2.55.15 |
1920 | Antwerpen | Hannes Kolehmainen | Finland | 2.32.36 |
1924 | Paris | Albin Stenros | Finland | 2.41.22 |
1928 | Amsterdam | El Quafi | Frankrig | 2.32.57 |
1932 | Los Angeles | Juan Zaballa | Argentina | 2.31.36 |
1936 | Berlin | Son Keitei | Japan | 2.29.19 |
1948 | London | Delfo Cabrera | Argentina | 2.34.51 |
1952 | Helsingfors | Emil Zatopek | Tjekkoslovakiet | 2.23.03 |
1956 | Melbourne | Alain Mimoun | Frankrig | 2.25.00 |
1960 | Rom | Abebe Bikela | Ethiopien | 2.15.16 |
1964 | Tokyo | Abebe Bikela | Ethiopien | 2.12.11 |
1968 | Mexico | Mamo Wold | Ethiopien | 2.20.26 |
1972 | Mûnchen | Frank Shorter | USA | 2.12.20 |
1976 | Montreal | Waldemar Cierpinski | DDR | 2.09.55 |
1980 | Moskva | Waldemar Cierpinski | DDR | 2.11.03 |
1984 | Los Angeles | Carlos Lopes | Portugal | 2.09.21 |
1988 | Seoul | Gelindo Bordin | Italien | 2.10.32 |
1992 | Barcelona | Hwang Hoo Cho | Sydkorea | 2.13.23 |
1996 | Atlanta | Josia Thuywane | Sydafrika | 2.12.36 |
2000 | Sydney | Gezahgne Abera | Ethiopien | 2.10.11 |
2004 | Athen | Stefano Baldini | Italien | 2.10.55 |
2008 | Beijing | Samuel Wanjiru | Uganda | 2.06.32 |
2012 | London | Stephen Kiprotich | Kenya | 2.08.01 |
2016 | Rio de Janeiro | Eliud Kipchoge | Kenya | 2.08.44 |
2020 | Tokyo | Eliud Kipchoge | Kenya | 2.08.38 |
2024 | Paris | Tamirat Tola | Etiopien | 2.06.26 |
Olympiske vindere kvinder
[redigér | rediger kildetekst]1984 | Los Angeles | Joan Benoit | USA | 2.24.52 |
1988 | Seoul | Rosa Moto | Portugal | 2.25.40 |
1992 | Barcalona | Valentina Yegorova | Rusland | 2.32.41 |
1996 | Atlanta | Fatuma Roba | Ethiopien | 2.28.05 |
2000 | Sydney | Naoko Takahashi | Japan | 2.23.14 |
2004 | Athen | Mizuki Noguchi | Japan | 2.26.20 |
2008 | Beijing | Constantina Tomescu | Rumænien | 2.26.44 |
2012 | London | Tiki Gelana | Ethiopien | 2.23.07 |
2016 | Rio de Janeiro | Jemma Sumgong | Kenya | 2.24.04 |
2020 | Tokyo | Peres Jepchirchir | Kenya | 2.27.20 |
2024 | Paris | Sifan Hassan | Holland | 2.22.55 |