Ole Lund Kirkegaard
| Ole Lund Kirkegaard Dansk litteratur | |
|---|---|
| Født | 29. juli 1940 Aarhus, Danmark |
| Død | 24. marts 1979 (38 år) Barrit |
| Gravsted | Urlev Kirke  |
| Statsborger i | Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Aarhus Katedralskole, Læreruddannelsen i Århus |
| Beskæftigelse | Forfatter, lærer, børnebogsforfatter, illustrator |
| Fagområde | Børne- og ungdomslitteratur, illustration, uddannelsessystem |
| Genre | Børnebøger, romaner |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Bernard Versele-prisen (fra 8 års-alderen) (1985, 1988) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ole Lund Kirkegaard (født 29. juli 1940 i Aarhus, død 24. marts 1979 ved Barrit Kirke[1]) var en dansk børne- og ungdomsbogsforfatter. Hans bøger har, i efterhånden adskillige generationer, hørt til de mest elskede, og mange af dem er filmatiseret og har modtaget priser.
Livsanskuelser og forfatterskab
[redigér | rediger kildetekst]Ole Lund Kirkegaard blev født i Aarhus, voksede op i Skanderborg og tog i 1959 studentereksamen fra Aarhus Katedralskole. Efter et halvt år som sømand og vikararbejde på små skoler besluttede han sig for at blive lærer – på trods af at han som barn hadede at gå i skole. I 1963 tog han lærereksamen fra Århus Seminarium, hvorpå han aftjente sin værnepligt i Jydske Dragonregiment, hvor han opnåede rang af løjtnant.[2] Han blev førstelærer på den lille skole i Oue midt mellem Hobro og Hadsund. En af hans elever her, den senere filminstruktør Niels Arden Oplev, har i sin film Drømmen hentet inspiration i sin erindring om Lund Kirkegaard til billedet af den unge, grænseoverskridende lærer, Freddie Svale. Skolen i Oue blev senere omdannet til friskole med navnet Lille Virgils Friskole, som dog lukkede i 2011.
Ole Lund Kirkegaard debuterede som forfatter med novellen "Dragen", som han i 1966 skrev til en konkurrence udskrevet af Politiken. Han vandt konkurrencen og blev opfordret til at skrive mere. Den første roman for børn var Lille Virgil, der udkom i 1967 og hurtigt blev en succes. Kirkegaards evne til at skrive solidarisk med sit publikum samt hans egne glade og naivistiske illustrationer gav ham hurtigt et stort publikum. Historierne handler normalt om børn, der har et lidt vanskeligt forhold til forældre og andre "normale" voksne, men med opfindsomhed og støtte fra mere skæve eksistenser får de klaret problemerne.
Ole Lund Kirkegaard brugte sine historier i skolen, hvor han læste dem højt for sine elever. Han indtalte også flere af dem på bånd, lige som flere af bøgerne er indtalt af kendte skuespillere. I 1977 besluttede han at stoppe som lærer for at satse på at være forfatter på fuld tid. Økonomisk kunne det godt hænge sammen, da hans bøger solgte godt, og han modtog legater, men han savnede dialogen med og inspirationen fra børnene. Han drog landet rundt og holdt foredrag, men det flakkende liv gav ham problemer med alkohol.
Efter hans død gik der rygter om selvmord. Men det afvises af hans ekskone, der beskriver hans død som en ulykke. En aften efter et foredrag var han på kro i Barrit og havde drukket for meget. Han blev dårlig og gik hjemad, og på vejen faldt han om i snedriverne bag Barrit Kirke, hvor han frøs ihjel.[1][3] Han var gift og havde to døtre, men parret var blevet skilt tre måneder før hans død.
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Lille Virgil, 1967.
- Albert, 1968.
- Orla Frøsnapper, 1969.
- Hodja fra Pjort, 1970.
- Otto er et næsehorn, 1972.
- Gummi-Tarzan, 1975.
- Kikkebakke Boligby (tv-julekalender manuskript), 1977.
- En flodhest i huset, 1978.
- Frode og alle de andre rødder, 1979.
- Per og bette Mads, 1981.
- Mig og Bedstefar – og så Nisse Pok, 1982.
- Tippe Tophat og andre fortællinger, 1982.
- Anton og Arnold flytter til byen, 1988.
- Anton og Arnold i det vilde vesten, 1988.
- Frække Friderik, 2008.
- Sæbekasse-bilen, 2014.
Hædersbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Ole Lund Kirkegaard modtog flere priser for sine bøger, heriblandt Kulturministeriets Børnebogspris i 1969 for bogen Albert. Flere af hans bøger, fx Gummi-Tarzan, er filmatiseret. Hodja fra Pjort er sat op som musical med musik af Sebastian. Gummi-Tarzan blev i 2006 optaget i Kulturkanonen. Gummi-Tarzan måtte senere som følge af forfatteren til Tarzan-bøgerne, Edgar Rice Burroughs, eneret til navnet Tarzan, skifte navn til Gummi-tarzan (stavet med lille "t"). Gummi-tarzan er sat op som musical af Morten Mathiesen.[4]
Ole Lund Kirkegaards Stræde i barndomsbyen Skanderborg, er opkaldt efter ham.
Filmatiseringer
[redigér | rediger kildetekst]Flere af Ole Lund Kirkegaards historier er filmatiseret:
- Lille Virgil og Orla Frøsnapper (1980) og Orla Frøsnapper (2011, animation).
- Gummi Tarzan (1981) og Gummi T (2012, animation).
- Otto er et næsehorn (1983) og Otto er et næsehorn (2013, animation).
- Hodja fra Pjort (1985).
- Albert (1998) og Albert (2015, animation).
- Frode og alle de andre rødder (2008).
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Jens Andersen, Ole Lund Kirkegaard – En livshistorie, Gyldendal, 2010. ISBN 978-87-02-09526-5.
- Torben Sønsthagen Weinreich, Ole Lund Kirkegaard – Et forfatterskab, Gyldendal, 2010. ISBN 978-87-02-07392-8.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Zarah Leth Grothe (10. maj 2011). "Den store fortæller og den sørgelige skæbne". Vejle Amts Folkeblad. Hentet 16. februar 2025.
- ^ Ole Lund Kirkegaard: en livshistorie, Jens Andersen, 2010, Gyldendal
- ^ "Biblioteksvagten.dk: Ole Lund Kirkegaards gravsted". Arkiveret fra originalen 2019-11-18.
- ^ "Trommen.dk: Gummi T". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 3. november 2011.
{{cite web}}: Ugyldig|url-status=yes(hjælp)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Ole Lund Kirkegaard på Internet Movie Database (engelsk)
- Ole Lund Kirkegaard på Filmdatabasen
- Ole Lund Kirkegaard på danskfilmogtv.dk
- Ole Lund Kirkegaard på The Movie Database (engelsk)
- Ole Lund Kirkegaard på Bibliografi.dk
- Ole Lund Kirkegaard på gravsted.dk
- Ole Lund Kirkegaard på Forfatterweb.dk
 | Artiklen om Ole Lund Kirkegaard kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |