Spring til indhold

Nyhus

Koordinater: 54°49′36″N 9°22′46″Ø / 54.82654°N 9.37951°Ø / 54.82654; 9.37951
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Nyhus (landsby))
Nyhus set fra Gendarmstien

Nyhus (dansk) eller Niehuus (tysk) er en landsby beliggende i en dal ved Nyhus Sø syd for den dansk-tyske grænse og nordvest for Flensborg by i Sydslesvig. Administrativt hører landsbyen under Harreslev Kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hørte landsbyen til Bov Sogn, nu holder beboerne sig til kirken i Harreslev. Sognet lå i Vis Herred (Flensborg Amt).

Nyhus blev første gang nævnt i 1371[1]. Den fik sit navn efter borgen Nyhus, som blev bygget i 1345. På Nyhusmark nær gården Carlsbjerg lå tidligere et teglværk[2]. Landsbyens frivillige brandværn blev oprettet i 1904 og består den dag i dag. I 1938 blev den hidtil selvstændige kommune Nyhus indlemmet i Harreslev. Landsbyens skole lukkede i 1967. Vest for Nyhus ligger på den danske side Padborg og fra Gendarmstien er der god udsigt over både Nyhus og Nyhus Sø.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 481
  2. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 165

54°49′36″N 9°22′46″Ø / 54.82654°N 9.37951°Ø / 54.82654; 9.37951