Spring til indhold

Nikolaj Bøgh

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ikke at forveksle med Nicolai Bøgh.
Nikolaj Bøgh
2018
Personlig information
Født20. januar 1969
Aarhus
NationalitetDansk
BopælFrederiksberg
Politisk partiDet Konservative Folkeparti
ÆgtefælleMarie Louise Helveg Bøgh
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedAarhus Universitet (til 1996) Rediger på Wikidata
Akademisk gradcand.scient.pol.
BeskæftigelseSpindoktor, forfatter, rådmand Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverDansk Arbejdsgiverforening, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Social- og Ældreministeriet, Mandag Morgen Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
https://bogh.konservative.dk/
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Nikolaj Bøgh (født 20. januar 1969 i Aarhus) er en dansk konservativ politiker og politisk-historisk forfatter. Han bor på Frederiksberg. Nikolaj Bøgh er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti[1] i Københavns Storkreds[2] og stillede op til Folketingsvalget 2022, hvor han blev andensuppleant.

Uddannelse og karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Nikolaj Bøgh blev cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet 1996.

Han har bl.a. arbejdet som projektleder ved medievirksomheden Mandag Morgen, som chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening og som særlig politisk rådgiver i Socialministeriet. Han har desuden været ekstern lektor i politisk kommunikation ved Aarhus School of Business. Han har senere været ansat som manager i det svenskejede kommunikations- og public affairs-bureau JKL, som senere blev en del af MSL Group.

Bøgh arbejder i dag som public affairs director i public affairs-virksomheden Grace Public Affairs.[3]

Nikolaj Bøgh er forfatter til en række bøger, bl.a. biografien ”Hækkerup” (2003) om den navnkundige socialdemokratiske udenrigsminister m.m. Per Hækkerup, ”Brødrene Møller” (2007) om de fremtrædende konservative politikere Aksel og Poul Møller og senest ”100 historier fra Frederiksberg” (2019), som rummer en række kulturhistoriske beretninger fra Frederiksberg.

Han fungerer desuden som fast kommentator ved Berlingske[4] og er herudover bl.a. fast skribent ved Årsskriftet Critique[5] og POV International.[6]

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Ved kommunevalget i 2009 blev Nikolaj Bøgh valgt som 1. suppleant til Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Han indtrådte i kommunalbestyrelsen i april 2012 og blev genvalgt i 2013, 2017 og 2021. Han har tidligere været formand for Kultur- og Fritidsudvalget i kommunen.

Nikolaj Bøgh var medvirkende ved fredningen af Frederiksberg Allé i 2018.[7][8]

I dag er han formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Han er desuden rådmand og har siden december 2021 været politisk ordfører for de konservative på Frederiksberg.

Folketingsvalg

[redigér | rediger kildetekst]

I 2010 blev Nikolaj Bøgh folketingskandidat for de konservative i Vesterbro- og Kgs. Enghave-kredsen i Københavns Storkreds. I 2015 blev han folketingskandidat i Frederiksberg Slotskreds, Københavns Storkreds. Ved folketingsvalget i 2019 blev han 1. suppleant til Folketinget,[9] mens resultatet ved folketingsvalget 2022 rakte til en post som andensuppleant.[10]

Nikolaj Bøgh er født i Aarhus og er søn af lektor, dr. phil. Anders Bøgh[11] og lektor, cand.mag. Vibeke Keller Bøgh. Nikolaj Bøgh blev den 21. august 2009 gift med Marie Louise Helveg Bøgh, direktør for Kunst på arbejde.[12] [13] Han er far til 3 børn.

  • ”Man har et standpunkt...” Taler og artikler af Jens Otto Krag 1948-1978 (1997) Aschehoug
  • ”Velkommen til en lykkelig Reise. På rejse med H.C. Andersen 1873” (1998) Aschehoug
  • ”Hækkerup” (2003) Aschehoug
  • ”Brødrene Møller” (2007) Aschehoug
  • ”100 historier fra Frederiksberg” (2019) Lindhardt og Ringhof  
  1. ^ "Nikolaj Bøgh hjemmeside". Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  2. ^ "Nikolaj Bøgh Københavns Storkreds". Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022. Hentet 4. oktober 2022.
  3. ^ Nikolaj Bøgh Grace Public Affairs
  4. ^ Nikolaj Bøgh på Berlingske
  5. ^ Nikolaj Bøgh på Årsskriftet Critique 
  6. ^ Nikolaj Bøgh på POV International
  7. ^ "Høring om fredning" (PDF). Slots- og Kulturstyrelsen. 12. oktober 2017. Arkiveret fra originalen (PDF) 9. juli 2018. Hentet 8. juli 2018.
  8. ^ "Afgørelse - Fredning af Frederiksberg Allé". landskabsarkitekter.dk. 14. marts 2018. Hentet 8. juli 2018.
  9. ^ Folketingets hjemmeside
  10. ^ De personlige stemmer er talt op: En blandet succes for Frederiksberg-politikerne. Artikel på frederiksbergliv.dk 2. november 2022.
  11. ^ Slægten Bøgh
  12. ^ Marie Louise Helveg Bøgh Kunst på arbejde
  13. ^ Kunst på arbejde Facebook
Artiklen om politikeren Nikolaj Bøgh kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.