Niels Josephsen
Niels Josephsen (født 18. august 1836 i Sankt Mortens Sogn, Randers,[1] død 2. juni 1905 i Sankt Mariæ Sogn, Helsingør)[2][3] var en dansk justitsråd, forretningsmand og filantrop.
Niels Josephsen, der var vokset op under beskedne kår i Jylland, blev uldkræmmer og senere kreaturkommissær. Han kom i 1862 til København og stiftede her et dampskibsselskab. I 1884 grundlagde han Falkonéralléens Sporvejsselskab, og senere blev han medlem af Frederiksberg Sporvejes bestyrelse.[4]
Han købte i 1879 landstedet Mariendal og udstykkede jorden, 50 tdr. land, til villaer og erhverv, hvorved han skabte sig en stor formue.[5] Udstykningen af kvarteret mellem Åboulevard, Falkoner Allé, Godthåbsvej og Nordre Fasanvej blev hjulpet på vej en af en ny sporvejslinje.[5] Et af vejnavnene, Nitivej, blev dannet af hans og hustruen Thoras (1836-1906)[6] initialer (NJ-TJ, som efter datidens normer blev omskrevet til NI-TI). Ane Katrines Vej blev opkaldt efter Niels Josephsens mor.[4] Andre vejnavne er opkaldt efter græske kongelige, hvilket skyldes Josephsens begejstring for det græske kongehus. Det gælder Dronning Olgas Vej, Kong Georgs Vej, Kronprinsesse Sofies Vej og Prins Constantins Vej.[5]
Ægteparret Josephsen fik ikke selv børn, men adopterede en 6-årig pige, Oline Olsen (1873-1972), der skiftede navn til Olga Josephsen. Hun blev i 1894 gift med Edmund Daverkosen (1854-1918), der var direktør for Brede Klædefabrik (J.C. Modeweg & Søn). Ægteparret Daverkosen ligger på Lundtofte kirkegård.[7] Edmund Daverkosen var 1918-21 bisat i en zinkkiste i krypten ved siden af svigerforældrenes sarkofager, indtil Lundtofte kirkegård blev indviet i 1921, hvor han blev begravet dér som den første.[8]
Ægteparret Josephsen brugte størstedelen af deres formue på velgørenhed, blandt andet på opførelsen af Mariendal Kirke.[9] Her ønskede de selv at blive bisat og havde indføjet det som en betingelse for finansieringen af kirken.[5] De døde dog begge før indvielsen, så først i 1908 blev deres sarkofager overført til kirken fra Sankt Thomas Kirke. Gravkammeret i kirkens krypt, der er Frederiksbergs eneste, er udført i skønvirkestil.[4] Thora Josephsen finansierede efterfølgende orgel, altertavler og kirkeklokker, ligesom hendes smykker finansierede kande, oblatæske, disk og kalk samt et guldkors til sarkofagerne. Arbejdet blev udført af guldsmed P. Hertz.[5]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Søn af vognmand Jens Nielsen Josephsen og hustru Ane Cathrine, se kirkebogen: https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=167716#167716,28155235
- ^ Død af spiserørskræft (cancer oesophagi) på ferieresidensen Villa »Niti« på Nordre Strandvej ved Helsingør, se kirkebogen: https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=151173#151173,25101879
- ^ "Niels Josephsen". Frederiksberg Stadsarkiv. Hentet 11. december 2024.
- ^ a b c Nikolaj Bøgh (3. maj 2024). "Bøghs historiske hjørne: Her ligger Frederiksbergs eneste gravkammer". FrederiksbergLIV. Hentet 11. december 2024.
- ^ a b c d e "Historisk-Topografisk Selskab for Frederiksberg » Atter er et Sogn udskilt og et Kirkehus rejst". Historisk-Topografisk Selskab for Frederiksberg. 31. juli 2024. Hentet 11. december 2024.
- ^ Thora død på deres sidste adresse Dronning Olgas Vej 6, se kirkebog: https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=156262#156262,26178300
- ^ Ægteskab indgået 5. maj 1894 i Frederiksberg Kirke: https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=149705#149705,24776564
- ^ Side 186 i Jeppe Tønsbergs Ph.D.-afhandling fra 2004: https://slaegtsbibliotek.dk/931273.pdf
- ^ https://www.hovedstadshistorie.dk/frederiksberg-2/nitivej/mariendal-kirke/