Niels Jørgen Pedersen
Niels Jørgen Pedersen | |
---|---|
Borgmester i Thisted Kommune | |
Nuværende | |
Overtaget embede 1. januar 2022 | |
Foregående | Ulla Vestergaard |
Formand for Landbrug & Fødevarer | |
Embedsperiode 17. maj 2011 – 7. november 2012 | |
Foregående | Michael Brockenhuus-Schack |
Efterfulgt af | Martin Merrild |
Personlige detaljer | |
Født | 18. december 1964 (59 år) |
Politisk parti | Venstre |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Niels Jørgen Toft Pedersen (født 18. december 1964 i Thisted)[1] er en dansk gårdejer og politiker der siden 2022 har været borgmester i Thisted Kommune. Han har været medlem af byrådet for Venstre siden 2014 og var første viceborgmester fra 2018 til 2021.[2] Niels Jørgen Pedersen var formand erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer fra 2011 til 2012.
Landbrug og organisationsarbejde
[redigér | rediger kildetekst]Pedersen er uddannet landmand på Kongensgård Landbrugsskole og Hammerum Landbrugsskole i 1986.[1] Han er mælkeproducent med 175 jerseykøer på gården Elvinesminde i Snedsted. Han driver 450 hektar, hvoraf han ejer de 250.[3]
Pedersen har deltaget i organisationsarbejde i landbruget siden 1999.[4] Han var formand for Landbo Thy fra 2003 til 2011.[2] I 2008 blev han viceformand i Dansk Landbrug, og han fortsatte som viceformand da organisationen i 2009 indgik i Landbrug & Fødevarer. I maj 2011 blev Pedersen ny formand for Landbrug & Fødevarer efter at have vundet et kampvalg over Martin Merrild med 262 stemmer mod 181 stemmer til Merrild.[4] Han gik af som formand i november 2012 på grund af en skulderskade som han havde fået tidligere på året.[5]
Politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Niels Jørgen Pedersen blev valgt til byrådet i Thisted Kommune i 2013. Han var formand for kommunes Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalg fra 2014 til 2021.[2] I 2016 vandt han et kampvalg i Venstre over den siddende borgmester Lene Kjelgaard om at blive partiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2017. Efter valget indgik Venstre og Socialdemokratiet en konstitueringsaftale som gjorde Ulla Vestergaard (S) til borgmester og Niels Jørgen Pedersen til viceborgmester.[6] Han blev borgmester efter kommunalvalget 2021 efter en aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.[7] Pedersen meddelte i 2024 at han ikke genopstiller ved kommunalvalget i 2025.[2]
Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]Niels Jørgen Pedersen er gift med Annemarie Smalbro Pedersen. Parret har 4 voksne børn.[8]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Niels Jørgen Toft Pedersen", Altinget.dk
- ^ a b c d Jakob Frey Ahrentzen; Victor Qvist Odfeldt (15. august 2025), "Borgmester vil ikke tale med Nordjyske om sit exit. Men det vil konkurrenten", Nordjyske
- ^ "Niels Jørgen Pedersen ny formand for L&F", Landbrugsavisen, 24. maj 2011, arkiveret fra originalen 28. maj 2011
- ^ a b Peter Baggesgaard Hansen (26. maj 2011), "Ny formand vil være mere synlig", Altinget.dk
- ^ Helle A. Christensen (4. september 2012), "Niels Jørgen Pedersen stopper som formand for Landbrug & Fødevarer", Landbrugsavisen
- ^ Jens Fogh-Andersen (22. november 2017), "S tager borgmesterposten i Thisted", Nordjyske
- ^ Jens Fogh-Andersen; Bo Lehm (17. november 2021), "Magtskifte i Thisted: Blå blok indsætter Venstres Niels Jørgen Pedersen som borgmester", Nordjyske
- ^ Camilla Gade Christensen; Bo Lehm (28. november 2021), "Ny borgmester vil samle kommunen - også selvom der er uenighed", Nordjyske