N.H. Søe
| N.H. Søe | |
|---|---|
| Født | 29. november 1895  Spettrup, Danmark |
| Død | 10. juni 1978 (82 år) Hellerup, Danmark |
| Gravsted | Gentofte Kirkegård |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet |
| Beskæftigelse | Teolog, præst |
| Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Niels Hansen Søe (kendt som N.H. Søe) (født 29. november 1895, død 10. juni 1978) var en dansk teolog og præst.
Søe blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1920. I 1925 blev han sognepræst i Hvidovre, og fra 1930 var han i tre år udsendt som dansk præst i Shanghai. Han blev docent ved Københavns Universitet i 1934 og Eduard Geismars efterfølger som professor i etik og religionsfilosofi 1939–65; han var desuden universitetets prorektor 1962–63. Æresdoktor ved Universitetet i Oslo i 1951. 1927–28 og 1939–42 var Søe formand for den kristelige studenterbevægelse.
Søe udviklede en åbenbaringsteologi, der var påvirket af bl.a. Søren Kierkegaard og Karl Barth, skønt Søe gav den sit eget præg.[1] Den lutherske Søes distance til den calvinske Barth kom tydeligst til udtryk i det teologiske syn på sakramenterne.[2] Søe fulgte derimod Barth i kritikken af eksempelvis nazismen og Oxfordgruppebevægelsen.[3]
Søes omfattende udgivelser dækker store dele af det teologiske og til dels også det filosofiske fagområde, bl.a. lægmandsdogmatikken Den kristne Tro, lærebogen Kristelig Etik, (oversat til tysk: Christliche Ethik), filosofihistorien Fra Renæssancen til vore Dage, en række kommentarer til de bibelske skrifter samt bøger om Karl Marx, Carl Gustav Jung og Religionsfilosofi (oversat til tysk: Religionsphilosophie). Han virkede også som anmelder ved Kristeligt Dagblad. Desuden bidrog han til teologihistorien med udgivelsen Dansk teologi siden 1900, der i forholdsvis kort form omtaler alle (systematiske) teologer fra 1900 og frem til bogens udgivelsestidspunkt, 1965.
Værker i udvalg
[redigér | rediger kildetekst]- Die Allwirksamkeit Gottes und das Selbstleben der Creatur (1925)
- Er Jesu Undere skete? (1930)
- De tre første Evangeliers indbyrdes Forhold (1933)
- Hvad er Synd? (1933)
- Karl Barth og Nazikirken (1934)
- Helligaanden og det aabenbarede Ord (1935)
- Luther og Oxford (1935)
- Gudsordet og Menneskesjælen (1936)
- Retfærdiggørelse af Tro og det nye Liv (1936)
- Erkendelsen og Virkeliggørelsen af det Gode : kristeligt etiske Principspørgsmaal (1937)
- Jeremias - og Tidens Mangel paa Selvhengivelse (1937)
- Paulus' Brev til Filippenserne (1937)
- Genkomstens Evangelium (1938)
- Vi forsager (1938)
- Den kristne Tro (1939)
- Karl Barths Bibelopfattelse (1939)
- Kirken og Sektproblemet (1939)
- Guds Almagt og det Onde (1940)
- Kristelig Etik (1942, 5. udg. 1962)
- De sidste Tider (1943)
- Profeten Jeremias (1943)
- Fra renæssancen til vore dage (1945, 4. udg. 1964)
- Gudsordet i Atomalderen (1947)
- Livets Gaade – Korsets Gaade (1947)
- Karl Marx og Marxismen (1951)
- Paulus' breve til korinterne (1957)
- C.G. Jung (1965)
- Dansk teologi siden 1900 (1965)
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Rasmus Markussen (3. august 2010), Hvad er dialektisk teologi?, kristendom.dk, hentet 12. juni 2016
- ^ Bent Flemming Nielsen (2012), Niels Henrik Gregersen (red.), "Ordet, troen og kritikken: N.H. Søe mellem Barth og Luther", Lutherbilleder i dansk teologi 1800-2000, Anis, s. 221–237
- ^ P.G. Lindhardt (1966), Den danske kirkes historie, vol. 8, s. 216
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Festskrift til N.H. Søe 29. november 1965.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- N.H. Søe på gravsted.dk
- "Niels Hansen Søe", Store norske leksikon
- Københavns Universitets Årbog 1978 (Webside ikke længere tilgængelig), s. 475–78.
N.H. Søe i Dansk Biografisk Leksikons 3. udgave (1979-84) , forfattet af Erik Kyndal
