Christian Bartholdy
Christian Bartholdy | |
---|---|
Født | 21. marts 1889 Laurbjerg |
Død | 5. november 1976 (87 år) Odense |
Gravsted | Seest |
Søskende | Carl Georg Bartholdy |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Sognepræst |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af 1. grad af Dannebrog |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Christian Bartholdy (født 21. marts 1889 i Laurbjerg[1], død 5. november 1976 i Odense[2]) var 1934-1959 formand for Indre Mission. Han var søn af sognepræst J.P. Bartholdy (død 1928) og Christiane Marie f. Gad[1] og bror til Carl Georg Bartholdy.
Efter sin studentereksamen i Kolding i 1906 studerede Bartholdy teologi i København. Efter endt uddannelse i 1912 blev han først manuduktør i perioden 1912-16, og i 1914-16 var han samtidig ansat på kirkefondets kontor. I 1916 blev han kapellan på Thurø og i 1918 sognepræst for Sebber og Store Ajstrup Sogne; senere i 1925 i Brorstrup og Ravnkilde Sogne. I 1943 blev han sognepræst for Haslev og Freerslev Sogn, hvor han virkede frem til 1954. Herefter gik han på pension og bosatte sig i Kolding. Han var ugift.
I 1929 trådte han ind i hovedbestyrelsen for Indre Mission, hvor han var formand i perioden 1934-59. Han sad også i kommissionen til oversættelse af Det nye Testamente fra 1929. Han er forfatter til en række kristne skrifter, herunder også prædikensamlinger.[1]
Han var Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Gravsted.dk
- Født i 1889
- Døde i 1976
- Danskere i 1900-tallet
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Riddere af 1. grad af Dannebrog
- Præster fra Danmark
- Selvbiografer fra Danmark
- Indre Mission
- Foreningsformænd fra Danmark
- Dansksprogede forfattere fra Danmark
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Studenter fra Kolding Gymnasium