Ole Bertelsen (biskop)
For alternative betydninger, se Ole Bertelsen. (Se også artikler, som begynder med Ole Bertelsen)
| Ole Bertelsen | |
|---|---|
| Født | 18. maj 1925 (99 år)  |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Præst |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ole Bertelsen (født 18. maj 1925 på Frederiksberg)[1] er en dansk teolog og præst, der var biskop over Københavns Stift fra 1975 til 1992.
Ole Bertelsen blev uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet i 1950.[1] Foruden flere præsteembeder har han været ansat i flere af folkekirkens organisationer. I 1958 blev han landssekretær i KFUM, og gennem seks år var han generalsekretær i Det Danske Missionsselskab.[2] Op til han blev valgt til biskop over Københavns Stift i 1975 var han præst i Maglegårds Sogn i Gentofte Kommune. Han har også været i aktiv i Det Danske Bibelselskab, Det mellemkirkelige Råd, i ledelsen af Pastoralseminariet, i Selskabet for Kirkeret og i bestyrelsen for Den danske Præsteforening.[2]
Som biskop over Københavns Stift fra 1975 til 1992 engagerede han sig i tidens store spørgsmål. Han var erklæret SF'er og blev kaldt "den røde biskop".[3] Han markerede sig blandt meget andet som modstander af atomvåben, abort, diktaturerne i Chile og El Salvador og Apartheidstyret i Sydafrika. Han var også en af folkekirkens markante modstandere af Jens Jørgen Thorsens i samtiden stærkt omdiskuterede film Jesus vender tilbage fra 1992. Hans prædikener var ofte temperamentsfulde og entusiastiske.[2] Undertiden blev han beskyldt for at blande politik og tro for meget sammen, men sagde selv om den sag: "En god prædiken altid er politisk, og en politisk prædiken altid er dårlig”.[2]
Det vakte landsdækkende opsigt, da en præst i Lundehus Sogn i sin prædiken ved en DR-transmitteret gudstjeneste juleaftensdag 1984 kritiserede USA. Præsten sammenlignede Romerrigets magt på Jesu tid med USA's indflydelse på verden i samtiden.[4] Kirkeminister Elsebeth Kock-Petersen (V) krævede, at Ole Bertelsen irettesatte præsten, men det afviste Ole Bertelsen. Han mente ikke, at staten skulle blande sig i præsternes forkyndelse. Ole Bertelsen stod fast trods pres fra kirkeministeren, som i sidste ende måtte opgive ævred.
Som følge af sin politiske overbevisning nægtede han han at modtage ridderkorset.[2]
Efter sin pensionering har han levet et stille liv udenfor offentlighedens søgelys.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Ole Bertelsen". Altinget.dk. Hentet 14. oktober 2024.
- ^ a b c d e f Fenger-Grøndahl, Malene (17. maj 2020). "Tidligere biskop har bevaret skarpheden og generøsiteten". Kristeligt Dagblad. Hentet 14. oktober 2024.
- ^ Christensen, Nikolaj (23. februar 2009). "Biskopper i København gennem tiderne". Kristendom.dk. Hentet 14. oktober 2024.
- ^ Fenger-Grøndahl, Malene (17. maj 2015). "Fredsforkæmper og teologisk stridsmand". Kristeligt Dagblad. Hentet 14. oktober 2024.