Natura 2000-område nr. 149 Tryggevælde Ådal
nr. 149 Tryggevælde Ådal | |||
---|---|---|---|
Geografi | |||
Region | Region Sjælland | ||
Kommune(r) | Stevns og en lille del i Køge Kommune | ||
Areal | 347 hektar ha | ||
Udpegningsgrundlag | |||
Naturtyper* |
| ||
Arter |
| ||
Oversigtskort | |||
De *-mærkede er prioriterede naturtyper | |||
Natura 2000-område nr. 149 Tryggevælde Ådal er et Natura 2000-område der består af habitatområde H132 og har et areal på 347 hektar der er privatejet. Det ligger i Stevns og en lille del i Køge Kommune i området syd for Køge.
Områdebeskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Området er et stort sammenhængende område omkring Tryggevælde Å, fra udløbet i Køge Bugt til sammenløbet med Stevns Å syd for Hårlev. Ådalen ligger i en gammel fjordarm og fremstår som et stort vådområde domineret af enge, der oversvømmes i perioder af vinterhalvåret.
På begge sider af ådalen ligger, parallelt med åen, to mere eller mindre sammenhængende bræmmer af artsrige rigkær. Her findes mange sjældne og ualmindelige arter, bl.a. en af Danmarks sjældneste orkideer, pukkellæbe, den nationale ansvarsart, engensian, samt de på landsplan sjældne arter engblomme, engtroldurt, leverurt og forskellige arter af orkideer. Endvidere er mygblomst, en orkide der regnes af betydning på europæisk plan, tidligere fundet i ådalen, senest i 1987. Rigkærene er generelt også rige på bladmosser og rummer flere ualmindelige arter.
Natura 2000-området ligger i Vandområdedistrikt II Sjælland i vandplanoplandene 2.4 Køge Bugt. [1]
Fredninger
[redigér | rediger kildetekst]Indenfor Natura 2000-området er et 18 ha stort klitområde på odden ved Tryggevælde Ås udløb i Køge Bugt er omfattet af en fredning fra 1937. Den er nu en del af den store fredning omkring Vallø Gods.[2] Endvidere er et lille engareal, Møllemarken, på 2 ha ud for Vallø by fredet for at friholde engen for bebyggelse.[3]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ – Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt (Webside ikke længere tilgængelig) på mst.dk
- ^ Om fredningen på fredninger.dk
- ^ Møllemarken på fredninger.dk
- Kort over området på miljoegis.mim.dk
- Naturplanen Arkiveret 4. juli 2020 hos Wayback Machine
- Basisanalysen 2016-21 Arkiveret 5. juli 2020 hos Wayback Machine