Spring til indhold

NESA

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sporvogn i drift hos NESA 1934-1953, nu på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Trolleybus i drift hos NESA 1953-1971, nu på Danmarks Tekniske Museum.
Automobiltårnvogn i drift hos NESA 1938-1971, nu på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

NESA (tidligere Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab og Tuborg-Klampenborg Elektriske Sporvej) var til 2006 Danmarks største elselskab. Det havde hovedkvarter i Hellerup. NESA leverede el til Nordsjælland, kommuner omkring Roskilde og mange københavnske omegnskommuner,[1] men har siden liberaliseringen af elmarkedet i 1998 solgt el til hele landet.[2] Helge Bojsen-Møller var i en årrække firmaets arkitekt.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Selskabet blev stiftet i 1902[1] som Tuborg-Klampenborg Elektriske Sporvej A/S med det formål at drive en sporvej ad Strandvejen fra Hellerup til Klampenborg og var datterselskab af De kjøbenhavnske Sporveje.[3] Tuborg-Klampenborg Elektriske Sporvej åbnede i 1903 Hellerup remise, som linjerne 1, 4, 14 og 15 brugte,[4] som det delte med sit moderselskab, De kjøbenhavnske sporveje. I 1903 opførte selskabet Skovshoved Elværk og forsynede områder omkring sporvejslinjerne med el i forbindelse med sporvognsudbygning. Det førte til det bredere navn Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab.[5] Siden da er navnet forkortet til NESA. Selskabet blev selvstændigt i 1911, da moderselskabet blev overtaget af Københavns kommune.[6] I 1914 finansierede NESA udlægning af 25 kV-kabler til Sverige. NESAs levering af elektricitet steg støt i gennem årene 1922-1943.[7]

NESA ønskede at blive leverandør på markedet i Slangerup omkring 1920 i forbindelse med København-Slangerup Banen. Jernbanens ledelse ønskede dog ikke NESA som leverandør, da selskabet var konkurrent til jernbanen med omfattende elektrisk sporvognsdrift. Først i 1932 blev der indgået et forlig, hvorefter NESA fik lov til at levere strøm, mod at der aldrig måtte indføres elektrisk sporvognsdrift på Slangerupbanen, der i stedet blev elektrificeret som S-bane.[8] 3. april 1940 tog NESA Isefjordsværket i brug.[9] I 1945-75 oplevede NESA en økonomisk udvikling. NESA udvidede sit distributionsnet, og i 1951 udlagde selskabet sit 132 kV-kabel til Sverige. NESAs sporvejsdrift blev også udvidet i perioden.[10] NESA erstattede i 1953 sine sporvogne med trolleybusser og ophørte i 1971 med at bruge trolleybusser.[5] NESA blev noteret på fondsbørsen i 1974[3] og ophørte samtidig som trafikselskab, idet busdriften hos alle offentligt ejede busselskaber i Hovedstadsområdet overgik til det nydannede Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT).[10] I 1975-90 startede NESA naturgasfyrede lokale kraftvarmeværker og moderniserede belysningsanlæg.[11]

Gentofte Kommune havde aktiemajoriteten i NESA, men solgte i 2004 sine aktier til Elsam.[5] Samme år beskyldte Energitilsynet NESA for at snyde med for høje el-priser. Tilsynet krævede derfor, at NESA førte knap 30 millioner tilbage til forbrugerne inden slutningen af 2004 ved nedsætning af el-priserne,[12] hvilket dog først blev betalt af DONG Energy[13], som NESA sammen med DONG, Energi E2, Københavns Energi, Frederiksberg Forsyning og Elsam fusionerede til i 2006.[14] I 2006 blev NESA også afnoteret.[15]

Ledelse

[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b NESA koncernen (Webside ikke længere tilgængelig) Konkurrencestyrelsen. Marts 2004. Besøgt 6. juli 2009.
  2. ^ Fakta på Internet Archive. 26. december 2005.
  3. ^ a b Elforsyning (Webside ikke længere tilgængelig) 25. april 2002. Besøgt 6. juli 2009.
  4. ^ Sporvognsremiser i København Arkiveret 25. september 2008 hos Wayback Machine sporvej.dk. 31. maj 2003. Besøgt 8. juli 2009.
  5. ^ a b c Nesa A/S på Den Store Danske. Besøgt 7. juli 2009.
  6. ^ Tuborg-Klampenborg Elektriske Sporvej Vognstyrer.dk. Besøgt. 6. juli 2009.
  7. ^ Nesa historie 1902- 1945 Nesa.dk på Internet Archive. 26. december 2005
  8. ^ Slangerups jernbaner fnv.dk. Besøgt 2. april 2018
  9. ^ Københavns hvornår skete det Arkiveret 1. marts 2009 hos Wayback Machine af Steffen Linvald. kobenhavnshistorie.dk. Besøgt 11. juli 2009.
  10. ^ a b Nesas historie 1945-1975 på Internet Archive. 26. december 2005
  11. ^ Nesas historie 1975-1990 på Internet Archive. 26. december 2005.
  12. ^ Energitilsyn anklager Nesa for snyd med elprisen Arkiveret 28. juni 2009 hos Wayback Machine Ingeniøren. 1. oktober 2004. Besøgt 8. juli 2009.
  13. ^ Penge retur til gamle Nesa-elkunder (Webside ikke længere tilgængelig) dr.dk. 17. januar 2008. Besøgt 8. juli 2009
  14. ^ Dong Energy (Webside ikke længere tilgængelig) itoptima.dk. Besøgt 6. juli 2009.
  15. ^ Nesa bliver afnoteret i forbindelse med energifusion (Webside ikke længere tilgængelig) Finans Nyheder. 22. maj 2006. Besøgt 6. juli 2009.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=NESA&oldid=11156975"