Republikken Mordovija
| Republikken Mordovija Республика Мордовия Мордовия Республикась | |||
| Republik | |||
|
|||
| Nationalsang: ingen | |||
| Land |  Rusland
| ||
|---|---|---|---|
| Føderalt distrikt | Volgas | ||
| Økonomisk region | Volga-Vjatka | ||
| Officielle sprog | Russisk erzja moksja | ||
| Hovedstad | Saransk | ||
| Areal | 26.128 km² (nr. 65) | ||
| Indbyggertal | ↓ 808888[1] (nr. 61) | ||
| Grundlagt | 1934 | ||
| Lovgivende forsamling | Statsforsamlingen | ||
| - Præsident | fungerende: Vladímir Vólkov | ||
| Tidszone | UTC+3 | ||
_-_Mordovia_(Crimea_disputed).svg) Republikken Mordovijas beliggenhed i Den Russiske Føderation
| |||
Republikken Mordovija (russisk: Респу́блика Мордо́вия, erzja: Мордовской Республикась, moksja: Мордовскяй Республикась) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation. Republikkens indbyggertal har 808.888[1](2015) indbyggere, på et areal af 26.128 km².[2] Hovedstaden er Saransk (302.285[1](2015)) næst største by er Ruzáevka (46.213[1](2015)). En stor del af indbyggerne tilhører den finsk-ugriske befolkningsgruppe mordvinere. De taler de to finsk-ugriske sprog moksja og erzja, som ofte sammanfattes i begrebet mordvinsk, men som har forskellig ortografi og hver sin litteratur. Omtrent 2/3 af de, der taler mordvinsk, bor uden for Mordovija.
Administrativ inddeling
[redigér | rediger kildetekst]Mordovija er inddelt i 3 byer og 22 rajoner.
| By / Rajon | Areal (km²)[2] | Indbyggertal 9. oktober 2002[3] | Indbyggertal 1. januar 2010[4] |
|---|---|---|---|
| Ardatovskij rajon | 1 192,61 | 31 565 | 28 350 |
| Atiurevskij rajon | 825,54 | 12 151 | 9 933 |
| Atjasjevskij rajon | 1 095,84 | 22 889 | 19 476 |
| Bolsjebereznikovskij rajon | 957,31 | 15 584 | 13 572 |
| Bolsjeignatovskij rajon | 834,24 | 9 483 | 8 439 |
| Dubenskij rajon | 896,38 | 16 366 | 13 684 |
| Insarskij rajon | 963,13 | 15 909 | 13 707 |
| Itjalkovskij rajon | 1 265,79 | 22 835 | 20 793 |
| Jelnikovskij rajon | 1 056,05 | 13 359 | 11 917 |
| Kadosjkinskij rajon | 612,64 | 9 484 | 7 706 |
| Kotjkurovskij rajon | 816,46 | 11 829 | 10 640 |
| Kovylkino (by)¹ | 40,56 | 21 926 | 20 465 |
| Kovylkinskij rajon | 1 986,00 | 25 488 | 21 668 |
| Krasnoslobodskij rajon | 1 379,28 | 28 703 | 26 521 |
| Ljambirskij rajon | 880,06 | 33 872 | 32 883 |
| Romodanovskij rajon | 773,04 | 21 986 | 20 347 |
| Ruzajevka (by) | 26,55 | 49 790 | 47 485 |
| Ruzajevskij rajon | 1 091,70 | 19 091 | 18 239 |
| Saransk (by)¹ | 383,27 | 332 237 | 323 772 |
| Starosjajgovskij rajon | 1 420,42 | 15 870 | 13 604 |
| Temnikovskij rajon | 1 932,28 | 21 172 | 17 391 |
| Tengusjevskij rajon | 843,83 | 14 286 | 12 494 |
| Tjamzinskij rajon | 1 009,48 | 33 871 | 31 724 |
| Torbejevskij rajon | 1 124,94 | 23 285 | 21 184 |
| Zubovo-Poljanskij rajon | 2 709,43 | 65 735 | 61 253 |
| I alt | 26 116,83 | 888 766 | 826 526 |
- ¹Omfatter byen samt omgivende byer og/eller landområder under byens administration.
Demografi
[redigér | rediger kildetekst]Ved folketællingen 2002 boede i republikken 888.766 personer, hvoraf 60,8 % var russere, 31,9 % mordvinere og 5,2% tatarere. Ifølge folketællingen 2010 udgjorde af republikkens indbyggere russere 53,4 %, mordvinere 40,0 % og tatarere 5,2 %.
| Befolkningsgruppe | 1939 | 1959 | 1970 | 1979 | 1989 | 2002 | 2010 | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | % | Antal | % | Antal | % | Antal | % | Antal | % | Antal | % | Antal | % | |||
| Mordvinere 1 | 405 031 | 34,1 % | 357 978 | 35,8 % | 364 689 | 35,4 % | 338 898 | 34,2 % | 313 420 | 32,5 % | 283 861 | 31,9 % | 333 112 | 39,9 % | ||
| Russere | 719 117 | 60,5 % | 590 557 | 59,0 % | 606 817 | 58,9 % | 591 212 | 59,7 % | 586 147 | 60,8 % | 540 717 | 60,8 % | 443 737 | 53,2 % | ||
| Tatarere | 47 386 | 4,0 % | 38 636 | 3,9 % | 44 954 | 4,4 % | 45 765 | 4,6 % | 47 328 | 4,9 % | 46 261 | 5,2 % | 43 392 | 5,2 % | ||
| Ukrainere | 7 586 | 0,6 % | 6 554 | 0,7 % | 6 033 | 0,6 % | 5 622 | 0,6 % | 6 461 | 0,7 % | 4 801 | 0,5 % | ? 2 | ?% | ||
| Andre | 8 884 | 0,7 % | 6 468 | 0,6 % | 7 069 | 0,7 % | 8 012 | 0,8 % | 10.148 | 1,1 % | 13 126 | 1,5 % | 14 514 | 1,7 % | ||
| Indbyggertal | 1.188.004 | 100 % | 1 000 193 | 100 % | 1 029 562 | 100 % | 989 509 | 100 % | 963 504 | 100 % | 888 766 | 100 % | 834 755 | 100 % | ||
| 1 Ersa og mokša 2 oplysninger mangler. | ||||||||||||||||
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2015. Hentet 29. september 2015, (russisk)
- ^ a b Federalnaja Sluzjba Gosudarstvennoj Statistiki; Baza dannych pokazatelej munitsipalnych obrazovanij Database over russiske administrative enheder. Hentet 12. december 2010.
- ^ Vserossijskaja perepis naselenija 2002 goda (excelfil) Indbyggertal i Ruslands administrative enheder ved folketællingen den 9. oktober 2002. Hentet 12. december 2010.
- ^ Tjislennost postojannogo naselenija rossijskoj federatsii po gorodam, poselkam gorodskogo tipa i rajonam na 1 janvarja 2010 goda (excelfil) Indbyggertal i Ruslands administrative enheder. Hentet 7. september 2010.
