Mikhail Gerdzjikov
Mikhail Gerdzjikov | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Михаил Иванов Герджиков 26. januar 1877, 1877 Plovdiv, Bulgarien |
Død | 18. marts 1947, 1947 Sofia, Bulgarien |
Gravsted | Sofias centrale begravelsesplads |
Far | Ivan Gerdzjikov |
Ægtefælle | Janka Kanevtjeva |
Barn | Magda Gerdzhikova[1] |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Université de Genève |
Medlem af | Sammenslutningen af anarkistiske kommunister i Bulgarien, Interne makedonske revolutionære forening, Hemmelige Makedonske Revolutionære Komite, Interne makedonske revolutionære forening |
Beskæftigelse | Journalist, revolutionær, militærperson |
Fagområde | Revolution |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Mikhail Ivanov Gerdzjikov (bulgarsk: Михаил Иванов Герджиков tr. Mikhail Ivanov Gerdzjikov ; født i 26. januar 1877 i Plovdiv, Det Osmanniske Rige død 18. marts 1947 i Sofia, Folkerepublikken Bulgarien) var en bulgarsk revolutionær og anarkist. Han studerede på det franske universitet i Plovdiv, hvor han fik kælenavnet "Michel". Han startede sine revolutionære aktiviteter som student i 1893, som leder af den Hemmelige Makedonske Revolutionære Komite.[2] Senere studerede han i Schweiz (Lausanne og Geneve), hvor han knyttede tætte forbindelser med de revolutionære immigranter og etablerede den såkaldte Geneve-gruppe, en udløber af den hemmelige komite.
Gerdzjikov var under stærk anarkistisk indflydelse og afviste den nationalisme for etniske minoriteter i det Osmanniske Rige, og arbejdede for alliancer med almindelige muslimer mod Sultanatet og ideen om en Balkan Føderation. I 1899 vendte han tilbage til Balkan og arbejdede som lærer i Bitola. Gerdzjikov blev medlem af den Internationale Makedonske revolutionære Organisation og nær ven af Georgi Deltjev (Gotse Deltjev). Han var hjernen bag bondeoprøret Ilinden-Preobrazjenie i juli 1903, et oprør mod de ottomanske autoriteter i Thrakien. Gerdzjikovs styrker, ca. 2.000 dårlig bevæbnede folk, lykkedes at etablere en anarkistisk kommune. I 1919 blev Sammenslutningen af anarkistiske kommunister i Bulgarien oprettet på en kongres, der blev åbnet af Gerdzjikov. I 1925 var han blandt grundlæggerne af den Interne makedonske revolutionære forening i Wien.
Gerdzjikov havde store forventninger til det nye socialistiske styre efter 1944, men blev hurtigt skuffet over det nye regime. Han døde i 1947 i Sofia.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ van der Walt, Lucien; Schmidt, Michael (2009). Black Flame: The Revolutionary Class Politics of Anarchism and Syndicalism. AK Press. s. 317. ISBN 1-904859-16-X.