Spring til indhold

Mikael Jalving

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mikael Jalving
Mikael Jalving i Norge, 2016
Personlig information
Født1. oktober 1968 (56 år) Rediger på Wikidata
Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Europæiske Universitetsinstitut Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJournalist, historiker, forfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mikael Jalving (født 1. oktober 1968) er en dansk journalist, historiker, forfatter og debattør. Siden 00'erne har han især markeret sig i debatten omkring indvandring og mødet mellem islam og Vesten.[1][2] Jalving arbejdede som kommentator på Berlingske Tidende, hvor han var avisens mest læste blogger, indtil 2009 da han skiftede til Jyllands-Posten.[3][4] Han har en ph.d. i historie fra Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze.[5][1]

Mikael Jalving har været vært på flere radioudsendelser, herunder Je suis Jalving i 2016 på Radio24syv,[6] Jalving ser rødt i 2019 for Jyllands-Posten[7] og Skudlinjen i 2022 for Kontrast.[8]

Politisk beskriver han sig selv som borgerlig, men har ikke nogen tilknytning til noget parti, fordi han anser de fleste borgerlige danske partier for at være "uborgerlige."[9] Efter eget udsagn savner dansk politik en Mogens Glistrup.[10] I 2016 udtalte Jalving, at han er "en nationalliberal, værdikonservativ, pragmatisk oplysningsmand," og at han befinder sig til højre for alle partierne i Folketinget.[11]

Han var tilknyttet Dagbladet Information som kommentator fra 1995–99. Fra 2001 til 2009 var han kommentator på Berlingske Tidende, og fra 2006–09 var han også souschef på debatredaktionen.[12][13] I perioden 2002–05 arbejdede han som kommunikationskonsulent i Kulturministeriet.[1]

I juli og august 2016 var han vært på debatprogrammet Je Suis Jalving på radio24syv.[14] Programmet omhandlede bl.a. islam, indvandring og terror. Jalving åbnede ét af programmerne med en monolog hvor han bl.a. sagde: "Vi forstår slet ikke vore arabiske fjender, og vi er blevet en flok feminiserede svagpissere og tøsedrenge, der ikke forstår at forsvare vores kvinder og børn over for stigende islamisering, sharia, lovreligiøsitet, kvinders tildækning og i sidste ende jihad."[15] Je Suis Jalving blev kritiseret for at fremføre "racistiske påstande", og for at være et "højrepopulistisk propagandaprogram".[16]

Jalving skrev i januar 2016 et omtalt blogindlæg med titlen Farvel til finken, hvor han bl.a. kaldte tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt for "Dukkelise", "Dukkebarn" og "finke".[17] Indlægget blev bl.a. kritiseret for at være sexistisk.[18] Senere uddybede Jalving sin kritik af Thorning-Schmidt: "Hun kom ind på scenen som en Obama. Hendes selvbillede - som hun har promoveret - har kun handlet om hende selv. Hun er kun optaget af nutiden og fremtiden - og ser aldrig tilbage."[19]

Forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]

Magt og ret: et opgør med godheden hvor Jalving argumenterer på baggrund af fiktive interviews om kampen mellem politik og moral med filosofferne Niccolò Machiavelli, Thomas Hobbes, John Locke og David Hume for et mere afslappet forhold til brug af magt, og at man bliver nødt til at bruge det onde for at opnå det gode.

Absolut Sverige, en rejse i tavshedens rige (2011), der til dels var et svar på Lena Sundströms dansk-kritiske bog Världens lyckligaste folk.[20]

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]
  • Mellem linjerne: Thorkild Hansen som historiefortæller (1994)
  • Utopiske Europa: Artikler om historiens nutid (1998)
  • Konservatismens veje & vildveje (red., 1998)
  • Hvordan mand (bidrag til antologi af Jesper Beinov, 2000)
  • Globaliseringens ABC (med Jesper Beinov og Lars Storr-Hansen, 2002)
  • Magt og ret: Et opgør med Godheden (2007)
  • Den borgerlige orden: Tanker om borgerlighed og kultur (bidrag til antologi af Morten Ebbe Juul Nielsen og Kasper Støvring, 2008)
  • Frihedens væsen - fra Perikles til Hirsi Ali (med Lars Hedegaard, 2009)
  • Mig og Muhammed (2010)
  • Absolut Sverige: En rejse i tavshedens rige (2011)
  • Søren Krarup og hans tid (2014)
  • Cykling er min kirke: en selvbesindelse (2016)
  • Forsvar for almindeligheden (2021)

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c Raahauge, Anders (3. maj 2010). "Interview: Velfærdsboblen og virkeligheden". Jyllands-Posten.
  2. ^ Hybel, Kjeld (25. september 2015). "»Det er muslimerne mod danskerne ... Det er potentiel borgerkrig«". Politiken. Hentet 25. september 2016.
  3. ^ "Mikael Jalving går fra Berlingske til Jyllands-Posten". MediaWatch. 19. februar 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  4. ^ "Blogger-konge går til Jyllands-Posten". Jyllands-Posten. 19. februar 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ^ Jalving, Mikael (4. februar 2008). "De uborgerlige". Berlingske. Arkiveret fra originalen den 9. februar 2008. Hentet 4. marts 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  6. ^ Sangild, Torben (7. september 2016). "Forsamlingshus eller ekkokammer: Hvad handlede balladen om Je Suis Jalving egentlig om?". Zetland. Hentet 25. september 2016.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  7. ^ Nielsen, Carl (19. september 2019). "Jalving ser rødt i ny podcast: Er vi blevet ramt af en individideologi?". Jyllands-Posten. Hentet 9. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. ^ Jalving, Mikael (24. marts 2022). "Skudlinjen: Hvorfor er venstrefløjen pludselig blevet tilhængere af at forsvare Danmark?". Kontrast. Hentet 9. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  9. ^ "De uborgerlige – Berlingske Tidende 4. februar 2008". Arkiveret fra originalen 9. februar 2008. Hentet 4. marts 2008.
  10. ^ "Politisk Folkeparti – Berlingske Tidende 20. november 2007----- kommentar fra d. 22. november kl. 12:01". Arkiveret fra originalen 8. marts 2008. Hentet 4. marts 2008.
  11. ^ Sofie Hansen, Gitte (27. september 2014). "Læserne spørger: Mikael Jalving". Information. Hentet 25. september 2016.
  12. ^ "Blå bog". Berlingske Tidende. 13. juni 2002.
  13. ^ "'Hver dag har jeg lyst til at tæske nogen'". Information. 17. februar 2007. Hentet 25. september 2016.
  14. ^ "Je Suis Jalving". Arkiveret fra originalen 2. november 2016. Hentet 25. september 2016.
  15. ^ Sangild Hansen, Torben (7. september 2016). "Forsamlingshus eller ekkokammer: Hvad handlede balladen om Je Suis Jalving egentlig om?". Zetland. Hentet 25. september 2016.
  16. ^ Kjær, Birgitte (27. august 2016). "'Je suis Jalving' skaber et ekkokammer for ligesindede". Politiken. Hentet 25. september 2016.
  17. ^ Ølholm Hansson, Peter (19. januar 2016). "Er det historiens værste sviner mod Helle Thorning?". BT. Hentet 25. september 2016.
  18. ^ Trads, David (19. januar 2016). "Jalving er en lille, lille mand". Jyllands-Posten. Hentet 25. september 2016.
  19. ^ Gjesse Hansen, Jens (22. januar 2016). "Jalving: Skulle nok ikke have brugt ordet finke". DR. Hentet 25. september 2016.
  20. ^ "Blogger-konge går til Jyllands-Posten". Danske Mediers Arbejdsgiverforening. 21. oktober 2009. Hentet 25. september 2016.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Mikael_Jalving&oldid=11637877"