Maurice Papon
Maurice Papon | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 3. september 1910 Gretz-Armainvilliers, Frankrig |
Død | 17. februar 2007 (96 år) Pontault-Combault, Frankrig |
Dødsårsag | Hjerteinsufficiens |
Gravsted | Gretz-Armainvilliers |
Politisk parti | Rassemblement pour la République, Unionen af Demokrater for Republikken |
Far | Arthur Papon |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | lycée Louis-le-Grand, faculté de droit et des sciences économiques de Paris, École libre des sciences politiques |
Beskæftigelse | Højtstående embedsmand, politiker |
Deltog i | collaboration en France |
Arbejdssted | Paris |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Officer af Æreslegionen (1956-1998), Ridder af Æreslegionen (1948-1998) |
Fængslet i | Centre pénitentiaire de Bordeaux-Gradignan |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Maurice Papon (3. september 1910 – 17. februar 2007) var under 2. verdenskrig generalsekretær under Vichy-regeringen og efter krigen politichef i Paris samt politiker og minister.
Liv og karriere
[redigér | rediger kildetekst]Papon var søn af en advokat, der var blevet forretningsmand, og han fik selv muligheden for at læse på universitetet. Efter dette gik han offentlig tjeneste, hvor han hurtigt steg i graderne.
Han blev generalsekretær under Vichy-regeringen i 1942, og i denne position samarbejdede han i det skjulte med SS om udlevering af jøder. Han var ansvarlig for, at SS kunne finde frem til omkring 1.500 jøder, der blev sendt i koncentrationslejre.
Da det i 1944 blev klart, at nazisterne ville tabe krigen, skiftede Papon side og begyndte i stedet at give oplysninger om nazisterne til modstandsbevægelsen. For denne indsats blev han efter krigen berømmet, og han fik efter krigens afslutning succes i politiet og senere som politiker. Det var Papon, der som chef for det parisiske politi i 1961 gav ordre til angreb på en stor og fredelig demonstration, der medførte mindst 40 dræbte algeriske demonstranter, kendt som Massakren i Paris.
Mod slutningen af 1960'erne skiftede han til politik, og her endte han som økonomiminister under Valéry Giscard d'Estaing i perioden 1978-81.
Efterhånden som historikerne fik undersøgt krigens forløb, kom Papons krigsforbrydelser omsider for en dag, og han blev for dette i 1998 idømt 10 års fængsel, som han begyndte at afsone 22. oktober 1999. 18. september 2002 blev han løsladt af lægelige årsager.