Marina Abramović
Marina Abramović | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Abramović, Marina |
Født | 30. november 1946 (78 år) Beograd, Serbien |
Nationalitet | Serbisk |
Bopæl | New York City |
Ægtefæller | Neša Paripović (1971-1976), Paolo Canevari (2005-2009), Ulay |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Akademiet for bildende kunst ved Universitetet i Zagreb (til 1972), Akademiet for bildende kunst, Beograd (til 1970) |
Medlem af | Jan Fabre & Marina Abramovic, Royal Academy, Abramović/Ulay |
Beskæftigelse | Performancekunstner, billedhugger, universitetsunderviser, videokunstner, lydkunstner, filminstruktør, scenograf, manuskriptforfatter, filmproducent, fotograf med flere |
Fagområde | Performancekunst, performance, udholdningskunst, Kropsudsmykning |
Deltog i | Documenta IX, Biennalen i Venedig |
Arbejdsgiver | Hochschule für bildende Künste Hamburg, Académie des beaux-arts, Universität der Künste Berlin, Hochschule für Bildende Künste Braunschweig |
Arbejdssted | Braunschweig, Salzburg, New York City, Amsterdam |
Kendte værker | Art must be beautiful… Artist must be beautiful…, Seven Easy Pieces, Artist is Present |
Genre | Performancekunst |
Bevægelse | Konceptkunst, performancekunst |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Österreichisches Ehrenzeichen für Wissenschaft und Kunst (2008), Prinsesse af Asturias' pris for kunst, Berliner Bär (2012), Sonningprisen (2023) |
Eksterne henvisninger | |
Marina Abramovićs hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Marina Abramović (serbisk: Марина Абрамовић, født 30. november 1946 i Beograd) er en serbisk performancekunstner, der nu har base i New York. Hendes arbejder undersøger forholdet mellem kunstneren og publikum, kroppens begrænsninger og sindets muligheder. Med en aktiv karriere på over fire årtier er Marina Abramović blevet beskrevet som "performancekunstens bedstemor". Hun har stået i spidsen for en ny forståelse af identiteten ved at inddrage beskuerne med fokus på at "konfrontere smerte, blod og kroppens fysiske begrænsninger."[1]
Blandt hendes performances kan nævnes et retrospektivt forløb på Museum of Modern Art i New York marts-maj 2012, hvorunder Abramović gennemførte det 736 timer og 30 minutter lange The Artist Is Present, hvor hun sad på en stol, mens publikum på skift sad over for hende, hvorpå de to personer blot så på hinanden i tavshed. Arbejdet med udstillingen blev skildret i portrætfilmen The Artist Is Present (2012).[2]
Abramović har i en periode i 1970’erne og 1980'erne levet og arbejdet sammen med den tyske performancekunstner Ulay (Frank Uwe Laysiepen), og de to har gensidigt inspireret hinanden i deres arbejde.[kilde mangler]
I Danmark har Abramović haft særudstillinger på Louisiana i Humlebæk (2017) og i Den Sorte Diamant i København (2017-2020).[3]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Demaria, Cristina (august 2004). "The Performative Body of Marina Abramovic". European Journal of Women's Studies. 11 (3): 295.
- ^ “Marina Abramovic: The Artist Is Present” Dfi.dk. Tilgået 29. januar 2021.
- ^ “Da performancekunsten blev mainstream” Anmeldelse på Kunsten.nu 28. juni 2017. Tilgået 29. januar 2021.
Spire Denne kunstnerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |