Majs
| Majs | |
|---|---|
 Majs (Zea mays). Den hunlige blomsterstand under udvikling af kerner. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Liliopsida (Énkimbladede) |
| Orden | Poales (Græs-ordenen) |
| Familie | Poaceae (Græs-familien) |
| Slægt | Zea (Majs-slægten) |
| Art | Zea mays |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Majs (Zea mays) er en afgrøde, som spises rå, kogt, grillet med smør eller laves til cornflakes. Nogle majssorter kan anvendes til popcorn. Fodermajs bruges til husdyr.
Den høstes gerne inden den er modnet helt, hvis den skal spises uforarbejdet. Derimod venter man med høsten, hvis den skal forarbejdes. Dette skyldes, at majskernerne tørrer ud ved modningen, og dermed bliver lettere at forarbejde – eksempelvis til majsmel. Ved ristning af de tørrede kerner kan man få popcorn eller cornflakes.
Ensidig majsspisning kan medføre vitaminmangel.
Majs mangler et par af de essentielle aminosyrer, hvilket gør at det er nødvendigt at supplere kosten med andre kilder til protein, hvis majs udgør en stor del af kosten.
Majsplanten, særligt de unge majsskud, indeholder et kraftigt antibiotikum, DIMBOA, også kendt som et benzoxazinoid, der er et naturligt forsvar mod skadedyr som insekter samt svampe og bakterier.
I lande, hvor man sjældent spiser majs, bliver majs simpelthen malet. Hvor majs er en daglig basisfødevare, koges kornene i mange timer med alkaliske stoffer (såsom læsket kalk eller træaske), afblødes, males våde til en dej og forarbejdes derefter enten direkte til slutproduktet eller tørres igen og sælges som mel; denne proces gør den niacin, den indeholder, brugbar for kroppen og forbedrer smagen og bageegenskaberne.[1]
Verdensproduktion
[redigér | rediger kildetekst]| Land | Produktion (Ton) |
|---|---|
 USA |
392.450.840 |
 Kina |
257.173.900 |
 Brasilien |
82.288.298 |
 Argentina |
43.462.323 |
 Ukraine |
35.801.050 |
 Indonesien |
30.253.938 |
 Indien |
27.820.000 |
 Mexico |
27.169.977 |
 Rumænien |
18.663.939 |
 Canada |
13.884.800 |
[1]Historie
[redigér | rediger kildetekst]Majs er ikke en naturlig dansk plante, men har dog været i Europa siden 1500-tallet, efter at spanierne bragte den hjem fra Mesoamerika.
De majsdyrkende, oprindelige folk i Mesoamerika vidste godt, at majsen var kunstigt fremavlet, og de lagde vægt på at dyrke majsens mor (græsarten Teosinte (Zea mays ssp. parviglumis)) langs yderkanten af markerne for at sikre god bestøvning.
Planten begyndte at brede sig til Afrika og Asien. Ideen var ikke at bruge majsen som menneskeføde, men mere til hønsefoder. Under den irske hungersnød i 1845, hvor kartoffelhøsten endnu engang var slået fejl, begyndte USA at sende majs til Irland.
Majskobler kan omdannes til kulstofbriketter, som kan lagre store mængder metangas ved lavt tryk.[3] Det kan anvendes i biler, hvor det lette metanlager fint kan være under et passagersæde.
De indfødte amerikanere i det nordlige Mexico, Arizona og New Mexico dyrker en særlig blå variant af majsplanten, også kaldet "Hopi Maize".
GMO
[redigér | rediger kildetekst]Majs er blevet generisk modificeret af firmaet Monsanto til at modstå ukrudtsmidlerne ”Roundup”, glyfosat og glufosinat samt til at modstå insekter (se MON 863-majs, der er genetisk modificeret med genet for et insekticid (protein) fra Bacillus thuringiensis).
Bioforstærkning
[redigér | rediger kildetekst]Vitaminindholdet i en sydafrikansk sort ved betegnelsen M37W er blevet forøget 169 gange for beta caroten (forstadie til vitamin A), 6 gange for vitamin C og 2 gange for folat.[4] EU har godkendt seks majssorter til dyrkning.[5]
Kilder/Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Mesoamerican Miracle Megapost: Tortillas and Nixtamalization (cookingissues.com)
- ^ Food and Agriculture Organization of The United Nations. "FAOSTAT" (engelsk). Hentet 20. oktober 2020.
- ^ February 21, 2007, Science Daily: From Farm Waste To Fuel Tanks: Record-breaking Methane Storage System Derived From Corncobs Citat: "...Pfeifer and his colleagues at MU and MRI discovered that that fractal pore spaces [i majskolber] (spaces created by repetition of similar patterns at different scales) are remarkably efficient at storing natural gas..."
- ^ Shaista Naqvi, et al. Transgenic multivitamin corn through biofortification of endosperm with three vitamins representing three distinct metabolic pathways PNAS April 27, 2009.
- ^ EU godkender seks GMO-majs, 2010
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- September 23, 2004, delphos herald: Popcorn — an ancient snack still enjoyed today Arkiveret 9. juli 2006 hos Wayback Machine
 | Spire Denne botanikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |