Spring til indhold

Luangwa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Luangwa (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Luangwa (flertydig))
Rio Aruângua
Luangwa
Overblik
LandZambia, Mozambique
Geografi
Udspring
- sted
Ved Isoka Zambia
UdmundingZambezi
- sted
ved Zumbo
- højde
327 moh. m.o.h.
15°37′12″S 30°25′16″Ø / 15.62000°S 30.42111°Ø / -15.62000; 30.42111
Fysiske kendetegn
Længde806 km
Afvandingsareal159.615 km²
Luangwas løb fra nord mod syd

Luangwa (portugisisk: Rio Aruângua), der løber i det sydlige Afrika, er en 806 km lang, venstre biflod til Zambezi, og en af de fire største floder i Zambia. Floden oversvømmer generelt omgivelserne i regntiden (december til marts) og falder derefter betydeligt i den tørre sæson. Det er en af de største fritløbende floder i Det sydlige Afrika og den omkringliggende dal, er hjemsted for et rigt dyreliv.[1]

Den vandrige flod har sit udspring i de høje grænsebjerge i Zambia og Malawi vest for den nordlige ende af Malawisøen, Mafinga-bakkerne, foden af Porotobjergene og de nordlige Muchingabjerge nær byen Isoka. Den løber dog væk fra søer for at løbe i sydvestlig retning gennem det østlige Zambia. Floden snor sig gennem det vanskeligt tilgængelige, tyndt befolkede, brede og høje lavland i North Luangwa National Park og Luambe National Park gennem South Luangwa nationalpark. Dens afvandingsområde er angivet som mellem 160.000 og 148.000 km².[2] Verdens største koncentration af flodheste lever i Luangwa-dalen. I den tørre sæson er de begrænset af den skrumpende flod og bassiner og ses let, især i isolerede bassiner.[3]

I dens nedre del danner den grænse til Mozambique og løber ud i i Zambezi lige knap 80 km længere mod syd, ved grænsetrekanten Mozambique-Zambia- Zimbabwe nær byen Zumbo.

I nærheden af byen Mporokoso er der en anden flod i Zambia kaldet Luangwa og besøges på grund af Mumbulumavandfaldet.

Luangwadalen er omgivet af høje klippeflader over lange strækninger, hvilket gør den ufremkommelig de fleste steder i øst-vestlig retning. Højdeforskellen mellem toppene og dalbunden er op til tusind meter, især i den nordlige del af flodløbet.

  1. ^ Christine Eckstrom (maj 2007). "Waiting for thunder". National Geographic. Arkiveret fra originalen 24. november 2007. Hentet 30. april 2007.
  2. ^ JICA - Report
  3. ^ "Luangwa River In Zambia". AfricanMecca Safaris (amerikansk engelsk). Hentet 22. maj 2021.