Spring til indhold

Porotobjergene

Koordinater: 9°00′S 33°45′Ø / 9°S 33.75°Ø / -9; 33.75
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Porotobjergen
Ngozi-krateret i Porotobjergen
Højeste punkt
Bjergtop2.621 moh.
Koordinater9°00′S 33°45′Ø / 9°S 33.75°Ø / -9; 33.75
Geografi
Porotobjergene ligger i Tanzania
Porotobjergene
Porotobjergene
LandMbeya,  Tanzania

Porotobjergene er en bjergkæde i det sydvestlige Tanzania.

Porotobjergene er en del af Tanzanias sydlige højland. Bjergkæden ligger mellem Rukwasøen i nordvest og Malawisøen i sydøst, omkring 20 kilometer syd for byen Mbeya.[1]

Bjergkæden løber i øst-vestlig retning og er i nord afgrænset af Usangusletten, i øst støder Kipengerebjergene op, nogle gange omtales Porotobjergene også som den nordvestlige del af Kipengerebjergene gennem Kituloplateauet. Grænsen mod syd er floden Kiwira.

Kiwira-floden afvander den sydlige del af Poroto-bjergene til Malawisøen. En række små vandløb har deres udspring på den nordlige skråning og løber ud i Rukwa-søen via Songwe.

Den højeste top af Poroto-bjergene er Ngozi der er 2.621 meter over havet. Det ligger på den nordlige kant af calderaen i Ngozi-krateret, som rummer en kratersø. Ngozi og de sydlige udløbere af Porotos er blandt de mest regnfulde steder i Tanzania.[2]

Ngozi er en vulkan, der menes at være dannet i Pleistocæn. Calderaen stammer fra et udbrud for omkring 10.000 til 12.000 år siden. Undersøgelser viser, at der stadig er hydrotermiske åbninger i kratersøen i dag.

Naturbeskyttelse

[redigér | rediger kildetekst]
  • Poroto Ridge er et 112 km2 stort område beskyttet som et skovreservat i 1937. Den omfatter Ngozi kratersøen og et stort område vest for den. Det administreres af Tanzania Forest Services Agency.
  • Ngalijembe ligger øst for Ngozi. Det er et skovreservat etableret i 1956, der dækker 3 kvadratkilometer.[3]
  1. ^ Addicted to Travel Arkiveret 10. oktober 2008 hos Wayback Machine
  2. ^ "Tanzania's Other Mountains". The Alpine Journal. Accessed 4 September 2019. [1]
  3. ^ "Ngalijembe Forest Reserve". Protected Planet. hentet 5. september 2019.