Ljudmila Putina
Ljudmila Putina | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Людмила Александровна Шкребнева 6. januar 1958 (66 år) Kaliningrad, Kaliningrad oblast, Rusland |
Bopæl | Kaliningrad oblast Kaliningrad |
Far | Aleksander Abramovitj Shkrebnev |
Mor | Yekaterina Tikhonovna Shkrebneva |
Ægtefæller | Artur Ocheretnyy (fra 2015), Vladimir Putin (1983-2014) |
Børn | Jekaterina Tikhonova, Mariya Putina |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | filologisk fakultet ved Statsuniversitetet i St. Petersburg (til 1986) |
Beskæftigelse | Kabinepersonale, universitetsunderviser, politiker |
Arbejdsgiver | Filologisk fakultet ved Statsuniversitetet i St. Petersburg |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Kulturpreis Deutsche Sprache (2002) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ljudmila Aleksandrovna Putina (russisk: Людмила Александровна Путина, tr. Ljudmila Aleksandrovna Putina; født Sjkrebneva (russisk: Шкребнева) 6. januar 1957 i Kaliningrad, Sovjetunionen) var ægtefælle til Vladimir Putin, som er Ruslands nuværende præsident og tidligere premierminister, fra 1983 til 2014.
Baggrund og uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Ljudmila Sjkrebneva er datter af Aleksandr Abramovitj Sjkrebneva (Александр Абрамович Шкребнев) og Jekaterina Tikhonovna Sjkrebneva (Екатерина Тихоновна Шкребнева).[1] Hun blev uddannet som lingvist.[2] I 1986 dimitterede Ljudmila Putina i spanske sprog og filologi fra Institut for Filologi på Leningrads Statsuniversitet.
I sine tidlige år var hun stewardesse i Kaliningradafdelingen af Aeroflot. Fra 1990 til 1994 læste hun tysk ved Institut for Filologi på Leningrads Statsuniversitet. I et par år indtil 1999 var hun Moskva-repræsentant for OJSC Telecominvest.[3][4]
Ægteskab og tiden som førstedame
[redigér | rediger kildetekst]Putina mødte Vladimir Putin i Leningrad[2] og de giftede sig 28. juli 1983.[5] Parret fik to døtre, Maria (født 1985) og Jekaterina (Katja) (født 1986 i Dresden, Østtyskland). Børnene gik på den tyske skole i Moskva (Deutsche Schule Moskau), indtil Putin blev udnævnt som premierminister i 1999.
Som hustru til Vladimir Putin, der blev præsident i 2000 frem til 2008 og derefter premierminister igen, holdt Ljudmila Putina en lav profil i russisk politik, og undgik generelt rampelyset, når ikke protokollen krævede andet, og begrænsede sin offentlige rolle til at udtrykke støtte til sin mand.[6][7]
Skilsmisse
[redigér | rediger kildetekst]Den 6. juni 2013 annoncerede Ljudmila Putina og Vladimir Putin deres fælles beslutning om at lade sig skille.[8] Skilsmissen blev bekendtgjort i et interview med russisk tv på Kreml, og afsluttede års spekulationer om deres forhold. I april 2014 bekræftede Kreml, at skilsmissen var en realitet.[9]
Ljudmila Putina giftede sig i 2015 med den 21 år yngre forretningsmand Artur Otjeretnyj og tog i den forbindelse hans efternavn.[10]
Sanktioner
[redigér | rediger kildetekst]Efter den russiske invasion af Ukraine i 2022 blev Ljudmila 13. maj 2022 sanktioneret af Storbritannien.[11] Storbritanniens Udenrigsministerium udtalte, at Ljudmila har "draget fordel af fordelagtige forretningsforbindelser indenfor statsejede enheder".[12]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Особая папка" Владимира Путина: итоги первого президентского срока и отношения с крупными собственниками', 'Алексей Мухин Центр политической информации, 2004, p.22
- ^ a b Baczynska, Gabriela (7. juni 2013). "For Lyudmila Putin, solace now that first lady 'shift' is done". Moskva. Reuters. Arkiveret fra originalen 11. juni 2013. Hentet 8. juni 2013.
- ^ "Germans See Shady City Link". The St. Petersburg Times. 29. juli 2005. Arkiveret fra originalen 21. februar 2014. Hentet 7. februar 2014.
- ^ "Inopressa: "Телекоминвест" загадывает загадки". Inopressa.ru. Arkiveret fra originalen 6. februar 2012. Hentet 7. februar 2014.
- ^ "Lyudmila Putina Once Called Her Husband a Vampire". The Moscow Times. 7. juni 2013. Arkiveret fra originalen 7. juni 2013. Hentet 8. juni 2013.
- ^ Hasani Gittens (26. juli 2014). "Meet the Putins: Inside the Russian Leader's Mysterious Family". NBC News. Arkiveret fra originalen 24. november 2014. Hentet 28. november 2014.
- ^ "A look at the Putins over the years", The Moscow Times, 6 June 2013.
- ^ Hutchinson, Bill (6. juni 2013). "Vladimir Putin and wife Lyudmila divorce after 30 years of marriage". Daily News. Hentet 8. juni 2013.
- ^ "Russia President Vladimir Putin's divorce goes through". BBC News. 2. april 2014. Arkiveret fra originalen 2. april 2014. Hentet 2. april 2014.
- ^ Putin's ex-wife sets Russian rumor mill churning, Deutsche Welle (28 January 2016)
- ^ Jackson, Patrick (13. maj 2022). "Ukraine war: UK adds Putin's former wife to sanctions list". BBC News. Arkiveret fra originalen 13. maj 2022. Hentet 13. maj 2022.
- ^ Foreign, Commonwealth and Development Office; Liz Truss (13. maj 2022). "UK sanctions the shady network funding Putin's lavish lifestyle". GOV.UK. Arkiveret fra originalen 13. maj 2022. Hentet 13. maj 2022.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne biografiske artikel om en russer, eller en person født i Rusland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |